|
Statistikken siger ikke noget om den enkeltes risiko
Mange patienter og pårørende søger efter tal og statistikker om kræft. Specielt efterlyses information der kan sige noget om den enkeltes risiko for at få kræft og om chancerne for helbredelse. Statistik kan ikke bruges til at forudsige noget om den enkeltes risiko for at få kræft. Statistik siger heller ikke noget om en patient bliver rask eller ej. Statistik er baseret på gennemsnit af grupper af personer og patienter. Og ingen er som gennemsnittet.
Den, der bedst kan sige noget om udsigterne for en patient, er den læge som har stillet diagnosen og behandler patienten. Spørg derfor lægen. |
Kræft i Danmark
I Danmark i 2007 var antallet af nye kræfttilfælde blandt mænd 16 686 og blandt kvinder 16 250.
| Danske nøgletal om kræft: |
Mænd |
Kvinder |
| Antal nye tilfælde pr. år (2003-2007) |
15 560 |
15 556 |
Antal personer som lever med diagnosen ved udgangen af 2007.
(Dvs. både personer som er i behandling eller går til kontrol og personer som er på så lang afstand af deres sygdom, at de må betragtes som raske). |
82 522 |
122 586
|
| Kræftdødsfald pr. år (2002-2006) |
7 817 |
7 500 |
|
Hvor mange overlever sygdommen?
Alle kræftformer borset fra almindelig hudkræft.
Relativ overlevelse for patienter diagnosticeret 2001-2003: |
Mænd |
Kvinder |
| 1 år: |
65% |
70% |
| 3 år: |
51% |
59% |
Den ’relative overlevelse’ er et skøn over, hvor mange der overlever en bestemt kræftsygdom i f.eks. et eller tre år efter diagnosen. Tallet tager højde for, at man kan dø af andet end den pågældende kræftsygdom, f.eks. hjertetilfælde eller trafikuheld. Den ’relative overlevelse’ svarer altså til overlevelsen, hvis døden kun skyldes den konkrete kræftform.
Bemærk, at tallene er gennemsnitstal baseret på store patientgrupper. Der er ikke er taget højde for, hvor udbredt sygdommen var, da den blev konstateret (stadie) eller andre forhold, der har betydning for sygdommens forløb og chancerne for overlevelse.
|
I internationale sammenligninger opgøres kræft sædvanligvis uden almindelig hudkræft. Almindelig hudkræft er en kræftform med meget lav dødelighed og den er ofte underrapporteret.
I Danmark er Sundhedsstyrelsen ansvarlig for registrering af alle kræfttilfælde og dødsårsager.
Denne opgørelse af kræft i tal er baseret på tal fra NORDCAN.
NORDCAN er en database, der er lavet i samarbejde mellem cancerregistrene i de 5 nordiske lande samt Færøerne og har til formål at formidle data til kræftinformation, planlægning, kvalitetskontrol og forskning. Her er der oplysninger om incidens (antal nye tilfælde), kræftdødelighed og prævalens (antal personer der lever med en kræftsygdom) for 41 kræftformer.
De publicerede tal fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen kan til tider afvige lidt fra NORDCAN tallene, da vi i NORDCAN har valgt at følge internationale regler for multiple kræfttilfælde.
Opgørelsen af nye tilfælde af kræft for 2008 forventes at være klar fra Cancerregisteret i januar 2010 og samtidig vil kræftdødsfald for 2007 og 2008 være tilgængelige fra Dødsårsagsregisteret. NORDCAN forventes opdateret i løbet af februar 2010.
De hyppigste kræftformer i Danmark for mænd og kvinder:
De hyppigste kræftformer blandt mænd, når man ser bort fra almindelig hudkræft, er prostakræft, lungekræft, blærekræft og tyk - og endetarmskræft. For kvinderne er det brystkræft, lungekræft, tyk - og endetarmskræft samt modermærkekræft.
Nedenstående diagrammer viser de hyppigste kræftformer for henholdsvis mænd og kvinder i 2007.
Stadig flere kræfttilfælde
Antallet af kræfttilfælde stiger i hele verden. Nogle af de vigtige grunde til stigningen er at der bliver flere mennesker og at vi bliver ældre. Over halvdelen af kræftsygdommene rammer mennesker over 65 år.
Jo ældre man bliver, jo større er risikoen for at få kræft, og jo større er sandsynligheden også for at kræftfremkaldende faktorer har kunnet påvirke. Alligevel er kræft den hyppigste dødsårsag blandt personer under 65 år.
Kræft rammer især ældre
De forskellige kræftsygdomme har forskellig aldersprofil, men som hovedregel rammer kræft ældre mennesker. Ca. 78 mænd ud af 100.000 og 112 kvinder ud af 100.000 i aldersgruppen 30-34 år får hvert år en kræftdiagnose. I aldersklassen 75-79 år forventes hhv. 3.338 og 2.074 tilfælde per 100.000 i aldersgruppen.
På figuren nedenfor ses en incidensopgørelse for alle kræftformer bortset fra almindelig hudkræft, derfor er tallene lidt lavere end i det ovennævnte. I aldersklassen 75-79 år rammes ca. 3.156 mænd per 100.000 og 1.987 kvinder per 100.000 af en kræftform bortset fra almindelig hudkræft:
På figuren ses også en opgørelse af dødeligheden for alle kræftformer bortset fra almindelig hudkræft. I aldersklassen 75-79 år dør ca. 1.967 mænd per 100.000 og 1.244 kvinder per 100.000 af en kræftform bortset fra almindelig hudkræft
Når almindelig hudkræft er udeladt af incidens- og dødeligheds-opgørelserne skyldes det dels at almindelig hudkræft registreres forskelligt i internationale sammenhænge og dels at dødeligheden er meget lav.
Siden 1943 har der været en stor stigning i antal tilfælde af lungekræft og modermærkekræft både blandt mænd og kvinder. Lungekræft kan stort set forebygges ved at stoppe tobaksrygning, og lungekræft forekomsten er da også faldet blandt mænd siden 1985, men desværre stiger forekomsten stadig blandt kvinder.
Modermærkekræftrisikoen kan nedsættes ved fornuftige solvaner. Brystkræft hos kvinder steg indtil 2002 og er nu stagneret.
Prostatakræft hos mænd stiger på grund af mere følsom diagnostik og øget anvendelse af blodprøver for prostata specifikt antigen (PSA).
Forekomsten af livmoderhalskræft er faldet, fordi tidlig diagnose af forstadier, der let kan behandles, ofte sker gennem screening. Som i resten af den vestlige verden falder hyppigheden af mavekræft, uden at det reelt vides hvorfor.
Hvorfor er antallet af kræfttilfælde lavere end i tidligere opgørelser?
I forbindelse med den seneste opdatering har Cancerregisteret valgt at ændre på opgørelsen af hvilke diagnoser der tæller med som kræft. Basalcelle hudkræft bliver ikke længere talt med i kategorien ”anden hudkræft – ikke modermærke” og det er også ændret tilbage i tid til 1978. Det betyder at det samlede antal kræfttilfælde er lavere end rapporteret tidligere. For eksempel for året 2004 betyder det at antal kræfttilfælde i Danmark nu er 30 232 i forhold til 35 579 kræfttilfælde i tidligere opgørelser.
Argumenter for ændringen er:
- Den ny opgørelsesmåde bruges i de øvrige nordiske lande og kategorien ”anden hudkræft – ikke modermærke” er nu mere sammenlignelig landene imellem.
- Basalcelle hudkræft er underrapporteret, da behandlingen ofte foretages udenfor sygehusvæsenet.
- Patienter med diagnosen får tit en ny basalcelle hudkræft et andet sted. Det bliver ikke registreret som et nyt kræfttilfælde, kun at personen har haft flere tumorer. Derfor er det svært at tælle antal tumorer.
Basalcelle hudkræft er sædvanligvis ikke livstruende, men det er vigtigt at få den behandlet.
Mere detaljeret statistik - NORDCAN
I samarbejde med cancerregistrene i de øvrige nordiske lande har vi udviklet en database NORDCAN til kræftinformation,
planlægning, kvalitetskontrol og forskning.
Her er der oplysninger om incidens (antal nye tilfælde), dødelighed og prævalens (antal personer der lever med en kræftsygdom) for 41 kræftformer i 5 nordiske lande samt Færøerne fra registrenes start til de nyeste tilgængelige data. For Danmark er der tal for incidens for årene 1943-2007, kræftdødelighed for årene 1951-2006 og prævalens for årene 1963-2007.
Data vises i tabeller og grafer som kan udskrives, gemmes eller kopieres til fx Excel, Word eller Powerpoint.
Tallene kan adskille sig lidt fra de publicerede data fra cancerregistrene og dødsårsagsregistrene da data er konverteret til en international version som bedre kan sammenlignes landene imellem.
Kræfttilfælde fordelt på de tidligere amter
For årene 1972-2006 findes data for 5 nordiske lande fordelt på amter i en særlig PC-version af NORDCAN som kan downloades til egen PC. Denne version findes kun på engelsk.
I forhold til web-versionen af NORDCAN er der i PC-versionen også adgang til at tegne kort over kræftforekomst og dødelighed, valg af tabeller er mere fleksibelt og der er mulighed for at editere grafer. Hvis du registrerer dig som bruger, får du meddelelse om opdatering.
Vær opmærksom på at du skal have administrator rettigheder på din PC for at installere programmer - kontakt din systemadministrator hvis du har problemer med installation af PC-NORDCAN.
Kræfttilfælde fordelt på de nuværende regioner
Fra 1. januar 2007 blev amterne i Danmark afløst af 5 regioner. En opgørelse af hvordan antallet af kræfttilfælde og fordelingen på kræftformer så ud i 2003 - 2007 for de ny regioner, kan ses på nedenstående links:
For at se flere detaljer for regionerne klik på de nedenstående link:
Tal om kræftforekomst fordelt de nye regioner og kommuner tilbage til 1978 kan også findes i Sundhedsstyrelsens databank.
For at se grafer for udviklingen over tid for udvalgte kræftformer for regionerne, klik på:
Overlevelse efter kræft
For alle kræftformer samlet bortset fra almindelig hudkræft var den relative 3 års overlevelse 59% for kvinder og 51% for mænd blandt patienter diagnosticeret 2001-2003. De nyeste tal for overlevelse i Danmark findes i en artikel fra ugeskrift for læger og er en gennemgang af 24 kræftformer:
Hvis du vil vide mere...
Oplagsbog
Rapporten "Kræft i Danmark. En opslagsbog" giver for de enkelte kræftsygdomme en oversigt over forekomst, udvikling over tid, livstidsrisiko, dødelighed, international variation, faktorer der kan øge eller sænke risikoen, symptomer, diagnosticering, behandling, prognose og forebyggelse. Kræftstatistik arkene i NORDCAN giver en opdatering af de fleste tal.
De enkelte kræftsygdomme
På nedenstående link kan du finde flere tal om de enkelte kræftsygdomme. Gå ind under den kræftform, du vil vide mere om og klik så på 'Statistik'.
Sundhedsstyrelsen
Fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan de officielle publikationer hentes og Sundhedsstyrelsens databank giver mulighed for at hente yderligere tabeller, blandt andet også over basalcelle hudkræft.
Udvikling i kræft: Nogle opgørelser
Til Kræftplan 2 har en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen i juni 2005 udarbejdet en rapport over kræftudviklingen, herunder overlevelse på nationalt plan sammenlignet med Norge, Sverige og Finland for otte store kræftformer.
En lidt ældre oversigt for kræftoverlevelse findes her:
Hertil findes detaljerede tabeller, blandt andet opdelt efter alder ved diagnose:
Udbredelse af kræft - i Norden og i hele verden
Hvis du vil vide noget om kræftsygdommenes udbredelse i Danmark sammenlignet med de øvrige nordiske lande så brug
Hvis du vil sammenligne med kræftsygdommes udbredelse i lande i hele verden, så henviser vi til IARC, som er WHO's kræftforskningcenter i Lyon. De har detaljerede oplysninger om de forskellige kræftformer i en lang række lande: