PSA er en forkortelse for Prostata Specifikt Antigen. PSA's funktion i kroppen er at holde sædvæsken flydende. Sædvæske dannes i prostatas kirtler.
Her kan du læse:
PSA er et enzym der kan måles i blodet
En meget lille del af PSA, når fra prostata og ud i blodbanen, hvor det kan måles i en blodprøve. Det naturlige indhold af PSA i blodet er højere, jo ældre end mand er, og jo større prostata er.
PSA-tal kan bruges til diagnostik og behandling
Lægen måler PSA i blodet, hvis der er mistanke om prostatakræft. Har man allerede fået diagnosen prostatakræft, kan PSA bruges til stadieinddeling af sygdommen samt til at kontrollere, om behandlingen virker.
Et forhøjet PSA-tal er ikke lig med prostatakræft
Prostata Specifikt Antigen har i sig selv intet med kræftsygdom at gøre, men er blot en såkaldt 'organspecifik markør'.
PSA er ikke en 'sygdomsspecifik markør', og man kan derfor ikke sætte lighedstegn mellem et forhøjet PSA-tal og prostatakræft.
Forhøjet PSA-værdi i blodet kan skyldes meget andet end prostatakræft - f.eks. godartet prostataforstørrelse, blærebetændelse, kronisk betændelse i prostata, problemer med at lade vandet, brug af kateter eller efter kikkertundersøgelser af blæren. Ved alle disse tilstande, vil der lække mere PSA end normalt fra prostata over i blodet.
Hvis en blodprøve viser, at man har en forhøjet PSA-værdi, skal årsagen selvfølgelig altid undersøges, så man kan få den rette behandling.
Hvornår er PSA forhøjet?
Indholdet af PSA i blodet stiger med alderen og med størrelsen på prostata. Risikoen for prostatakræft stiger med stigende PSA-tal, men kræftrisikoen afhænger også af ens alder.
Derfor er det svært at give et klart bud på en normal grænseværdi for PSA i blodet.
De fleste læger går dog ud fra en grænseværdi på 4,0 ng/ml. Dette skal ses i lyset af, at PSA-tallet kan komme op på flere tusinde ng/ml ved svær og udbredt prostatakræft.
Figuren viser indholdet af PSA i blodet og hvor mange procent, der udviklede prostatakræft. Det vil sige, at 22 pct. af alle mænd med et PSA-tal mellem 3 og 10 ng/ml vil udvikle prostatakræft.
Hvis PSA-værdien er under 10 ng/ml, taler lægerne om en ’diagnostisk gråzone’. Derfor har man forsøgt at kvalificere informationen om PSA på forskellig måde:
PSA-tallet skal holdes op mod en række faktorer
Selvom man taler om en PSA-normalværdi på 4 ng/ml, så kan tallet i sig selv ikke sige noget om sandsynligheden for prostatakræft. Lægen må derfor holde tallet op mod en række faktorer:
- Mandens alder
- PSA's koncentration i blodet i forhold til prostatas størrelse
- Stigning af PSA-tallet over tid
- Forholdet mellem frit og total PSA
Alder og PSA-tal
Afhængig af ens alder vil det være forskelligt, hvad der er en normal PSA-værdi i blodet. Tabellen angiver de aldersafhængige grænseværdier for PSA, hvor der er over en tredjedels risiko for, at det er prostatakræft.
Eksempel: Hvis en 55-årig mand får målt sit PSA-tal til mere end 3,0 ng/ml, så anbefales det, at han bliver undersøgt nærmere for at få af- eller bekræftet mistanken om prostatakræft.
| Alder |
PSA |
| Under 60 år |
under 3,0 ng/ml |
| 60 – 70 år |
under 4,0 ng/ml |
| Over 70 år |
under 5,0 ng/ml |
Tabellen viser aldersafhængige grænseværdier for PSA i blodet. Hvis en blodprøve viser højere værdier bør man undersøges nærmere.
PSA's koncentration i blodet i forhold til prostatas størrelse
Ved at sammenligne koncentrationen af PSA af i blodet med størrelsen på prostata, kan lægen vurdere om der er grund til at tage en vævsprøve af prostata.
Man får målt størrelsen på prostata med en transrektal ultralydsundersøgelse (TRUS). Undersøgelsen foregår ved, at lægen indfører en ultralydsstav i endetarmen. PSA-værdien (ng/ml) divideres med antallet af kubikcentimeter prostatavæv. Er resultatet over 0,15 ng/ml/cc, kan der være øget risiko for, at der findes kræftvæv i prostata.
Stigning i PSA-tal målt over tid
Hvis PSA-tallet stiger med mere end ca. 1 ng/ml om året, tyder det på, at der er tale om prostatakræft.
Har man allerede diagnosen prostatakræft, tyder en fordobling af PSA-tallet i løbet af mindre end 9 måneder på tiltagende aktivitet af sygdommen.
Forholdet mellem frit og total PSA
PSA findes i to former; som et enzym (frit PSA) eller bundet til et protein. Hos mænd med prostatakræft er PSA i større grad bundet til et protein i blodet, end hvis der blot er tale om en godartet forstørrelse af prostata.
Lægen udregner mængden af frit PSA i forhold til den totale PSA-værdi. Er forholdet mindre end 0,2 (20 %), øger det sandsynligheden for prostatakræft og dermed grunden til at få taget en ny vævsprøve af prostata.
Hvem bør få målt PSA i blodet? Man bør få målt sit PSA-tal, hvis der er mistanke om prostatakræft – enten fordi man er arveligt disponeret, eller fordi man har bestemte symptomer.
Få målt dit PSA-tal en gang om året, hvis du er:
- over 45 år og to eller flere nære slægtninge (far, farbror, farfar, bror, morfar, morbror) har eller har haft prostatakræft.
Tal med lægen om at få målt dit PSA-tal, hvis du oplever:
- smerter i mellemkødet
- blod i sædvæsken
- vandladningsproblemer
Symptomerne ved prostatakræft i et tidligt stadie er sjældne og yderst diskrete. Ældre mænd har ofte vandladningsproblemer, men det skyldes som regel blot en godartet forstørrelse af
prostata.
Overvejelser inden måling af PSA Der er ikke grund til at få målt sit PSA-tal, hvis man ikke er arveligt disponeret, eller ikke har symptomer. Ønsker man alligevel en måling af PSA, bør det kun ske efter en grundig diskussion med lægen om de etiske overvejelser. Hvorfor ønsker man denne viden? Hvad kan resultatet af blodprøven indebære?
Specialister indenfor prostatakræft fraråder, at man indfører en befolkningsscreening med PSA-måling.
Man bør undersøges nærmere af en speciallæge (urolog), hvis:
- den praktiserende læge ved en endetarmsundersøgelse (rektal-eksploration) kan mærke en hård, uregelmæssig eller asymmetrisk prostata.
- PSA-tallet uden forklaring overstiger den aldersafhængige grænseværdi.
- infektion i urinvejene er udelukket.
Hvad kan PSA-tallet bruges til? PSA-værdien i blodet kan lægen bruge til at:
- Stadieinddele prostatakræft
- Kontrollere effekten af operation, stråler og anti-hormonbehandling.
PSA-tal og stadieinddeling af prostatakræft
Stadieinddeling siger noget om, hvor udbredt kræftsygdommen er. Hos mænd, der har fået konstateret prostatakræft, er der en god sammenhæng mellem PSA-tallet og sygdommens udbredelse.
Hvis PSA er:
- under 4,0 ng/ml er kræften begrænset til selve prostatas kapsel hos 70-80 pct.
- over 10 ng/ml er kræften er vokset gennem kapslen hos mere end 50 pct.
- over 50 ng/ml vil sygdommen hos næsten alle have spredt sig til lymfeknuderne og der vil være spredning til knoglerne hos omkring 80 pct.
PSA-værdien kan ikke bruges alene til at angive stadiet af sygdommen hos den enkelte. Men lægen kan ud fra PSA-tallet, endetarmsundersøgelsen og resultatet af vævsprøverne tilsammen stadieinddele sygdommene og derefter tilbyde den bedst mulige behandling.
PSA-tal og kontrol af behandlingens effekt
Lægen kan bruge PSA-tallet til at vurdere, hvor god en effekt operation, stråler eller anti-hormonbehandling har på den enkelte.
Efter operation
Efter bortoperation af prostata (radikal prostatektomi), bør PSA-værdien i blodet blive så lav, at den ikke kan måles - dvs. under 0,1 ng/ml. Når prostata fjernes, kan kroppen nemlig ikke længere producere PSA.
Hvis lægen kan måle PSA-værdien i blodet tre måneder efter operationen, tyder det på, at der på tidspunktet for operation har været mere udbredt sygdom end først antaget.
Udvikler man en stigning i PSA-tallet senere i forløbet (trods umålelige værdier efter operationen), tyder det på, at al kræften ikke er blevet fjernet ved operationen, eller at sygdommen evt. har spredt sig til andre dele af kroppen (metastaser).
Prostatakræftceller, som har spredt sig til f.eks. knoglerne, producerer PSA på samme vis som cellerne i prostata. Det er internationalt anerkendt at tale om et tilbagefald af sygdommen, hvis PSA-værdien er over 0,2 ng/ml.
Hvis der er stor sandsynlighed for, at der efterladt kræftvæv ved operationen (lokalt tilbagefald), kan strålebehandling komme på tale som et nyt helbredende behandlingsforsøg. Det er ikke alle, der får symptomer, selvom PSA-værdien stiger efter operation.
Efter strålebehandling
Efter helbredende strålebehandling vil PSA-tallet hos de fleste falde til under 4,0 ng/ml. - oftest meget lavere. Kroppen kan stadig producere PSA, da godartet prostatavæv kan overleve strålebehandlingen.
PSA-tallet kan falde i op til et år efter end strålebehandling.
Hvis PSA-tallet stiger til 2 ng/ml over det laveste PSA-tal, man har fået målt, kan der være tale om et tilbagefald af sygdommen. Alt efter hvor lang tid der er gået, kan det være et lokalt tilbagefald eller tegn på yderlige spredning af sygdommen. Lokalt tilbagefald kan behandles med frysebehandling (kryobehandling).
Ved anti-hormonbehandling
Hos ca. 90 pct. af alle med udbredt prostatakræft, vil anti-hormonbehandling medføre, at PSA-tallet falder markant.
Omkring halvdelen af alle med knoglemetastaser vil opnå et PSA-tal på under 4,0 ng/ml. Hos nogle vil PSA-tallet være faldende i de første 6-8 måneder af anti-hormonbehandlingen.
PSA-værdien efter tre måneders anti-hormonbehandling er et vigtigt pejlemærke, når lægen skal vurdere behandlingens effekt og chancerne for overlevelse.
Hvis PSA-tallet stiger på et senere tidspunkt, vil det være et udtryk for svigtende kontrol af prostatakræften, der har udviklet sig i løbet af det foregående halve år.
Prostatakræft uden forhøjet PSA-tal
Måling af PSA-tal er ikke 100 pct. pålideligt. I meget sjældne tilfælde er prostatakræftcellerne så forandrede i forhold til det normale, at de ikke længere er i stand til at danne PSA. Hvis det er tilfældet, vil PSA-tallet derfor heller ikke stige i forbindelse med udvikling af sygdommen.
Sygdommen vil da i stedet vise sig ved symptomer fra typisk knogler og lymfeknuder, hvortil de syge celler oftest spreder sig.
Læs mere: