|
|
Børn med leukæmi har boet i hjem med mere radon |
|
|
|
Børn, der udvikler akut lymfatisk leukæmi, har boet i hjem med mere radon end andre børn. Det viser en ny stor undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse og en række samarbejdspartnere har foretaget, og som netop er blevet offentliggjort i det amerikanske videnskabelige tidsskrift Epidemiologi. Undersøgelsen viser dog ingen sammenhæng mellem den radioaktive luftart, der siver ind i vores hjem fra undergrunden, og andre former for kræft hos børn.
|
Mens sammenhængen mellem radon og lungekræft har været velkendt i en årrække, så ser det nu også ud til, at radon kan øge risikoen for, at børn bliver ramt af akut lymfatisk leukæmi. Det fremgår af undersøgelsen ”Domestic radon and childhood cancer in Denmark”, som blandt andet Kræftens Bekæmpelse står bag. Undersøgelsen finder ingen sammenhæng mellem radon og andre kræftformer hos børn.
Stort materiale
Det er et meget omfattende datamateriale, der ligger til grund for undersøgelsen af radon og kræft hos børn. Først blev 2.400 børn, der fik konstateret kræft mellem 1968 og 1994, fundet i Cancerregistret, mens en kontrolgruppe på næsten 6.700 børn blev udvalgt tilfældigt fra CPR-registret. De over 9.000 danske børn under 15 år havde boet i ca. 20.000 boliger.
Undersøgelsen omfatter de tre mest almindelige former for kræft hos børn, nemlig leukæmi, hjernesvulster og lymfeknudekræft. Tilsammen udgør de nævnte typer ca. 2/3 af alle tilfælde af børnekræft.
 |
| - Dette studie viser en klar sammenhæng mellem radon i hjemmet og akut lymfatisk leukæmi hos børn, fastslår Ole Raaschou-Nielsen. |
Mere radon – højere risiko
Undersøgelsen viser, at risikoen for akut lymfatisk leukæmi vokser i takt med radonniveauet. Det betyder, at der blandt den tiendedel af børnene i de mest udsatte hjem er en øget risiko på 63 procent i forhold til den halvdel af børnene med de laveste radonniveauer.
- Hvis vi antager, at det er en sand årsagsmæssig sammenhæng vi ser, så betyder det, at radon i hjemmet er skyld i ca. ni procent af tilfældene af akut lymfatisk leukæmi blandt børn i Danmark, siger programleder ved Institut for Epidemiologisk Kræftforskning under Kræftens Bekæmpelse, Ole Raaschou-Nielsen, der har stået i spidsen for undersøgelsen.
Omkring 35-40 danske børn rammes hvert år af netop denne type kræft, og 9 % svarer til tre-fire børn årligt.
Bolig og jordbund spiller en stor rolle
Undersøgelsen målte ikke radon i børnenes hjem, men beregnede derimod koncentrationen. De mere end 20.000 adresser i børnecancerstudiet fik geografiske koordinater og efterfølgende blev jordbundstypen bestemt på hver af adresserne ved hjælp af digitale jordbundskort.
Der blev indhentet oplysninger om boligforhold, blandt andet kælder og byggematerialer, fra Bygnings- og Boligregisteret (BBR) og i nogle tilfælde fra kommunerne.
Alle disse data for den enkelte adresse blev anvendt til at beregne radon i børnenes boliger.
- Der var usikkerhed forbundet med at beregne radonkoncentrationen – blandt andet fordi vi ikke havde mulighed for at tage højde for beboernes udluftningsvaner, forklarer Ole Raaschou-Nielsen.
Det viste sig dog, at der var rimelig overensstemmelse mellem beregnede og målte radonkoncentrationer, når radon blev beregnet i boliger, hvor der i andre sammenhænge var blevet målt radon.
Radon kan forebygges
Selvom undersøgelsen ikke kan levere et endeligt bevis, så mener Ole Raaschou-Nielsen, at han og kollegerne er kommet et væsentligt skridt nærmere en afklaring af, om radon er årsag til leukæmi hos børn.
- Dette studie viser en klar sammenhæng mellem radon i hjemmet og akut lymfatisk leukæmi hos børn. De få tidligere studier viser dog ikke et entydigt billede, og jeg vil gerne se et par store studier mere, der viser det samme, før jeg føler mig sikker, lyder det fra Ole Raaschou-Nielsen.
 |
| Hovedparten af radon i vores boliger siver ind via utætte fundamenter. 65.000 enfamiliehuse i Danmark skønnes at have så høj en radonkoncentration, at myndighederne anbefaler forbedringer af huset. |
Han håber, at folk vil bruge undersøgelsen til at overveje, om der bør gøres noget for at nedbringe mængden af radon i hjemmet.
Chefkonsulent i Statens Institut for Strålebeskyttelse under Sundhedsstyrelsen, Kaare Ulbak, råder som det første folk til at få foretaget en radon-måling. En sådan måling koster et sted mellem 500 og 1.000 kroner.
- Nu skal man tænke på, at der faktisk er størst sandsynlighed, for, at der ikke er noget i vejen. Men hvis luften indeholder mere end 200 Bq/m³ (becquerel pr. kubikmeter) vil det være en god ide at gå i gang med mindre forbedringer som at tætne revner og sprækker mod undergrunden, forklarer Kaare Ulbak. Også et radon-sug under fundamentet kan være en effektiv måde at forbedre luften i boligen.
Ca. 65.000 enfamiliehuse i Danmark har ifølge en kortlægning fra 2001 radonværdier på over 200 Bq/m³.
Faktaboks 1 – Den nye danske undersøgelse
Den nye danske undersøgelse er gennemført i samarbejde mellem:
- Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse
- Risø DTU
- Statens Institut for Strålebeskyttelse, Sundhedsstyrelsen
- Kort & Matrikelstyrelsen, Miljøministeriet
- De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Klima- og Energiministeriet
Undersøgelsen er dokumenteret i 2 videnskabelige artikler:
- Raaschou-Nielsen O, Andersen CE, Andersen HP, Gravesen P, Lind M, Schüz J, Ulbak K.
Domestic radon and childhood cancer in Denmark. Epidemiology. Tilgængelig online.
- Andersen CE, Raaschou-Nielsen O, Andersen HP, Lind M, Gravesen P, Thomsen BL, Ulbak K. Prediction of radon-222 in Danish dwellings using geology and house construction information from central databases. Radiation Protection Dosimetry 2007; 123:83-94
Undersøgelsen er gennemført med økonomisk støtte fra:
- Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter, ISMF
- Nykredit
- Østifternes fond
|
|
Faktaboks 2 - Radon
Radon er et nedbrydningsprodukt fra uran, som er et af jordens radioaktive grundstoffer. Uran findes overalt i jorden i forskellige mængder og stammer fra jordens opståen.
Under nedbrydning bliver uran blandt andet til radon, som er en radioaktiv luftart som igen nedbrydes til andre radioaktive stoffer, såkaldte ”radondøtre”. Radon siver op af jorden og kommer således i kontakt med mennesker. Man kan ikke lugte, smage eller føle radon.
Den gennemsnitlige radonkoncentration i danske hjem er ca. dobbelt så høj som koncentrationerne i Storbritannien og Holland, lidt højere end i USA og Canada men kun ca. det halve af hvad der måles i Sverige og Finland.
Hovedparten af radon i vores boliger siver ind i bygningen via utætte fundamenter. Der kan desuden være meget små mængder radon i vand f.eks. fra drikkevandsboringer og i stenbaserede byggematerialer som f.eks. beton, tegl og natursten.
Der er meget stor forskel på, hvor høje koncentrationer af radon, der findes i danske boliger. Omkring 65.000 danske enfamilies huse (4-5 %) har radonkoncentrationer over 200 Bq/m³, hvor bygningsmyndighederne anbefaler, at der gennemføres simple tiltag mod radon. Er koncentrationen over 400 Bq/m³ anbefales mere effektive forbedringer.
Som gennemsnit er koncentrationen af radon ca. 4 gange højere i enfamilieshuse end i lejligheder, men andre faktorer spiller også ind. Følgende faktorer øger sandsynligheden for meget radon i hjemmet:
- Klipper og moræneler i undergrunden
- Fundamenter direkte på jorden, d.v.s. uden kælder
- Utætheder i fundamentet
- Lavt luftskifte (tæt hus, dårlig ventilation)
- Placering på Sjælland, øerne eller Bornholm
|
Læs også:
Relevante myndigheder:
|
Af journalist Torben Korgaard
Sidst ændret: 12-06-2008
|
|
|
|