Sitemap
  Forside
  Patienter og pårørende
  Forskning
  Sundt Liv
  Støt os
  Om foreningen
  Børn og unge
  Kampagner
cancer.dk
  Alt om kræft  
  Landsindsamling 11. april  
  Foreningen  
  Forskning  
  Tobak  
  Motion  
  Opskrifter  
  For skoler  
  For kommuner  
  Kalender  
  Webshop  
  Nyheder og presse
 

Nyhedsartikler 4. kvartal 2009


For hvert glas, man drikker om dagen, stiger risikoen for brystkræft med 10 procent. Det slår WHO nu fast i den seneste vurdering af kræftfremkaldende stoffer. 
Læs artikel
Det er langt fra kun lungekræft, der kan skyldes tobaksrygning. Nu er blandt andet tarmkræft, endetarmskræft og æggestokkræft føjet til listen over kræftformer, der med sikkerhed kan opstå på grund af rygning. 
Læs artikel
En rekord stor andel på 77 procent af danskerne er i dag ikke-rygere, og andelen af daglig-rygere er tilsyneladende hastigt svindende til fordel for flere festrygere. Det viser en ny, stor undersøgelse blandt 5000 danskere, som Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse står bag.  
Læs artikel
Behandlingen af børnekræft er effektiv, men den er også hård og slider på organerne. Det betyder øget risiko for kroniske sygdomme senere i livet. Statens Strategiske Forskningsråd har netop givet Jørgen H. Olsen, forskningschef i Kræftens Bekæmpelse, 14 mio. kr. til forskning i de helbredsmæssige omkostninger ved behandling af børnekræft.  
Læs artikel
Kræftens Bekæmpelse er stærkt kritisk overfor, at sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har besluttet at vente med at få lukket de store huller i den danske rygelov til om to år. Det kommer til at koste liv i et antal som nærmer sig de årlige dødsfald i trafikken, siger forebyggelseschef Hans H. Storm. 
Læs artikel
Kræftens Bekæmpelse har uddelt 12,5 millioner kroner til forskningsprojekter, der skal sikre mere viden om senfølger efter kræftbehandling og om palliativ indsats i den sidste del af livet. 
Læs artikel
Den nystartede forening Golf mod kræft har i alt indsamlet 197.653 kroner til Kræftens Bekæmpelse. 
Læs artikel
Doris Engedal fra Herning har taget initiativ til at starte en gruppe for ægtefæller/samlevere, der har mistet eller bor sammen med en, der har en livstruende sygdom, og som har et handicappet barn. Målet er at etablere et socialt fællesskab, som også børnene er en del af. 
Læs artikel
Manglende operationskapacitet på Odense Universitetshospital er årsag til, at patienter må vente meget længere på at blive opereret, end kræftpakkerne foreskriver. - Vi er i fuld gang med at løse problemerne, forsikrer hospitalsdirektør Peter A. Frandsen, og i mellemtiden tilbydes patienterne behandling på andre sygehuse. Formanden for Kræftens Bekæmpelse, professor Frede Olesen, finder det uacceptabelt, at der stadig opstår flaskehalse rundt om i landet
Læs artikel
Herlev Hospital er nu begyndt at tage patienter ind til fire forskellige kliniske forsøg med regional kemoterapi. En behandling som danske kræftpatienter i stort tal selv har betalt for i Frankfurt. Kræftens Bekæmpelse støtter forsøget i Herlev med 5 mio. kroner. Håbet er dels at tilbyde patienterne behandling i Danmark og dels at få et bedre grundlag for at rådgive patienterne. 
Læs artikel
Arne Rolighed, direktør for Kræftens Bekæmpelse gennem næsten 10 år, har meddelt, at han fratræder den 1. juli 2010, når hans kontrakt udløber. 
Læs artikel
En ny type kemoterapi forlænger livet hos blærekræftpatienter med spredning. Hvert år får 450 danskere konstateret fremskreden blærekræft. For dem har der hidtil kun været et behandlingstilbud, men det kan nu udvides med endnu en behandling.  
Læs artikel
En sammenligning mellem ti forskellige europæiske lande viser, at Danmark ligger helt i top, når det gælder brug af kosttilskud. Over halvdelen af danskerne i undersøgelsen tager kosttilskud i en eller anden form. Det kan i nogle tilfælde være fornuftigt, i andre tilfælde harmløst. Men det kan også være decideret sundhedsskadeligt. F.eks. viser en anden ny undersøgelse, at kosttilskud med folsyre øger risikoen for kræft.  
Læs artikel
Journalisterne i Danmark er meget glade for deres samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Foreningen vurderes som den interesseorganisation, der er bedst til medierelationer, mest synlig og samtidig meget troværdig. – Meget vigtigt for vores kamp for kræftpatienterne, siger foreningens kommunikationschef. 
Læs artikel
Der findes endnu ikke et screeningsinstrument til at finde de kræftpatienter, der er psykologisk belastede, i Danmark. Men det er på vej. 362 danske kvinder med brystkræft deltager i et forskningsprojekt, der skal bane vejen for, at man kan finde de kvinder, der er psykologisk belastede, og som har brug for psykosocial støtte. Kræftens Bekæmpelse støtter projektet med 296.000 kroner. 
Læs artikel
Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen accepterer, at cirka en tredjedel af kræftpatienterne kun er nogenlunde tilfreds med deres behandling. Det er ikke godt nok. Sådan skriver formanden for patientstøtteudvalget i Kræftens Bekæmpelse og hospitalspræsten på Rigshospitalet i Politiken i dag.  
Læs artikel
Undersøgelse blandt 425 kræftpatienter på Odense Universitetshospital afslører, at kontaktperson-ordningen ikke er nogen succes. I stedet udser de fleste patienter sig på egen hånd en læge eller sygeplejerske, som de føler tillid til. Andre støtter sig i stedet til pårørende eller venner
Læs artikel
Shamballa Jewels er gået sammen med OmSorg under Kræftens Bekæmpelse. Det er mundet ud i et armbånd, der skal støtte de 4.000 danske børn og unge, der hvert år mister en forælder.  
Læs artikel
Der er ikke sket nogen ændring i antallet af hjernekræfttilfælde, siden mobiltelefoner blev allemandseje i løbet af 1990’erne, viser ny stor undersøgelse.  
Læs artikel
Komikeren Steen Molzen fik kræft for tæt ind på livet, da hans 14-årige søn fik lymfekræft i år. Men han opdagede, at jokes om sygdommen var med til at få ham gennem forløbet. Nu stiller han op til det store indsamlingsshow, Comedy Aid – Stand-up for livet til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Det er en af historierne i Tæt på Kræft, som udkommer i dag fredag d. 4. december. 
Læs artikel
- Det er gået fremad med ventetiderne for kræftpatienterne. Men cirka en tredjedel af patienterne venter stadig op mod et halvt år på at få en diagnose. Og vi ved alt for lidt om, hvor lange ventetiderne på udredning reelt er, siger Kræftens Bekæmpelses direktør, Arne Rolighed. Han kalder kræftbehandlingen for en supertanker, der sejler uden kompas. 
Læs artikel
Ny ph.d.-projekt viser, at sygeplejersker kan være bindeleddet til, at unge med kræft fastholder deres sociale liv under kræftbehandlingen. De skal ved en særlig indsats hjælpe de unge og de nærmeste pårørende med at inddrage deres sociale netværk og dermed bevare kontakten til det almindelige liv. Kræftens Bekæmpelses har støttet projektet med knap 240.000 kroner. 
Læs artikel
Det tætte søskendeforhold blev invaderet af tabuer, da Bjørn fik kræft. Lillesøster Marie var 19 år og oplevede pludselig, at hun havde svært ved at tale med sin bror om de ting, der skete med ham. 
Læs artikel
For første gang er der vist sikker sammenhæng mellem rygning før og under graviditeten og barnets risiko for at få kræft. Det viser den nyeste gennemgang af forskning i kræftfremkaldende stoffer fra IARC, der er det internationale agentur for kræftforskning under WHO. 
Læs artikel
I landets regioner er der pres på for at få gennemført første runde af den landsdækkende mammografi-screening. To regioner har opgivet at blive færdige inden årsskiftet, hvorimod Region Hovedstaden lige akkurat når at indkalde de sidste af de i alt 200.000 kvinder i regionen, der er omfattet af tilbuddet om den gratis undersøgelse
Læs artikel
Det samme gælder for nødder, bladgrøntsager, frø og andre fiberrige fødevarer. Fælles for dem alle er, at de nedbrydes til bl.a. enterolacton i tyktarmen. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at kvinder med høje koncentrationer af enterolacton i blodet har omkring 40 pct. lavere risiko for at få tyktarmskræft.  
Læs artikel
Kræftsagen har fået to julegaver fra virksomheden Siemens. I stedet for at give julegaver til sine forretningsforbindelser donerer virksomheden en scanner, mens de ansatte samlet giver 70.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse. 
Læs artikel
Folketingets Sundhedsudvalg har haft besøg af tre kræftpatienter og to pårørende, som for egen regning har fået behandling med regional kemoterapi i Frankfurt. Deres historier har gjort indtryk på politikerne. Der skal nu øget fokus på det såkaldte second opinionudvalg og på Sundhedsstyrelsens rolle i behandling i udlandet. 
Læs artikel
Kræftens Bekæmpelse og Realdania vil sammen bygge en række nye rådgivningscentre for kræftramte og deres pårørende. Kræftens Bekæmpelse vil så tæt på borgerne som muligt ved at placere de nye rådgivningscentre tæt på sygehusene. I Realdania satser man på at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø og har bevilget 50 mio. kr. til projektet. Kræftens Bekæmpelse finansierer 100 mio. kr.   
Læs artikel
Tidlig diagnose er afgørende for overlevelse, men mange danskere går alt for længe rundt med symptomer på alvorlig kræftsygdom, inden de opsøger deres læge. Professor Peter Vedsted, leder af nyt århusiansk forskningscenter, vil have kortlagt årsagerne til danskernes tøven. Desuden ønsker han at styrke de praktiserende lægers rolle i udredningen af kræftsygdomme
Læs artikel
Hver anden pårørende til en lungekræftpatient føler sig svigtet af behandlingssystemet, viser en undersøgelse fra Patientforeningen Lungekræft. Den viser også, at 42 pct. af de pårørende føler sig nedtrykte, isolerede og udkørte. Det samme gælder for 53 pct. af patienterne.  
Læs artikel
Keglesnitoperationer øger risikoen for at føde for tidligt, og jo dybere snittet er, jo større er risikoen. Det viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.  
Læs artikel
55,8 pct. af danskerne går ind for et forbud mod kosmetisk brug af solarier for unge under 18 år. Kun 24.6 pct. er i mod. Det viser helt nye tal fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Der er således folkelig opbakning til det beslutningsforslag, som S og SF har fremstillet i Folketinget, om en aldersgrænse for solariebrug.  
Læs artikel
Organtransplanterede mennesker er i stor risiko for at få hudkræft og ofte i en mere aggressiv form. På trods af at op mod 40 pct. vil udvikle hudkræft, bliver mange organtransplanterede imidlertid aldrig informeret om sygdommen.  
Læs artikel
En gruppe kræftpatienter retter nu en voldsom kritik mod sundhedsstyrelsen. Patienterne mener, at Sundhedsstyrelsen belaster sit omdømme, fordi styrelsen i et notat har vendt tommelfingeren nedad for kræftbehandling med regional kemoterapi i Frankfurt. Notatet mangler dokumentation og har udeladt væsentlige elementer, mener patienterne i Frankfurt-netværket. 
Læs artikel
Komitéen for Psykosocial Kræftforskning under Kræftens Bekæmpelse har netop uddelt 3,2 millioner kroner til 10 forskningsprojekter. 
Læs artikel
Højt indtag af fisk beskytter ikke danske kvinder mod brystkræft. Det viser en stor undersøgelse af niveauet af fiskeolie i kvinders fedtvæv. Forskerne vil dog ikke helt afvise, at fisk i kosten kan forebygge brystkræft, men der skal spises meget mere, end vi gør i Danmark. 
Læs artikel
Op mod hver anden teenager bruger solarium. De 16-18-årige er dem, der kommer allermest i de danske solarier. Det viser en ny undersøgelse, som også afslører, at de unge ikke selv opfatter deres solariebesøg som sundhedsskadelige.  
Læs artikel
Næsten halvdelen af alle brystkræftpatienter har vedvarende smerter et til tre år efter, de er blevet opereret. For seks procent af kvinderne er der tale om stærke smerter, som de oplever hver dag eller næsten hver dag. Der er stor forskel på, hvor stor risikoen for smerter er, alt efter behandling. Men størst betydning har alderen, viser ny forskning. 
Læs artikel
Halvdelen af de kræftpatienter, der var tilknyttet afdelinger med kontaktpersonordninger, har ikke oplevet at have en kontaktperson. Det viser en undersøgelse, hvor man har spurgt både sygehusafdelinger og patienter om ordningen. 
Læs artikel
Sportsdirektør Brian Holm har netop udgivet bogen ’Den sidste kilometer’. Han fortæller sin historie om kampen gennem et kræftforløb og om at vende tilbage til livet som en ændret mand – både fysisk og psykisk. I dag føler han sig forpligtet til at udnytte alle muligheder og hjælpe andre. 
Læs artikel
De praktiserende lægers hæderspris, Mahler-prisen, tildeles i år Kræftens Bekæmpelses formand Frede Olesen. Prisen begrundes med Frede Olesens ekstraordinære indsats inden for både forebyggelse, forskning, uddannelse og kvalitetsudvikling i almen praksis.  
Læs artikel
Børn helt ned til otte år bruger solarium. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, der beskriver danske børn og unges solarievaner. Den viser også, at det ikke er usædvanligt, at børn følges med deres mor ind i den kunstige sol.  
Læs artikel
Popgruppen Sukkerchok er ambassadører for kampagnen Dropsliktobak.nu. Kampagnen sætter fokus på tobaksindustriens metoder for at få unge til at ryge. Blandt andet at fylde sukkerstoffer i tobakken, så den bliver sød og let at ryge. 
Læs artikel
HPV-virus kan give kræft. Først og fremmest livmoderhalskræft, men det kan også give kræft i blandt andet munden og svælget. Der kommer hele tiden ny viden om HPV og kræft. 
Læs artikel
Ny side på cancer.dk behandler emnet kost i alle faser af kræftforløbet. Her kan man finde gode råd og opskrifter – blandt andet til, hvordan man ved hjælpe af kosten kan afhjælpe nogle af de bivirkninger, der ofte følger med kræftbehandling. 
Læs artikel
I disse dage får 100.000 danskere en invitation til at deltage i den store mobiltelefonundersøgelse, COSMOS. Undersøgelse skal løbe over mange år og giver forhåbentlig klare svar på, om mange års brug af mobiltelefoner kan give forskellige sygdomme. Indtil videre har forskningen ikke fundet en forøget kræftrisiko ved få års brug. Men ingen har endnu kunnet undersøge effekten af årtiers mobilsnak. 
Læs artikel
Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden lancerer igen i år 'Sluk solariet'kampagnen. Kampagnen, der kører fra november til januar, skal sætte fokus på sammenhængen mellem solariernes skadelige UV-stråling og risikoen for at udvikle kræft i huden.  
Læs artikel
Danske unge, der ryger vandpibe har næsten tre gange så stor risiko for at blive cigaretrygere som dem, der holder sig fra sliktobakken i vandpiben. Det viser en ny videnskabelig undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og Maastricht Universitet i Holland. 
Læs artikel
Regional kemoterapi er en lovende behandling for enkelte kræftsygdomme, men skal effekten stå mål med bivirkningerne, kræver det omhyggelig udvælgelse af patienterne. Det sker ikke hos Dr. Thomas Vogl i Franfurt, lyder konklusionen i et notat fra Sundhedsstyrelsen. Også dokumentationen er mangelfuld, og Sundhedsstyrelsen kan derfor ikke generelt anbefale, at patienter henvises til behandling i Frankfurt.  
Læs artikel
Kræftens Bekæmpelses Støt Brysterne kampagne, der har kørt hele oktober måned, kulminerede lørdag den 31. oktober med Brystgalla indsamlingsshowet på TV3. Kampagnen er samlet nået op på 17,6 millioner kroner. Det er meget tæt på sidste års samlede resultat på 17,9 millioner kroner. Indsamlingen fortsætter til medio november, og der tikker stadig støttebeløb ind. 
Læs artikel
I morgen lørdag den 31. oktober kl. 20.00 går det løs på TV3. Kræftens Bekæmpelse inviterer til Brystgalla-indsamlingsshow med et program, der spænder vidt fra underholdning, konkurrencer til seriøse indslag. 
Læs artikel
I dag torsdag den 29. oktober udkommer støttesangen ’Et øjeblik’. Anders Blichfeldt fra Big Fat Snake har lavet musikken og skuespilleren Søs Egelind teksten. Sangen er til salg hos Kræftens Bekæmpelse og på bl.a. ITunes, TDC Play og YouSee Play til 30 kr.  
Læs artikel
Statens cykelpulje skyder 4.6 millioner kr. i et nyt projekt, der skal gøre Vestvolden til en attraktiv cykelpendlerrute, der forbinder Rødovre, Hvidovre, Brøndby og København. Projektet er en del af en gennemgribende revitalisering af Københavns Befæstning.  
Læs artikel
180.000 danskere udsættes hver dag for tobaksforurenet luft på arbejdet. Også unge indånder andres røg i skolen. Luk nu hullerne i rygeloven, lyder opfordringen fra Kræftens Bekæmpelse. 
Læs artikel
Kan man lave grin med kræft? Det spørgsmål har DRs nye net-TV station, Pirat TV sat sig for at undersøge. Og svaret er ja. Bjørn Askholm, som har været meget syg af leukæmi, får tårerne til at trille hos publikum, når han ruller sig ud i ’Dødsyge Jokes’.  
Læs artikel
Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, cancer.dk, har netop haft premiere på en ny og mere overskuelig måde at oplyse om kræftsygdomme. Den nye tekst om brystkræft er skrevet af syv specialister og vil fremover altid være opdateret med al autoriseret viden om sygdommen. 
Læs artikel
Syv af landets bedste kokke svinger potter og pander til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Velgørenhedsmiddagen finder sted søndag den 1. november med deltagelse af skuespilleren Søs Egelind på Hotel Fakkelgaarden ved Krusaa. 
Læs artikel
Kræftens Bekæmpelse er vært ved det store indsamlingsshow, Brystgalla, som finder sted lørdag den 31. oktober 2009 kl. 20.00 på TV3. Fire kendte kvinder vil styre seerne sikkert gennem underholdning, donationer og seriøse indslag om brystkræft.  
Læs artikel
Kræftens Bekæmpelses RehabiliteringsCenter Dallund har netop afsluttet et pilotprojekt for kræftpatienter, der føler sig modløse og deprimerede. Opholdet har gjort stor nytte. Deltagerne ser fremad, og de har hinanden at støtte sig til fremover. Dallund laver endnu et pilotprojekt i foråret 2010 for samme målgruppe.  
Læs artikel
”Flere og flere får brystkræft” har det lydt i årtier. Men det er nu slut. For femte år i træk er risikoen for at få brystkræft ikke gået opad men har stabiliseret sig på et niveau, hvor cirka 4000 danske kvinder får brystkræft om året. 
Læs artikel
Det findes ingen nationale retningslinjer for, hvordan personalet på sygehusafdelinger med alvorligt syge og døende patienter, skal håndtere pårørende, som er børn. Det er der brug for, viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse. For jo mere personalet kommer til kort, jo mere undlader de at gå i dialog med patientens familie om det, der er svært, og jo mere tager de arbejdet med hjem.  
Læs artikel
Unge under 20 år får nu mulighed for at lave deres egen lommefilm om, hvorfor det er farligt at gå i solarium. Det er Solkampagnen, der sammen med Lommefilm, for anden gang udfordrer de unge i en landsdækkende lommefilmkonkurrence med temaet 'Sluk solariet'.  
Læs artikel
Uanset, hvad vejrudsigten lover lørdag den 17. oktober, vil mange byer lyse op i lyserødt. Der sættes nemlig fokus på brystkræft.  
Læs artikel
Det er videnskabelig bevist, at solarier er kræftfremkaldende. Alligevel har mange kommuner solarier stående i kommunale bygninger som sportshaller, svømmehaller og arbejdspladser. Sluk dem! lyder udmeldingen fra frivillige i Kræftens Bekæmpelse, der i uge 43 sætter fokus på de kommunale solarier.  
Læs artikel
En smuk, sensuel kvinde i brusende gallakjole skrider ned ad en bred, svungen trappe. Beundring og begær lyser ud af ansigtet på den mandlige bejler på vej op. Da de passerer hinanden, strejfer hans ansigt kvindens hals, og han indånder salig hendes duft. Men hun dufter ikke af blomster eller vanilje. Hun stinker af tobak, så den skuffede beundrer må kaste op, midt på trappen. 
Læs artikel
Sundhedscenter for Kræftramte i København flytter i foråret 2011 ind i helt nye rammer. Vinderen af den netop afsluttede arkitektkonkurrence har tegnet et anderledes og flot hus efter brugernes behov.  
Læs artikel
Kræftens Bekæmpelses nye rådgivning i Århus, Hejmdal, kommer til at lugte lidt af sved på onsdag den 14. oktober. Proof of Life, netværket af yngre kræftramte med fokus på fysisk aktivitet, danner en lokalafdeling. 
Læs artikel
Lavtuddannede mænd får langt oftere lungekræft end højtuddannede. Nu viser en ny stor, europæisk undersøgelse, at 14 procent af forskellen skyldes arbejdsforhold. De lavtuddannede har oftere jobs, hvor de udsættes for kræftfremkaldende stoffer som asbest, tungmetaller eller tjærestoffer.    
Læs artikel
En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelses RehabiliteringsCenter Dallund viser, at lungekræftpatienter ikke i tilstrækkelig grad får tilbud om fysioterapi. Det betyder blandt andet, at deres aktivitetsniveau er nedsat, og at de er præget af angst. 
Læs artikel
Kræftens Bekæmpelses Seniorforskerpris 2009 går til overlæge, dr. med., Jens Pedersen-Bjergaard. Han har i 30 år forsket i leukæmi opstået som følge af kemobehandling af kræft. Forskningen har givet en unik indsigt i sygdommens opståen og udvikling og kan bane vejen for nye skræddersyede behandlinger.  
Læs artikel
Når en 14-årig dreng får konstateret kræft, er det langtfra altid, at muligheden for at få børn i fremtiden er blandt det første, man tænker på. Men så snart en dreng er gået i puberteten, er det muligt at gemme sæd fra ham. 
Læs artikel
Hver eneste cigaret skader dig, er hovedbudskabet bag en ny kampagne mod rygning, som Sundhedsministeriet starter i dag. Barske billeder skal være med til at slå det fast, at rygning er meget usundt. Godt med national kampagne, der tager rygnings skadevirkninger seriøst. Nu skal der følges op med lovgivning og effektiv støtte til rygere, der ønsker at stoppe, mener Kræftens Bekæmpelse. 
Læs artikel
Omkring 80 pct. af alle kræftpatienter ønsker at dø i eget hjem. Alligevel ender halvdelen med at tilbringe den sidste tid på sygehuset. Det kan der være flere grunde til, men en ny undersøgelse viser, at den praktiserende læge har stor betydning for, hvor kræftpatienter dør. Kommer den praktiserende læge på hjemmebesøg, mere end firedobles sandsynligheden for at dø i eget hjem.  
Læs artikel
Fire kvinder, der har haft kræft, har kastet sig ud i et forsøg med, hvor hurtigt man kan lære at sejle, når man får kyndig vejledning. Hver mandag i otte uger har de fire kvinder fra netværket Proof of Life trænet i båden, og hvis alt går vel, deltager de i kapsejlads på søndag. 
Læs artikel
Fuld fart på Ferrarien. Børn fra hele landet, som går i Kræftens Bekæmpelses sorggrupper, har i morgen muligheden for at komme ud at køre i Ferrari på Sjællandsringen. Det er Ferrari Owners Club, der i samarbejde med OmSorg, gerne vil give børn, som har mistet en forælder eller har en forælder med kræft, en sjov dag med racerbiler, oplevelser og forkælelse.  
Læs artikel







Tilmeld dig nyhedsbrevet
E-mail:
Navn:
Evt. Arbejdsplads:
E-mail type:
 
Brugerbetingelser | Etiske regler | Skribenter | Sitemap | Kontakt