Sitemap
  Forside
  Patienter og pårørende
  Forskning
  Sundt Liv
  Støt os
  Om foreningen
  Børn og unge
  Kampagner
cancer.dk
  Alt om kræft  
  Landsindsamling 11. april  
  Foreningen  
  Forskning  
  Tobak  
  Motion  
  Opskrifter  
  For skoler  
  For kommuner  
  Kalender  
  Webshop  
  Nyheder og presse
 

Nyheder fra Kræftens Bekæmpelse


Kræftstyregruppen under Sundhedsstyrelsen anbefalede på sit møde torsdag den 11. marts, at screening for tarmkræft bliver et landsdækkende tilbud til alle danskere mellem 50 og 74 år. Anbefalingen sendes nu til Sundhedsministeriet, der skal tage det næste skridt. 
Læs artikel
En ny rapport fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, KL og Kræftens Bekæmpelse samler ny viden om arbejdet med kræftrehabilitering i kommunerne. Rapporten rummer bl.a. en række konkrete eksempler på, hvordan kommunerne fremadrettet kan organisere indsatsen, f.eks. ved brug af tværfaglige teams og koordinatorer. 
Læs artikel
Når forhåbentlig 28.000 indsamlere går på gaden for Kræftens Bekæmpelse søndag d. 11. april, bliver det med en livsbekræftende og flot taske over skulderen. Årets indsamlertaske er designet af kunstneren Mika Utzon. 
Læs artikel
Børn og unge, der lever med syge forældre og søskende, eller som mister forældre eller søskende, får nu ét sted at søge hjælp. Egmont Fondens Løvehjerte, der rådgiver børn, fusionerer med Unge & Sorg, der hjælper unge mellem 16 og 28 år. Dejligt, at indsatsen bliver styrket, siger Kræftens Bekæmpelse. 
Læs artikel
Kræftens Bekæmpelse har modtaget ansøgninger fra 202 forskergrupper, som ønsker at samarbejde med foreningen om kræftforskning. – Det glæder mig, at så mange er interesseret i området og viser vigtigheden af, at Kræftens Bekæmpelse samler mange penge ind til forskningen, siger foreningens direktør Arne Rolighed. Kræftens Bekæmpelse betaler halvdelen af kræftforskningen i Danmark. 
Læs artikel
En ny amerikansk undersøgelse af kvinder med kræft i æggestokkene har vist, at flere grønsager, mere fuldkorn og mindre rødt og forarbejdet kød mindsker risikoen for at dø af sygdommen. Undersøgelsen er en af de første indenfor emnet, men meget mere forskning er på vej. 
Læs artikel
Fysisk aktive klarer sig bedst gennem brystkræft og får færrest tilbagefald, mens overvægtige klarer sig dårligere og oftere får ny sygdom. Det viser en gennemgang af al den internationale litteratur om, hvordan kvinder klarer en brystkræftsygdom. 
Læs artikel
Nye data, som netop er blevet præsenteret på en europæisk konference, dokumenterer endnu engang, at vaccinen mod livmoderhalskræft virker på kvinder op til 26 år. Derfor bør alle danske kvinder op til 26 år have vaccinen tilbudt gratis. Det vil redde mange liv, ligesom mange tusinder af kvinder undgår at få foretaget et keglesnit. 
Læs artikel
Over en periode på ti år er antallet af de såkaldte PSA-test steget med 43 gange viser en ny undersøgelse. PSA-test er en simpel blodprøve, som kan give et fingerpeg om patienten har prostatakræft. Men der er mange problemer med testen og eksperter advarer mænd mod at bruge testen som en del af det almindelige helbredstjek. 
Læs artikel
11 forsøgsprojekter i 15 kommuner skal nu bruges til at forbedre rehabiliteringsindsatsen for kræftramte over hele landet. De foreløbige undersøgelser har ikke alene afsløret problemer med manglende genoptræningsplaner, men også et stort behov for hjælp til patienterne og deres pårørende med at tackle senfølger. Flere hundrede sundhedsprofessionelle og politikere samles derfor den 17. marts for at drøfte, hvorledes kommunerne kan gå nye veje i kræftrehabiliteringen
Læs artikel
Mindre kontrol på skolerne i Region Hovedstaden betyder større risiko for at blive ryger end i andre landsdele. Det vurderer Kræftens Bekæmpelse på baggrund af en ny undersøgelse om geografiske forskelle i folkeskolers rygepolitikker. 
Læs artikel
Elektrikere, togfører, kraftværksarbejdere og andre som arbejder tæt på lavfrekvente elektromagnetiske felter udsætter ikke deres børn for en øget risiko for kræft. Det viser en kæmpe undersøgelse af tyske børn med kræft, som Kræftens Bekæmpelse har deltaget i. 
Læs artikel
- Det er meget glædeligt, at regeringen nu har ændret kurs og er parat til at hæve prisen på tobak. Det er helt afgørende for forebyggelsen af kræft, siger Kræftens Bekæmpelses forebyggelseschef, Hans H. Storm. Prisen bør hæves til mindst 50 kr. for en pakke cigaretter. 
Læs artikel
En ny bog om kost og kræft giver gode brugbare råd om den daglige kost til kræftpatienter. Bogen bygger på otte års erfaring med kost til kræftpatienter på Kræftens Bekæmpelses rehabiliteringscenter, Dallund Slot på Fyn. 
Læs artikel
Alt for mange kræftpatienter får ikke den rigtige smertebehandling under hele deres sygdomsforløb. Det konkluderer Kvalitetsenheden i Kræftens Bekæmpelse på baggrund af en landsdækkende undersøgelse af forholdene på danske sygehuse. De kræftbehandlende afdelinger opfordres derfor til at indføre faste procedurer for deres smertebehandling, så patienterne ikke skal gå og lide
Læs artikel
SF Film støtter igen i år op om Kræftens Bekæmpelses kampagne Vidunderlivet. De sælger 30 udvalgte DVD-film, og for hver solgt går tre kroner til kampagnen. 
Læs artikel
Mavekræft med spredning vil fremover kunne behandles med Herceptin, hvis kræften er HER2 positiv. Midlet, der også bruges til brystkræft med spredning, er for nylig blevet godkendt til mavekræft af det europæiske lægemiddelagentur. Danske læger arbejder på at få mulighed for at behandle patienter hurtigst muligt. 
Læs artikel
En uge, der handler om at bruge sport og træning til at finde nye kræfter og ny styrke efter kræftsygdom. Sådan lyder et aktivt ferietilbud fra Club La Santa i samarbejde med en række eksperter indenfor fysisk aktivitet og kræft. 
Læs artikel
Dødeligheden af lungekræft er 13-15 pct. højere for patienter, der bliver behandlet i Vestdanmark sammenlignet med patienter fra Østdanmark. Det viser nye tal fra Det Nationale Indikator Projekt fra 2003-2007. En del af forklaringen er formentlig, at udredningen i Østdanmark er samlet på færre og større afdelinger og derfor bliver mere præcis.  
Læs artikel
Det er i hvert fald budskabet hos vinderne af solariekampagnens lommefilmskonkurrence. Vinderfilmen blev ’Torturkælderen’, hvor en ellers udholdende mand til sidst bukker under, da han bliver truet med en tur i solariet. Filmen er lavet af tre skoledrenge fra Odder, og bliver vist som et professionelt reklamespot i biograferne landet over i uge syv og otte.  
Læs artikel
Stor undersøgelse på Odense Universitetshospital afslører, at forkerte diagnoser, fejlbehandling eller brudte aftaler er blandt de hyppigste årsager til kræftpatienternes dårlige oplevelser. Hvis personalet på sygehuset var bedre til at kommunikere indbyrdes og i øvrigt lyttede mere til patienterne, ville der ske færre fejl og misforståelser, mener over halvdelen af kræftpatienterne
Læs artikel
Kræftens Bekæmpelse og Novo Nordisk Fonden udbyder sammen 30 millioner kroner til ny og banebrydende forskning i rehabilitering af kræftpatienter. 
Læs artikel
De praktiserende læger i Region Midt har fået et nyt værktøj, som skal sikre deres patienter bedst mulig information, før de evt. får lavet en test for prostatakræft. Den såkaldte PSA-test er en nem og hurtig blodprøve, men den giver uklart svar om patienten har prostatakræft eller ej. Patienten skal derfor tænke sig godt om, før han beder om en PSA-test. 
Læs artikel
Det er op til regioner og sygehuse at sikre sammenhængende patientforløb for alle kræftpatienter, mener sundhedsminister Jakob Axel Nielsen. Lovgivningen er på plads, og politikerne kan ikke bevilge en kulturændring, lød det på et åbent samråd i Sundhedsudvalget i går. DF vil derimod gøre det til et retskrav at få en forløbskoordinator.  
Læs artikel
Blærekræft er ikke en af de mest omtalte kræftsygdomme. Men med 1.700 nye patienter hvert år og en god chance for at behandle patienterne er det en sygdom, som mange danskere lever med og skal behandles for i mange år. De danske sygehuse gennemfører årligt 26.000 undersøgelser og operationer gennem kikkert op i blæren – såkaldte cystoskopier. Det er i gennemsnit 71 om dagen hver eneste dag. Ny film på cancer.dk viser, hvordan undersøgelsen foregår. 
Læs artikel
Salg af til og fra kort i de 15 Bahne-butikker har i december indbragt 222.900 støttekroner. Pengene går til Kræftens Bekæmpelses projekt OmSorg, der hjælper børn, der har mistet en forælder.  
Læs artikel
Ny forskning skal kaste lys over, hvorfor kræftpatienten ofte føler sig ladt i stikken, hvorfor journalen eller undersøgelsesresultater havner de forkerte steder, og hvorfor den praktiserende læge ikke får ordentlig besked om sygdomsforløbet. - Nye rutiner og arbejdsgange er nødvendige, siger sociolog og sygeplejerske Rikke Dalsted fra Forskningsenheden for Almen Praksis ved Københavns Universitet
Læs artikel
I dag onsdag den 3. februar ser skemaet væsentligt anderledes ud, end den plejer for 200 2’gere fra Øregård gymnasium i Hellerup. De skal nemlig arbejde som frivillige for Kræftens Bekæmpelse og donere viden til foreningen. 
Læs artikel
Hvilke behov har den enkelte patient for rehabilitering? Og hvordan afhjælper man det behov bedst muligt? To centrale spørgsmål, som der stadig er meget lidt forskningsbaseret viden om. Men det gøres der noget ved, lovede folkene bag Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering på Syddansk Universitet, der officielt blev indviet tirsdag.  
Læs artikel
Hver fjerde dansker, der tager på solferie, bliver solskoldet mindst en gang. Det viser nye tal fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, der nu skyder en kampagne i gang. Solferier er en væsentlig årsag til den voldsomme stigning i modermærkekræft, lyder det fra professor i plastikkirurgi.  
Læs artikel
Kræftpatienter, der lider af angst, kan for manges vedkommende have gavn af massage. Det viser en ny analyse af en række undersøgelser af effekten af massage. Effekten er tydeligst på angst, men massage kan også til en vis grad hjælpe på smerte, depression og kvalme. Ingen undersøgelser har fundet bivirkninger ved massage. 
Læs artikel
Palliativt Videncenter (PAVI) holder sin første nationale konference onsdag den 3. februar. De gør status over den palliative indsats herhjemme. –Vi er på vej i den rigtige retning, men langt fra i mål, siger Helle Timm, leder af PAVI. 
Læs artikel
Patienter som får strålebehandling for kræft i hoved- halsregionen får meget tit alvorlige problemer med tænderne efter behandlingen. Men man kan gøre meget selv og tandlægen kan også forebygge de værste bivirkninger. Ny video på cancer.dk giver gode råd. 
Læs artikel
Forskere fra Kræftens Bekæmpelse har længe vidst, at kræftceller producerer et protein, som får dem til at overleve. Overlevelsesproteinet hedder Heat shock protein 70 (Hsp 70). Nu har forskerne fundet en mekanisme på molekylært niveau, som forhindrer, at overlevelsesproteinet Hsp 70 arbejder videre i kræftceller. Det kan få stor betydning i forhold til kræftbehandlingen og også i forhold til en forholdsvis ukendt stofskiftesygdom kaldet Niemann-Pick disease – en sygdom, der ikke i dag kan behandles. Opdagelsen er netop offentliggjort i det meget ansete tidsskrift Nature. 
Læs artikel
Informationen om den såkaldte second opinion ordning er ikke god nok. Patienternes kendskab til ordningen stammer fra medierne og ikke fra sygehusvæsenet, og mange oplever, at samtalen med lægen om at få en second opinion er ubehagelig. Det viser en interviewundersøgelse blandt 30 kræftpatienter og pårørende.  
Læs artikel
Rygende lungekræftpatienter, der får opdaget sygdommen i et tidligt stadium, fordobler deres chancer for at overleve fem år, hvis de stopper med at ryge, efter de får diagnosen, viser en metaanalyse. 
Læs artikel
Medlemshvervningen i Kræftens Bekæmpelse er kommet godt fra start i år. Medlem nummer 450.000 er registreret. Foreningens mål er 500.000 medlemmer i 2015.  
Læs artikel
Mennesker med de laveste niveauer af D-vitamin i blodet har højere risiko for at blive ramt af tarmkræft sammenlignet med dem, der har de højeste niveauer. Det viser den hidtil største undersøgelse på området, som i dag offentliggøres i British Medical Journal.  
Læs artikel
Kræftens Bekæmpelse har bestilt en grundig gennemgang af de resultater, som den omstridte professor Vogl har med regional kemoterapi i Frankfurt. Målet er at få så godt et grundlag som muligt for at rådgive de mange danske kræftpatienter som tager til Frankfurt. 
Læs artikel
Kampagnen ”Skru ned for solen mellem 12&15” skal fortsat få danskerne til at omgås solen med omtanke og dermed forebygge kræft i huden. TrygFonden har med 73 mio. kr. sikret det økonomiske grundlag for yderligere fire års indsats. Det betyder også, at Solkampagnens arbejde kan udbygges, så andre forebyggelseskampagner også kan drage nytte af erfaringerne.  
Læs artikel
Ledelserne på sygehusene skal tage større ansvar for, hvordan patienterne bliver behandlet. Det siger to førende danske kræftlæger efter kritik af dårlige forløb for kræftpatienter. Kræftens Bekæmpelse er enig: De dårlige forløb koster mange liv. Derfor skal der mere fokus på patientforløb, koordinering af ansvar for behandlingen og kommunikation med patienterne. 
Læs artikel
Den dårlige økonomi på mange af landets sygehuse og de igangværende fyringsrunder bekymrer Kræftens Bekæmpelse. – Nedskæringerne må ikke gå ud over de store resultater, som er opnået på kræftområdet. Vi forventer at politikerne sørger for, at sygehusene har penge til at leve op til de politiske løfter, siger foreningens formand, professor Frede Olesen. 
Læs artikel
Hos nogle kvinder sker det, at brystkræftceller udvikler modstandsdygtighed mod antihormonbehandling, og at kræften begynder at vokse igen. En kombination af antihormon og behandling rettet mod det såkaldte HER-system kan måske forhindre, at det sker. Det viser laboratorieforsøg fra Kræftens Bekæmpelse.  
Læs artikel
Kvinder efter overgangsalderen, som tager hormoner, øger deres risiko for at udvikle kræft i æggestokkene med 38 procent. Risikoen falder heldigvis hurtigt igen, når kvinderne stopper med hormonerne. Det viser en stor undersøgelse fra bl.a. Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet, som er offentliggjort i et anset amerikansk tidsskrift. 
Læs artikel
Regionen tilbyder nu hurtigere mammografi til de kvinder i aldersgruppen 50 til 69 år, der endnu ikke har fået mulighed for at deltage i den landsdækkende undersøgelse for brystkræft. Det ekstraordinære tilbud indebærer imidlertid, at interesserede må tage til Ringsted Sygehus for at blive undersøgt. I alt omfatter tilbuddet 35.000 kvinder
Læs artikel
Et stort flertal i Folketinget vil nu have sundhedsminister Jakob Axel Nielsen til at se på, hvordan behandlingsforløbene for kræftpatienter kan gøre bedre. Det sker efter kraftig kritik i Berlingske Tidende af kræftbehandlingen på Rigshospitalet.  
Læs artikel
Forskningen i vitaminers rolle i udviklingen af lungekræft har vist modsatrettede resultater. Måske fordi der ikke altid bliver skelnet mellem vitaminer fra kosten og fra kosttilskud. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at folat, betakarotenog E og C-vitamin virker vidt forskelligt på risikoen for at udvikle lungekræft. Men først og fremmest viser den, at vitaminer er bedst, når de kommer fra kosten.  
Læs artikel
Efter kritik for citatfusk og vildledende markedsføring trækker firmaet Dan-Sun nu en omstridt plakat tilbage. Plakaten ’Sol er sundt’ får solarier til at fremstå som sunde. Kræftens Bekæmpelse er glade for, at plakaten tages ned og understreger, at solarier er kræftfremkaldende og ikke nødvendige for sundheden. 
Læs artikel
Antallet af en kvindens menstruationer gennem livet er med til at afgøre hendes risiko for at udvikle kræft i livmoderen. Tidlig menstruation og sen overgangsalder er derfor risikofaktorer. Den største beskyttende effekt har antallet af graviditeter. Det viser en stor europæisk undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse har deltaget i.  
Læs artikel
Mobiltelefoner og computere er ikke kun fordummende tidsrøvere, der gør dig tyk og lad. Tværtimod kan digitale medier være lige præcis den hjælp, der får dig til overholde dit nytårsforsæt om at kvitte smøgerne og vælge bananen frem for marsbaren. Det viser en rapport fra Kræftens Bekæmpelse.  
Læs artikel
Nye beregninger viser, at antihormonbehandling med aromatasehæmmeren Femar® (letrozol) forbedrer overlevelsen endnu mere end først beregnet. Behandlingen er tilbudt alle danske kvinder efter overgangsalderen med hormonfølsom brystkræft siden februar sidste år. 
Læs artikel
Kræftpatienter bruger i stigende grad internettet til at finde information og støtte fra andre i samme situation. Et nyt ph.d. studie konkluderer, at internetbaserede støttegrupper for færdigbehandlede kræftpatienter er godt for nogle kræftpatienter, men det kan ikke stå alene.  
Læs artikel







Tilmeld dig nyhedsbrevet
E-mail:
Navn:
Evt. Arbejdsplads:
E-mail type:
 
Brugerbetingelser | Etiske regler | Skribenter | Sitemap | Kontakt