Formål med undersøgelser
Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.
Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.
Hvis man har blod i urinen, vil lægen især stille spørgsmål, der drejer sig om vandladningen. Hvis man har smerter i lænden, bliver man spurgt om, hvordan smerterne føles, og hvor de præcist sidder.
Bagefter vil lægen føle på maven for at undersøge, om der er ømhed, hvor nyrerne sidder, eller om der kan føles en knude.
Urin og blod vil også blive undersøgt i et laboratorium.
Man får derefter foretaget forskellige undersøgelser, der afbilleder nyrerne. De vigtigste undersøgelser er røntgenundersøgelser af nyrer og urinveje (CT-urografi), men nogle gange får man også foretaget en ultralydsundersøgelse af nyren, en bestemmelse af nyrefunktionen (renografi), en MR-scanning eller en angiografi (røntgenundersøgelse af blodkar i nyren).
CT-urografi (røntgenundersøgelser af nyrer og urinveje)
CT-urografi er en form for røntgenundersøgelse, der ved hjælp af kontraststof kan vise nyrerne, urinlederne og blæren på et røntgenbillede.
Hvis man har blod i urinen, bliver man som regel først undersøgt med CT-urografi muligvis i kombination med en kikkertundersøgelse af blæren.
Undersøgelserne foregår ved, at man får sprøjtet et kontraststof ind i en blodåre i armen. Kontraststoffet udskilles koncentreret i nyrerne, og da røntgenstrålerne ikke kan gå igennem kontraststoffet, får man en aftegning af nyrerne og nyrehulrummet på røntgenbillederne.
CT-urografi kan blandt andet vise, om man har sten i nyrer og urinveje, om urinen har svært ved at løbe fra nyren, eller om man har en knude i nyren.
Finder lægen tegn på en knude i nyren, kan det blive nødvendigt at få foretaget en såkaldt nyre-CT. Dette foregår på samme måde som CT-urografien, men billederne optages på andre tidspunkter under kontrastgivningen og giver derfor flere detaljer om en eventuel kræftknude i nyren.
CT-scanningen kan oftest vise, om knuden har bredt sig uden for nyren, og er derfor velegnet, når lægen skal stadieinddele sygdommen.
I sjældne tilfælde kan lægen ud fra knudens størrelse og udseende på en CT-scanning se, at det drejer sig om en godartet knude, som ikke nødvendigvis behøver at blive fjernet. Men i langt de fleste tilfælde vil en knude i nyrerne med stor sandsynlighed være en knude, der skal behandles.
Læs mere om CT-urografi:
CT-urografi – røntgenundersøgelse af nyren
Til top
Ultralydsundersøgelse af nyren
Ved mistanke om kræft i nyren kan man få fortaget en ultralydsundersøgelse af nyren. Ultralydssundersøglese kan bruges som supplement til en CT-urografi.
Ved hjælp af ultralyd kan lægen se, om det drejer sig om en væskefyldt blære (cyste) eller en egentlig knude.
Lægen kan have mistanke om, at knuden ikke er opstået i selve nyren, men stammer fra en anden kræftsygdom, der har spredt sig til nyren (metastase). Er dette tilfældet, vil lægen tage en vævsprøve af knuden ved hjælp af en tynd nål.
Med en ultralydsundersøgelse vurderer lægen, om der kan være kræft i nyren. Læs mere om ultralydsscanning og vævsprøver:
Ultralydsscanning
Vævsprøve (biopsi)
Bestemmelse af nyrefunktionen (renografi)
Hvis man eventuelt skal have fjernet den ene nyre på grund af kræft, skal man være sikker på, at den anden nyre kan dække den samlede nyrefunktion.
Det gør lægen ved hjælp af en renografi, der fortæller, hvor godt de to nyrer fungerer i forhold til hinanden. Normalt yder hver nyre halvdelen af den samlede nyrefunktion.
Ved en renografi får man sprøjtet en lille dosis ufarligt radioaktivt stof ind i en blodåre. Stoffet koncentreres i nyrerne. Lægen sammenligner de to nyrers funktion ved at følge, hvor hurtigt stoffet koncentreres og udskilles i de to nyrer.
Den samlede nyrefunktion vurderer lægen ud fra en blodprøve (serum kreatinin) og kan bestemme den nøjagtig ud fra en anden såkaldt clearance-undersøgelse.
Ved en clearance-undersøgelse får man taget blodprøver med bestemte tidsintervaller, for at lægen kan måle, hvor meget blod nyren kan rense i timen. Derved får man en vurdering af den samlede nyrefunktion.
MR-scanning
MR-scanning kan bruges i stedet for CT-scanning, hvis man ikke kan tåle det kontraststof, der indsprøjtes ved CT-urografi, eller hvis man har dårlig nyrefunktion. Læs mere om MR-scanning:
MR-scanning
Angiografi (røntgenundersøgelse af blodkar i nyren)
Angiografi er en røntgenundersøgelse, der ved hjælp af kontraststof kan vise billeder af blodkarrene i nyren. Man får sprøjtet kontraststoffet ind i en blodåre i lysken. Undersøgelsen bruges kun før visse sjældne operationer.
CT- og MR-angiografi vil i fremtiden formentlig erstatte angiografi.
Tidsfrister for undersøgelser og behandling
Hvis din læge har mistanke om, at du måske har en kræftsygdom, bliver du henvist til et 'pakkeforløb'. I et pakkeforløb står der bl.a., hvilke undersøgelser man skal igennem, og hvordan behandlingen skal forløbe.
Pakkeforløb for kræft
Til top
Tilbage