Om blodet og knoglemarven |
|
Kronisk myeloid leukæmi (CML) er en sygdom, der opstår i knoglemarvens bloddannende stamceller.
Når man har kronisk myeloid leukæmi, ophobes der defekte blodlegemer i blodet, og samtidig kan knoglemarven ofte ikke danne blodceller på normal vis.
Der findes tre hovedtyper af blodceller:
Røde blodlegemer fører ilten rundt i kroppen
De røde blodlegemer fører ilten rundt i kroppen og bortskaffer affaldsproduktet kuldioxid (CO2).
Man har blodmangel (anæmi), hvis man har for få røde blodlegemer. Symptomerne på blodmangel er især træthed, hjertebanken, åndedrætsbesvær, hovedpine og svimmelhed.
Hvide blodlegemer beskytter kroppen mod infektioner
De hvide blodlegemer består af to hovedtyper:
- Neutrofile granulocytter, der udgør kroppens første forsvar mod infektioner
- Lymfocytter, der spiller en stor rolle for regulering af immunforsvaret
Man får ofte infektioner, hvis man har for få hvide blodlegemer.
Blodpladerne beskytter kroppen mod blødninger
Blodpladerne (trombocytter) er kroppens første forsvar mod blødninger.
Har man for få blodplader, eller hvis blodpladerne ikke fungerer normalt, vil almindelige blødninger som f.eks. næseblod, menstruation eller blødninger i hud og væv vare længere end normalt, og de kan opstå uden en klar årsag.
Forhøjet antal hvide blodlegemer ved CML
Når diagnosen kronisk myeloid leukæmi (CML) stilles, har man oftest stærkt forhøjede antal af hvide blodlegemer (af typen neutrofile granulocytter) og blodplader (trombocytter) i blod og knoglemarv. Blodprocenten er ofte normal, men kan være let nedsat.
Philadelphia kromosomet – det karakteristiske ved kronisk myeloid leukæmi
Det karakteristiske ved kronisk myeloid leukæmi er, at der i leukæmicellerne findes en særlig kromosomforandring, det såkaldte Philadelphia kromosom.
De biologiske forhold, der ligger bag dette særlige kromosom, giver en forståelse af sygdommens udvikling og er grundlaget for den meget væsentlige forbedring af behandlingen, der er set de seneste år.
Philadelphia kromosomet er et nyt kromosom, som dannes ved bytning (translokation) af arvemateriale mellem kromosom nr. 9 og 22. Der dannes derved nye arveegenskaber (det såkaldte BRC-ABL genkompleks).
Dette nye genkompleks danner et nyt protein, som virker som et slags energiprotein. Energiproteinet bevirker, at de syge hvide blodlegemer og blodplader – leukæmicellerne – deler sig uhæmmet og lever længere end normale blodceller. Derved øges antallet af disse celler i blod og knoglemarv samt i milten, som bliver forstørret.
Det er afgørende for diagnosen kronisk myeloid leukæmi, at man kan påvise disse forhold, så man kan blive behandlet med medicin rettet specifikt mod dette energiprotein.
Kræft er en sygdom, der opstår i kroppens celler
Kroppen består af milliarder af celler med bestemte funktioner. Når en celle dør, skiftes den ud med en ny celle. Nye celler dannes ved, at de eksisterende celler deler sig.
Men cellerne kan begynde at dele sig for meget og danne en kræftknude. Fra knuden kan kræftcellerne sprede sig via blodet eller lymfesystemet til andre dele af kroppen.
Udvikling af kræft
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og professor, dr.med. Hans Hasselbalch
Kilde: Professor, dr.med. Hans Hasselbalch, Dansk Studiegruppe for kroniske myeloide sygdomme (DSKMS), Dansk Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG)
Sidst ændret: 19-12-2011