Man kan bruge vaccination i kampen mod nogle kræftformer. I Danmark vaccinerer man imod den virus, der er årsagen til livmoderhalskræft.
Nogle kræftformer skyldes mikroorganismer i form af bakterier, virusser og parasitter, der angriber kroppen og giver kroniske infektioner. Eksempelvis er livmoderhalskræft forårsaget af en virus, der hedder human papilloma virus (HPV) og mavekræft skyldes i mange tilfælde en baterie ved navn Heliobacter pylori (Hp).
Der findes hovedsageligt fire kræftformer i Danmark, som skyldes en mikroorganisme-infektion. Det er livmoderhalskræft, leverkræft, mavekræft og nogle hæmatologiske kræftsygdomme (kræftsygdomme i blodet og lymfeknuder).
I takt med at forskere i løbet af de sidste 30 år har fundet en sammenhæng mellem mikroorganismer og nogle former for kræft, er der kommet fokus på vaccination som forebyggelse af kræft.
Læs mere:
Årsager til kræft: Infektioner
Ti myter om vacciner
Forskere fra Københavns Universitet forklarer
Tekst: Cand. comm. Caroline Winkel
Kilde: Den Europæiske Kodeks mod Kræft
Sidst ændret: 05-02-2013