Sitemap
Del med andre Print

Patientoplevelser kan bidrage til kvalitetsforbedringer

Kræftpatienter og deres pårørende har mange erfaringer – gode såvel som dårlige - fra mødet med sundhedsvæsenet. Disse erfaringer er vigtige i Kræftens Bekæmpelses arbejde med at forbedre kvalitet og patientsikkerhed for kræftpatienter.

 

Behandling af kræft tager ofte lang tid med undersøgelse og behandling på forskellige afdelinger, og patienten møder undervejs mange forskellige læger og sygeplejersker. De lange forløb betyder, at der er risiko for, at kræftpatienter kan opleve forhold i deres forløb, som ikke er optimale.

Sundhedsvæsenet har et stort ønske om at sikre patienten den bedst mulige behandling, og oftest går behandlingen som den skal. Nogle gange er der imidlertid en eller flere hændelser undervejs, hvor forløbet ikke er optimalt. Det er vigtigt, at både patienter og pårørende fortæller om, hvilke ikke optimale hændelser eller særligt gode forhold, de oplever i forløbet, så deres erfaringer kan bruges af sundhedsvæsenet til at lære af, så kvalitet og sikkerhed styrkes for fremtidige patienter.

Vi vil gerne have flere historier fra patienter og pårørende

Kræftens Bekæmpelse modtager gerne fortællinger, som kan bidrage til et bredt indtryk af patienternes og de pårørendes oplevelser.

Via dette link kommer du ind i en spørgeformular, som du kan bruge til at rapportere om dine oplevelser.

Åbn rapporteringsside her

1. september 2011 fik patienter og pårørende adgang til at rapportere elektronisk om deres oplevelser med fejl og utilsigtede hændelser til Dansk PatientSikkerhedsDatabase (DPSD) under Patientombuddet. 

Når en patient rapporterer en hændelse, sendes rapporten til det sted, hvor den er sket. Der bliver hændelsen analyseret med henblik på at lære af den og forebygge lignende hændelser i fremtiden. Det er frivilligt, om man vil oplyse sit navn eller, om man foretrækker at være anonym.

 
Læs mere om patientrapportering til DPSD her:

Patientfolder

Rapporter hændelse

 
Kræftens Bekæmpelse er også interesseret i at høre om patienternes oplevelser
Selv om patienterne kan rapportere om konkrete utilsigtede hændelser til DPSD, vil Kræftens Bekæmpelse gerne modtage al den viden, vi overhovedet kan om patienters oplevelser – både når noget har været særlig godt, og når noget er gået galt. Patienternes fortællinger beskrevet med deres egne ord er vigtig viden for Kræftens Bekæmpelse, så vi kan sætte fokus på de områder, hvor kvalitet og sikkerhed kan styrkes til gavn for patienterne.

Dine erfaringer er vigtige fordi:

  • du har værdifuld viden, som er forskellig fra sundhedspersonalets,
  • du er den eneste, der kender til det samlede forløb på tværs af afdelinger mv.,
  • du er den, der oplever konsekvenserne af hændelser,
  • du måske ønsker at fortælle om en særlig god eller dårlig oplevelse, som andre kan lære af og
  • måske har du gode forslag til forbedringer


Eksempler på oplevelser gode såvel som dårlige som kan være af interesse:

  • forløb omkring diagnostik hos egen læge eller speciallæge
  • kommunikation og information herunder overbringelse af kræftdiagnosen eller andre alvorlige beskeder
  • oplever af fejl i forbindelse med operation og medicinsk behandling
  • dialog med personalet når noget er gået galt
  • koordinering og ventetider i forløbet
  • omsorg og pleje herunder smertehåndtering og ernæring
  • genoptræning og kontrolforløb – herunder kommunale tilbud
  • oplevelser i forbindelse med klage- og erstatningssager

 
Hvad skal du skrive til Kræftens Bekæmpelse

Nedenfor er der et link, hvor du er velkommen til at sende din eller din pårørendes historie. Måske har du allerede nogle notater skrevet ned, som kan bruges som udgangspunkt.

Du bliver bedt om at oplyse følgende:

  • Patientens alder, køn, kræftsygdom og eventuelle andre sygdomme. (Disse oplysninger bruges kun til Kræftens Bekæmpelse interne statistik om patientoplevelser)

  • En kort beskrivelse af omstændighederne før, under og efter hændelsen (hvad skete der, hvornår skete det, hvorfor skete det). Herunder også om du fik mulighed for at tale med personalet om dine oplevelser

  • De oplevede konsekvenser af hændelserne/forløbet (fysiske, psykiske og/eller sociale)


Sådan bruger Kræftens Bekæmpelse patienternes oplevelser

I Kræftens Bekæmpelse gennemgås erfaringerne fra patienter og pårørende løbende for at vurdere, om der er særlige områder, hvor kvalitet og patientsikkerhed i kræftforløbet bør styrkes. Patienternes fortællinger anvendes såvel i det politiske arbejde med at sætte problemstillinger til debat i sundhedsvæsenet som i det faglige arbejde med at styrke kvalitet og sikkerhed i kræftforløbet.

Kræftens Bekæmpelse arbejder desuden for, at sundhedsvæsenet i højere grad inddrager patienternes og de pårørendes erfaringer i det daglige kliniske arbejde.

 
Nærmere information om patient/pårørende erfaringer - kontakt:

  • Aase Nissen, Kvalitet & Patientsikkerhed, tlf.: 35 25 74 29,
    e-mail: ani@cancer.dk  

 

Til top
Tilbage



Sidst ændret: 20-04-2012


 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Overlæge Jens Oluf Bruun Pedersen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen