I år 2030 vil der verden over være dobbelt så mange mennesker, der får kræft pr. år, i forhold til idag. Årsagen er især, at vi lever længere. Den største stigning vil ske i udviklingslandene, som samtidig er de lande, der er dårligst rustet til at klare den udfordring.
- Mange af de lande har selv idag dårligt råd til smertestillende
 |
| - Der vil være store gevinster at hente i fremtidens indsats mod kræft, ved at bruge gennembrud fra laboratoriet, i forebyggelse, siger Dr. Wild, direktør ved WHO's kræftforskningsinstitut, IARC |
medicin, og for dem er de dyre behandlinger, vi bruger i den vestlige verden, helt uden for rækkevidde. Løsningen for fremtidens udfordringer mht. stigningen i kræft er, at vi, foruden at forbedre behandlinger, bliver endnu bedre til at bruge de teknologiske gennembrud, der er sket i laboratoriet, til at forebygge kræft, siger Dr. Christopher Wild. Han er direktør ved WHO's kræftforskningsinstitut, IARC. Herfra er han i høj grad med til at sætte dagsordenen for, hvordan udfordringerne omkring stigningen i kræfttilfælde skal løses i fremtiden.
I går, mandag d. 25. juni, besøgte Dr. Wild Kræftens Bekæmpelse i København, hvor han var med til at indvie Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Centeret er en sammenlægning af to tidligere forskningscentre og et af centerets mål er netop at fremme tværfaglig kræftforskning med det mål at få resultaterne hurtigere ud til patienterne.
Fra laboratoriet til landsbyen Forskning har vist, at omkring 40-45 pct. af kræfttilfælde kan forebygges. Samtidig er der i det seneste årti kommet store mængder ny viden indenfor især genetikken bag kræftsygdommene, bl.a. i form af mere viden om biomarkører. Der kan altså være store gevinster at hente ved at sætte ind med tiltag, der kan forhindre at kræft overhovedet opstår og Dr. Wild's budskab var, at den nye teknologi i mange tilfælde kan hjælpe med at vise, hvor der skal sættes ind.
Som et eksempel hvor forebyggelse allerede har gjort en forskel i udviklingslande, fremhævede Dr. Wild en indsats mod giftstoffet aflatoxin, der kan give leverkræft. Aflatoxin dannes af svampe, som bl.a. vokser på de majs, nødder og korn, som er en vigtig del af kosten i mange afrikanske lande. Svampene dannes, fordi nødder og korn i mange landsbyer opbevares i gamle plasticsække til ris. Sækkene står i lukkede, fugtige rum, med dårlig ventilation, og det giver de perfekte vækstbetingelser for svampene, som danner aflatoxiner.
- Forskere har opdaget en biomarkør, som gennem en blodprøve kan vise hvor meget aflatoxin en person har i kroppen. Og målinger har vist, at det tal typisk er meget højt netop i de afrikanske landsbyer. I et forsøg lærte man derfor beboerne i en række landsbyer, at tørre nødder og korn grundigt på rismåtter efter de var høstet, og gav dem desuden opbevaringssække af jute, som tillader meget bedre luftforsyning til fødevarerne. Resultatet var, at indbyggerne havde 60 pct. lavere mængde af aflatoxin i blodet i forhold til landsbyer, der opbevarede fødevarerne på traditionel vis. Og mens der kun var omkring 2 pct af beboerne i de landsbyer, der opbevarede fødevarerne på traditionel vis, som ikke havde aflatoxin i blodet, var tallet 20 pct i landsbyerne, der havde fået rismåtter og jutesække, fortæller Dr. Wild.
Resultaterne viser altså, at netop denne type forebyggelse, giver store helbredsmæssige gevinster. Det er vigtig viden, som hurtigt vil kunne udnyttes til at gavne sundheden i andre landsbyer.
Kræft som kronisk sygdom Dr. Wild understregede, at selv om der kommer til at ske en stigning i antallet af kræfttilfælde i de kommende år, er det samtidig en tid, hvor der kommer mange store forskningsmæssige resultater, som forbedrer vores forståelse af kræft.
- Vores grundlæggende forståelse af kræft er blevet bedre, og vil blive ved med at blive bedre i de kommende år. Jeg er overbevist om, at i fremtiden bliver kræft i mange tilfælde en kronisk sygdom, siger Dr. Wild.
Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning
Til top
Tilbage