Sitemap
Del med andre Print

Alternativ kost og kosttilskud

Nogle patienter overvejer at følge en alternativ kostplan eller at spise kosttilskud for at styrke immunforsvaret eller forebygge et eventuelt tilbagefald af kræftsygdommen. Det er vigtigt at være opmærksom på nogle ting i forbindelse med kostændringer og kosttilskud. 

 

De senere år er rigtig mange spillere kommet på banen, hvad angår alternativ kost, ernæring og sundhed. Mange af de råd, der gives, er fornuftige og gode. Andre er ikke velegnede til kræftpatienter og er ofte ikke videnskabeligt underbyggede.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler kostråd, der bygger på dokumenteret viden. Det vil sige, at kostrådene er lavet på baggrund af resultater fra flere undersøgelser, der peger i samme retning. Et vigtigt råd er, at det sjældent er en god idé at ændre kostvaner ud fra en enkelt undersøgelse, nyhedsartikel eller bog.

Foto: Den bedste kost til dig er almindelig sund kost med fuldkorn, grove grøntsager, frugt og fisk
Den bedste kost til dig er almindelig sund kost med fuldkorn, grove grøntsager, frugt og fisk.

Hvis du kan spise normalt, er det ikke nødvendigt med specialkost
Hvis du kan spise, som du plejer, er der er ingen grund til at kaste dig ud i specialkost og diæter, fordi du har fået kræft.
 
Den kost, der hjælper dig bedst, er en almindelig sund kost med fuldkorn, grove grøntsager, frugt og fisk. Præcis som det gælder for alle andre.


Hvis du overvejer at følge en alternativ kostplan, kan det være en god idé at tænke over følgende spørgsmål, inden du lægger din kost om:

  • Har du lyst til at ændre dine madvaner?
  • Vil du kunne lide og nyde maden?
  • Er kosten varieret, så du kan få dækket dit behov for energi, proteiner og næringsstoffer?
  • Vil diæten have betydning for dit sociale liv?
  • Vil det kun være din egen kost eller også din eventuelle partners og børns kost, der skal ændres?
  • Vil det betyde ændringer i din hverdag med hensyn til indkøb og madlavning?
  • Hvor længe du vil spise den alternative kost, før du afgør, om den gavner dig?

Kosttilskud

Nogle kræftpatienter overvejer at spise kosttilskud og tabletter med antioxidanter eller andre vitaminer og mineraler for at styrke immunforsvaret eller forebygge tilbagefald af kræftsygdommen.

I de fleste tilfælde er det bedst at få vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer gennem kosten frem for gennem kosttilskud. Der er eksempler på, at nogle kosttilskud kan påvirke kræftbehandlingen i en dårlig retning.

Behandlingsformer, kosttilskud og vitaminer
Læs mere om, hvordan naturlægemidler og kosttilskud kan påvirke operation, stråling, kemoterapi og anti-hormonbehandling i forbindelse med kræft.


Til top
Tilbage



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og cand.brom., ph.d. Christine Paludan-Müller
Kilder: Cand.brom., ph.d. Christine Paludan-Müller

Sidst ændret: 18-12-2012


 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Overlæge Jens Oluf Bruun Pedersen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen