Efter at have læst Nyhedbrevet dec. 2001 erfarede jeg, at der er behov for gode råd vedrørende "håndtering" af stråleskader i tarmene.
Jeg har desværre selv sådanne skader efter operation samt strålebehandling for underlivskræft for to år siden. Da jeg også fik tarmslyng, erfarede jeg, at de tilrådeværende behandlingstilbud slet ikke slog til, ja langtfra virkede. Jeg prøvede blandt andet laktolose, der gav mig diarre eller slet ikke virkede.
Min mand, som er uddannet laborant, fandt frem til et middel som han kunne anbefale, at jeg prøvede i en periode.
Der er nu gået ni mdr. hvor jeg har indtaget dette med godt resultat. Min mave fungerer, afføring hver morgen, ingen smerter samt de tabte kilo er genvundne inden for et halvt år.
Jeg lever selvfølgelig et regelmæssigt liv, drikker min. 2 l vand dagligt og undgår at løfte over 10 kg.
Af Yvonne, 27-09-2004.