-Langt de fleste får et normalt liv med uddannelse, de flytter hjemmefra, og de får arbejde som deres søskende. Der er dog en gruppe, der halter lidt bagud, og det er dem, der har haft en hjernesvulst og især dem, der fik strålebehandling af hjernen.
Sådan ridser læge og ph.d. studerende Lasse Wegener Lund fra Kræftens Bekæmpelse konklusionerne op fra en grundig gennemgang af al litteratur fra undersøgelser af høj kvalitet fra hele verden om psykiske og sociale senfølger efter kræft i børneårene, som er offentliggjort i tidsskriftet Pediatric Blood and Cancer.
Senfølger – både fysiske, psykiske og sociale – kan opstå op til mange år efter, behandlingen er afsluttet. Nogle problemer skyldes selve kræften, andre den meget intensive og hårde behandling, kræftpatienter udsættes for.
Bestråling af hjernen fører til øget risiko for psykosociale senfølger
-Når det gælder behandlingen, så kunne vi se, at patienter, der har fået strålebehandling i hjernen oftere har psykiske og sociale senfølger. Mængden af stråler har betydning for, hvor alvorlige senfølgerne er. Der er til gengæld ikke flere problemer for dem, der for eksempel har fået meget langvarig behandling med kemoterapi eller har fået amputeret et ben på grund af kræftsygdom, siger Lasse Wegener Lund.
Netop strålebehandling har i mange år været fast behandling for børn med kræft i hjernen.
Denne gruppe skiller sig da også ud, når det gælder psykosociale senfølger, viser gennemgangen, selv om det er svært at sige, om det er behandlingen eller selve sygdommen i hjernen, der fører til senfølger.
Det gælder f.eks. uddannelse. Der er cirka en tredjedel færre overlevere efter hjernekræft, der har en høj uddannelse, end andre på samme alder. Andre psykosociale senfølger, der oftere rammer hjernekræftoverleverne er bl.a. arbejdsløshed og depression, ligesom de sjældnere bliver gift – eller i hvert fald er længere tid om at finde en partner end jævnaldrende.
Amerikanske hjernekræftoverlevere har det sværere end europæiske
Disse psykosociale senfølger er mere tydelige i amerikanske undersøgelser end i europæiske.
-Det kan være, at behandlingen i USA for år tilbage var mere intensiv end i Europa. En anden forklaring kan være stigmatiseringen. For eksempel har de sværere ved at få job, fordi deres helbredsforsikring er dyrere end for mennesker, der ikke har haft kræft. I USA betales helbredsforsikringen ofte af arbejdsgiveren, og de kan være utilbøjelige til at betale dyrere forsikringer. Og måske er de også dårligere til at rehabilitere børnene i USA, siger Lasse Wegener Lund.
Strålebehandling er blevet mindre skadelig
Medforfatter på gennemgangsartiklen og Ph.d-vejleder for Lasse Wegener Lund var blandt andre professor Kjeld Schmiegelow fra Rigshospitalets Juliane Marie Center. Han fortæller, at der er sket store ændringer i behandlingen af børn med kræft siden 70’erne og 80’erne, hvor de undersøgte overlevere, var børn og kræftramte.
 |
| Intet tyder på, at børn behandlet med kemoterapi i 70'erne og 80'erne har fået væsentlige psykiske eller sociale senfølger som unge og voksne. I dag er behandlingen med kemoterapi langt mere intensiv, og flere børn overlever kræft. Til gengæld er det endnu unkendt, hvordan behandlingen og forløbet vil påvirke børnene psykisk og socialt , når de bliver voksne. |
Blandt andet bestråles børn under tre år ikke længere i hjernen. Det samme gælder børn med leukæmi og lymfekræft, hvor de fleste fik bestråling af hjernen frem til slutningen af 80’erne. Derudover er strålebehandlingen i dag blevet mere præcis, ligesom den gives i mindre doser fordelt over flere behandlinger, hvilket giver væsentligt færre skader på det normale væv.
Behandling er blevet langt mere intensiv og flere overlever
Til gengæld er behandlingen med kemoterapi langt mere intensiv i dag end den var i 70’erne. Det betyder blandt andet, at de fleste børn tilbringer en meget stor del af det første halve år på sygehuset, og det gør det svært at opretholde kontakten til venner og klassekammerater. Desuden er det en meget hård behandling med mange bivirkninger.
-Det store problem for børn med kræft er, at de får deres selvbestemmelse fjernet fuldstændigt. De sættes under en stram kontrol både af sygehusvæsenet og af forældrene, som andre børn ikke oplever. De kan jo ikke fravælge behandlingen, heller ikke, selv om behandlingen er meget hård og med mange bivirkninger, siger Kjeld Schmiegelow.
Gevinsten er, at det i dag er 75 procent af alle børn med kræft, der helbredes mod kun cirka halvdelen for 20-30 år siden.
-Den ekstremt intensive behandling er kommet de sidste 10-20 år. Det var først i slutningen af 80’erne, at vi for alvor begyndte at skrue op for blusset. Det betyder også, at prisen for helbredelse på lang sigt ikke er kendt endnu. Vi kan simpelthen ikke vide, hvordan det vil påvirke disse børn psykisk og socialt, når de bliver voksne, siger Kjeld Schmiegelow.
Mere forskning om senfølger hos børnekræftoverlevere på vej
Lasse Wegener Lund skal nu i gang med et nyt forskningsprojekt, hvor han skal se på de danske børn, der har haft kræft i årene 1970 til 2007.
Han skal undersøge, om de har større risiko end andre unge for at blive indlagt på psykiatrisk hospital, ligesom han skal lave verdens første undersøgelse af børnekræftoverleveres forbrug af psykofarmaka, dvs. antidepressiv medicin og angstdæmpende medicin.
Dette er undersøgelser, der er særligt velegnede at foretage i Danmark på grund af vores grundige og omfattende registrering af kræft, indlæggelser og medicinforbrug.
Kilde: Pediatr Blood Cancer 2011; 56:532 - 543