Skive bliver nu en del af Kræftens Bekæmpelses sorg-projekt, som gennem et år haft succes med at oprette sorggrupper på skoler rundt omkring i landet. Skive Kommune har fået uddannet en lærer på hver skole, så han eller hun kan lede sorggrupperne. Der starter fire grupper op efter sommerferien. Grupperne er blandt andet for børn, der har mistet en forælder, eller børn, der har alvorligt syge familiemedlemmer.
»Jeg håber, at vi med projektet kan vise børnene, at der er nogle, de kan tale med om deres store problemer«, siger skolechef i Skive Kommune, Henriette Helge til DR Midt & Vest.
I alt har 19 skoler i hele landet i dag sorggrupper på skolerne, og 10 andre er på vej. Det er status et år efter, at Kræftens Bekæmpelse gik i gang med projektet.
”Der er brug for flere sorggrupper, hvis vi skal hjælpe alle de børn, som har et behov, og skolerne er det helt oplagte sted at placere dem. Det er her børnene har deres hverdag, og det giver nogle mere trygge rammer. Og lærerne ved jo, hvem der har problemerne,” siger Per Bøge, der er projektchef.
Børnene får det bedre
Han er ikke i tvivl om, at det lønner sig at bruge de ekstra ressourcer på at hjælpe de børn, der har det svært, fordi de har mistet:
- Det giver børnene en mulighed for at komme af med nogle af de ting, der blokerer for indlæringen, når de mødes i sådan en gruppe hver 14. dag. Jeg er ikke i tvivl om, at det ikke alene hjælper på det følelsesmæssige plan, men også på indlæringen.
De to kommuner, som foreløbig er gået mest aktivt ind i arbejdet med at etablere sorggrupper på skolerne, er Aalborg og Lyngby-Taarbæk. I Aalborg er det lærere, der driver grupperne, mens det i Lyngby-Taarbæk overvejende er skolernes sundhedsplejersker. Nogle skoler er gået sammen i grupper på to eller tre, som driver en sorggruppe sammen.
Skoleinspektør på Virum skole, Gitte Rasmussen er meget tilfreds med sorggruppen på hendes skole.
”De børn, der kommer der, har rigtig stor glæde af det, og de kommer glædeligt hver gang. De er glade for at blive taget alvorligt, og at der bliver lyttet til dem. De kan tale om det, der gør dem kede af det og skal ikke spille en rolle. Vi tror på, at vi hjælper nogle børn, som ellers ikke ville have fået hjælp,” siger hun.