Biologiske fakta om akut leukæmi |
|
Har man leukæmi, kan knoglemarven ikke danne blodceller på normal vis. Ved akut leukæmi er der for mange umodne celler i blod og knoglemarv, og cellerne fungerer ikke normalt. De umodne celler kaldes også for ’blaster’.
Akut leukæmi er en kræftsygdom, der opstår i forstadier til blodets celler i knoglemarven. De syge celler findes i knoglemarven og ofte også i blodet.
De bloddannende stamceller i knoglemarven producerer tre hovedtyper blodceller:
Røde blodlegemer fører ilten rundt i kroppen
De røde blodlegemer fører ilten rundt i kroppen og sørger for, at kroppen kommer af med affaldsproduktet kuldioxid (CO2).
Har man for få røde blodlegemer, har man blodmangel (anæmi), der viser sig ved træthed og åndedrætsbesvær.
Hvide blodlegemer beskytter kroppen mod infektioner
De hvide blodlegemer består af:
- Neutrofile granulocytter, der udgør kroppens første forsvar mod infektioner.
- Lymfocytter, der spiller en stor rolle for immunforsvaret.
Har man for få hvide blodlegemer, får man oftere infektioner i kroppen.
Blodpladerne beskytter kroppen mod blødninger
Blodpladerne er kroppens første forsvar mod blødninger.
Har man for få blodplader, eller hvis blodpladerne ikke fungerer normalt, vil man oftere få blødninger som f.eks. næseblod eller blå mærker, også uden at man har slået sig.
Ordet leukæmi betyder ’hvidt blod’
Tager man en blodprøve og lader den stå, vil man se, at normalt blod er rødt på grund af de røde blodlegemer. De røde blodlegemer udgør knap halvdelen af blodet, mens resten udgøres af væske (plasma).
Har man leukæmi, vil det øgede antal hvide blodlegemer danne et hvidt lag af celler oven på de normale røde blodlegemer. Deraf betegnelsen ’hvidt blod’ (græsk).
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge dr.med. ph.d. Jan Maxwell Nørgaard. Akut leukæmi gruppe. Danske Multidiciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Sidst ændret: 06-02-2012