Sitemap

NYHEDER

Del med andre Print

7.500 danskere hopper i sadlen for kræftsagen

I weekenden afholder Kræftens Bekæmpelse Hele Danmark Cykler. Et motionsløb, hvor 7.500 danskere vil cykle penge ind til kræftsagen.

På søndag tager Kræftens Bekæmpelse del i den nationale cykelbegejstring og giver alle fartglade danskere mulighed for at prøve kræfter med en af tidens mest populære sportsgrene.

På søndag hopper 7.500 danskere på cyklen for at samle penge ind til kræftsagen.

Motionsløbet Hele Danmark Cykler arrangeres i samarbejde med cykelklubber rundt om i landet og afvikles i Skanderborg, Odense, Køge og København. Og med ruter på 25, 65 og 110 km skulle det være muligt for de fleste at få tilfredsstillet cykelbehovet.

Folkeligt projekt
Alm. Brand er hovedsponsor på Hele Danmark Cykler, og de ser arrangementet som en mulighed for at bakke op omkring kampen for et bedre og sundere liv:

- Hele Danmark Cykler passer godt til Alm. Brand. Det er et folkeligt projekt, hvor danskerne selv kan komme på cyklen og støtte både deres eget helbred og den gode sag. Med en halv million kunder har vi i Alm. Brand en god mulighed for at støtte det folkelige engagement og få mange med ud at cykle, siger Søren Boe Mortensen, adm. direktør i Alm. Brand.

Sundhed og støtte
En del af indtægterne fra billetsalget går til kræftsagen, og hos Kræftens Bekæmpelse er man begejstret for at kunne få lov til at kombinere forebyggelse med fundraising:

- Cykling er for alle aldersgrupper og alle træningsniveauer. Selv motionister, som ikke kan holde til at løbe længere, har stor glæde af at cykle. Vi kan rigtigt godt lide tanken om, at folk forebygger kræft gennem sund motion samtidig med, at de samler penge ind til forskning og hjælp til kræftpatienterne, siger konsulent i Kræftens Bekæmpelse Jimmy Trolle.

7.500 billetter er solgt, og billetsalget er officielt slut. Men det er muligt at købe billetter på selve dagen i de forskellige byer og til de forskellige distancer - dog ikke 110 km i Køge, der er udsolgt.

Om Hele Danmark Cykler

Hele Danmark Cykler arrangeres af Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med følgende cykelklubber:

Fyen Rundt
Køge Cykel Rings Venner
Stilling IF og Højvangen IF’s venner
Arbejdernes Bicycle Club

Der er ruter på 25, 65 og 110 km. Man vælger selv, om man vil køre alene eller sammen med familie, venner eller kollegaer. Som deltager i løbet får man startnummer, forplejning og diplom.

Priser pr. person
25 km - 150 kr. (støttebeløb til Kræftens Bekæmpelse 50 kr.)
65 km - 250 kr. (støttebeløb til Kræftens Bekæmpelse 85 kr.)
110 km - 350 kr. (støttebeløb til Kræftens bekæmpelse 110 kr.)*
* der er tidstagning på 110 km ved min. 500 tilmeldte til ruten i hver by.

Pris pr. familie
Familiebilletten gælder 2 voksne og 2 børn (u. 16 år) på samme bopæl
25 km - 350 kr. (støttebeløb til Kræftens Bekæmpelse 150 kr.)

Læs mere om Hele Danmark Cykler på www.traedtil.dk.



Af journalist Rasmus P.V. Jakobsen

Sidst ændret: 17-08-2012



Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen