Hvad er D-vitamin?
Sådan kan D-vitamin påvirke kræftceller
D-vitamin fra sollys, kost og kosttilskud
De danske anbefalinger for D-vitamin
Undersøgelser af mangel på D-vitamin
Forskning i D-vitamin og forebyggelse af kræft
Tarmkræft og D-vitamin
Prostatakræft og D-vitamin
Brystkræft og D-vitamin
Bivirkninger ved D-vitamin
Kort om D-vitamin
-
Der er fundet en sammenhæng mellem lave niveauer af D-vitamin i blodet og en højere risiko for tyk- og endetarmskræft.
-
I Danmark anbefales det pt, at man har en D-vitaminstatus på mindst 50 nanomol per liter. Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at du kontakter din læge, hvis du er i tvivl, om du får tilstrækkelig med D-vitamin.
-
Der er ikke er nogen simpel sammenhæng mellem D-vitamin i blodet og risikoen for kræft. Derfor er Kræftens Bekæmpelse tilbageholdende med at anbefale tilskud af D-vitamin til en bred befolkningsgruppe. Måske vil det gavne nogen og være skadeligt for andre.
-
Ud fra den forskning der findes i dag, ved man f.eks. ikke om lave niveauer af D-vitamin i blodet skyldes et i forvejen dårligt helbred eller andre årsager, der ikke blot kan afhjælpes ved at give tilskud af D-vitamin. F.eks ser det ud til at overvægtige og fysisk inaktive personer har de laveste niveauer af D-vitamin i blodet.
-
Sollys er vores vigtigste kilde til D-vitamin. Ved kort tids ophold i solen, danner vi den mængde D-vitamin, vi har brug for, hverken for meget eller for lidt. Solens stråler øger imidlertid også risikoen for at udvikle hudkræft. Derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse en fornuftig omgang med solen, hvor middagssolen undgås om sommeren.
-
Vi får også D-vitamin fra kosten - først og fremmest fra fisk, kød, mejeriprodukter og æg. Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man sørger for at få en kost der er rig på D-vitamin, som f.eks. sild, særligt om vinteren.
-
Nogle personer kan have svært ved at danne nok D-vitamin, enten fordi man hører til den ældre del af befolkningen, er mørk i huden eller går tildækket klædt. I disse tilfælde anbefaler Kræftens Bekæmpelse D-vitamin i form af kosttilskud på linje med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Her kan du læse svar på spørgsmål om D-vitamin:
Til top
Hvad er D-vitamin?
D-vitamin hører til de fedtopløselige vitaminer, som også omfatter vitamin A, E og K. Der findes flere former for D-vitamin. De to hovedtyper er vitamin D3 og D2:
-
Vitamin D3 bliver produceret i huden, når den rammes af solens stråler, eller man kan få vitamin D3 gennem kosten i form af fisk, kød, mejeriprodukter og æg.
-
Vitamin D3 er den væsentligste kilde til D-vitamin for mennesker, og det er også den form, som er mest almindelig i kosttilskud.
-
Vitamin D2 findes i planter, men i meget lave koncentrationer. Der findes mest vitamin D2 i forskellige former for svampe (f.eks. champignoner) og i tang.
D-vitamins funktion i kroppen
En af D-vitamins vigtigste funktioner i kroppen er at sikre optimale forhold for nerver, muskler og knogler. D-vitamin er helt afgørende for kroppens optagelse af kalk (kalcium), som er vigtigt for opbygningen af knogler. Mangel på D-vitamin kan i alvorlige tilfælde føre til engelsk syge hos børn og knogleskørhed hos voksne.
Sådan kan D-vitamin påvirke kræftceller
Mange kræftceller indeholder vitamin D-receptorer. Når disse receptorer bliver aktiveret af D-vitamin, hæmmes kræftcellernes evne til at dele, vokse og sprede sig. Laboratorieforsøg har også vist, at D-vitamin kan fremme en proces, hvor kræftceller ødelægger sig selv. Dette kaldes også programmeret celledød eller apoptose.
Kunstig D-vitamin til behandling af kræft
Selvom man har vist, at D-vitamin hæmmer kræftcellers vækst i laboratoriet, er det ikke lige til og vanskeligt at bruge D-vitamin til behandling af kræft, da det er nødvendigt at bruge en mængde D-vitamin, der overstiger den maksimale sikre grænse, og derfor giver forgiftningssymptomer. Derfor forsker man i at lave kunstige former for D-vitamin (D-vitamin analoger), som bevarer evnen til at dræbe kræftceller, men som kroppen samtidig kan tåle.
Til top
D-vitamin fra sollys, kost og kosttilskud
Vi danner D-vitamin, når huden rammes af solens stråler, og sollys er vores vigtigste kilde til D-vitamin. Vi får også D-vitamin fra kosten. Desuden anbefales et tilskud af D-vitamin til særlige risikogrupper for at forebygge direkte mangelsymptomer, som f.eks. knogleskørhed.
Sollys er den vigtigste kilde til D-vitamin
Sollys er nødvendig for, at der dannes D-vitamin i vores hud. Men solens stråler er også den vigtigste årsag til hudkræft og modermærkekræft. Det er derfor vigtigt at afveje fordele og ulemper ved at opholde sig i solen.
Overdreven solbadning er ikke en god idé – det øger risikoen for hudkræft og modermærkekræft. Huden optager ikke mere D-vitamin af at blive brun, rød eller ligefrem forbrændt.
Pas på med UV-stråling fra solarium
Det er meget forskelligt, hvilken UV-stråling der er i solarier. Derfor ved man ikke præcist, hvor meget solariet kan bidrage med at danne D-vitamin. Det frarådes at bruge solarium som kilde til D-vitamin.
Så lidt sol skal der til for at få nok D-vitamin
Det er ikke nødvendigt at solbade i timevis for at få tilstrækkeligt D-vitamin.
En person med lys hud kan få dækket sit behov for D-vitamin ved at være i solen med frit ansigt og hænder i få minutter midt på dagen i sommermånederne.
Man kan også opbygge D-vitamin ved at opholde sig længere tid i solen uden for de farligste midtertimer.
Om vinteren kan det være sværere at få dækket behovet for D-vitamin, fordi dagene er kortere og solens stråler mindre kraftige. Er du i tvivl, om du får tilstrækkelig med D-vitamin, anbefaler vi, at du kontakter din læge.
Læs mere om, hvordan du beskytter dig i solen:
D-vitamin i kosten
Kun enkelte fødevarer indeholder betydelige mængder D-vitamin.
Fisk - også fiskelever, fiskeolie og rogn - er den bedste kilde til D-vitamin i kosten. Fede fisk som f.eks. sild, laks og makrel indeholder større mængder D-vitamin end magre fisk. Kød, indmad, mælk og æg er også kilder til D-vitamin.
D-vitamin fra kosttilskud
Udover en almindelig multivitaminpille, der typisk indeholder 5 mikrogram D-vitamin, eller 200 IE D-vitamin, skal man kun tage kosttilskud med D-vitamin, hvis man har for lavt niveau af D-vitamin i blodet. Det er vigtigt at kende sit niveau af D-vitamin i blodet, fordi der er undersøgelser, som tyder på, at man godt kan få så meget D-vitamin, at man øger sin risiko for nogle kræftformer. Er du i tvivl, om du får tilstrækkelig med D-vitamin, anbefaler vi, at du kontakter din læge.
Internationale Enheder (IE)
Nogle gange bruges betegnelsen internationale enheder ("International Units") om mængden af D-vitamin - det kan være på kosttilskud eller i videnskabelige artikler. IE kan omregnes til mikrogram og omvendt:
1 IE = 0,025 mikrogram D-vitamin og
1 mikrogram D-vitamin = 40 IE
NB: det er ikke muligt at regne sig frem til, hvor meget D-vitamin vi har i blodet, ud fra hvad vi spiser, og hvor meget sol vi får. Det er nemlig forskelligt fra person til person og varierer også gennem livet.
Til top
De danske anbefalinger for D-vitamin
I tabellen kan du, se hvor meget D-vitamin fra kost og kosttilskud forskellige grupper i den danske befolkning har brug for i følge Nordiske Næringsstofanbefalinger 2004.
| Alder |
Anbefalet samlet dagligt indtag af D-vitamin fra kost og kosttilskud |
2 uger - 23 mdr.*
|
10 mikrogram (400 IE) |
2-9 år
|
7.5 mikrogram (300 IE) |
|
Voksne
10-60 år
≥ 61** |
7.5 mikrogram (300 IE)
10 mikrogram (400 IE) |
|
Gravide og
Ammende |
10 mikrogram (400 IE) |
*Fra 2-ugers alderen og indtil de er 1 år, skal spædbørn have 10 mikrogram D-vitamin per dag som kosttilskud (D-dråber).
**Ældre og personer med mørk hud eller som går tildækket klædt, anbefales et tilskud på 10 mikrogram D-vitamin pr. dag oven i indtaget fra kosten. Desuden anbefales plejehjemsbeboere at tage 20 mikrogram D-vitamin i kombination med 800 mg calcium per dag.
Til top
Hvad er det optimale niveau af D-vitamin i blodet?
Vores D-vitaminstatus bestemmes ved at måle koncentrationen af D-vitamin i blodet. Her bruges enheden nanomol per liter. Det optimale blodniveau er en af de ting, der er til debat. Nogle studier tyder på, at både lave niveauer (under 50 nanomol per liter) og høje niveauer (over ca. 125 nanomol per liter) kan øge risikoen for at dø generelt set - ikke kun af kræft (Melamed et al. (2008).
I Danmark anbefales det pt., at man har en D-vitaminstatus på mindst 50 nanomol per liter.
Vores omsætning af D-vitamin i kroppen varierer gennem livet og er også forskellig fra person til person. Så det er ikke muligt at regne sig frem til, hvor meget D-vitamin vi har i blodet, ud fra hvad vi spiser, og hvor meget sol vi får. Men de fleste mennesker danner mindst 50 nanomol per liter ved ganske kort tids ophold i solen. Om vinteren er det sværere, og særligt her er det vigtigt at spise fed fisk, der er rig på D-vitamin.
Tilskud med D-vitamin kan være en god idé, hvis man er mørk i huden og/eller går tildækket. Også personer over 60 år kan have glæde af tilskud.
Kan man få for meget D-vitamin?
Det er ikke muligt at få for meget D-vitamin fra sol og kost. Derimod kan tilskud af D-vitamin fra kosttilskud føre til for høje niveauer i blodet, der muligvis kan øge risikoen for nogle kræftformer.
Til top
Hyppigere mangel på D-vitamin om vinteren end om sommeren
I Danmark skyldes et eventuelt lavt niveau af D-vitamin især vores lange vinter, hvor der kun er begrænset adgang til sollys. Desuden er energien i sollys på vores breddegrader mindre om vinteren, fordi den skal passere et tykkere lag af atmosfæren omkring jorden.
Vi ved ikke tilstrækkeligt om danskernes niveau af D-vitamin i blodet, men man har undersøgt yngre voksne bloddonorer og fundet, at et lavt niveau af D-vitamin i blodet (< 50 nanomol per liter) var sjælden om sommeren, men mere hyppig om vinteren. Kun 4 pct. havde lave niveauer om sommeren mod en tredjedel (33 pct.) om vinteren.
Ældre mennesker har hyppigt mangel på D-vitamin
Blandt ældre havde helt op til 80 pct. for lavt indhold af D-vitamin i blodet (< 50 nanomol per liter) gennem hele året. Dette skyldes primært, at huden laver mindre D-vitamin med alderen.
D-vitaminmangel er udbredt blandt indvandrere
Meget tyder på, at D-vitaminmangel er udbredt blandt indvandrere og personer med mørk hud i Danmark. Dette skyldes, at indvandrere fra blandt andet den Nære Orient, Pakistan og Somalia genetisk og livsstilsmæssigt er tilpasset et langt mere solrigt klima end det danske.
En undersøgelse blandt pakistanske indvandrere i Danmark viste, at 64 pct. af mændene og 84 pct. af kvinderne havde alvorlig D-vitaminmangel (< 25 nanomol per liter).
Man har øget risiko for D-vitaminmangel, hvis man:
-
Har en høj alder - kroppens evne til at optage D-vitamin falder med alderen.
-
Har mørk pigmentering af huden - pigmentet fungerer som solfilter.
-
Bruger en klædedragt, der dækker hele kroppen.
-
Aldrig eller sjældent opholder sig i solen.
-
Spiser kost, der ikke indeholder særlig meget D-vitamin.
-
Er gravid.
I disse tilfælde kan det være en god idé at tage D-vitamin som tabletter.
Til top
Der er de senere år offentliggjort en række undersøgelser, som har vist, at et passende niveau af D-vitamin i blodet måske kan nedbringe risikoen for at få eller dø af nogle kræftsygdomme.
Undersøgelserne viser også, at der ikke er nogen simpel sammenhæng mellem D-vitamin i blodet og kræftrisiko. Derfor er Kræftens Bekæmpelse tilbageholdende med at anbefale tilskud af D-vitamin til en bred befolkningsgruppe. Måske vil det gavne nogen og være skadeligt for andre. Dette er også en vigtig del af konklusionen på en omfattende rapport om D-vitamin og kræft, som er udgivet af WHO og offentliggjort i november 2008.
Link til rapporten:
D-vitamin og risikoen for at få eller dø af kræft
Samlet analyse af flere undersøgelser
I en såkaldt meta-analyse har man gennemgået 18 undersøgelser, der alle sammenlignede dødeligheden hos to grupper af mennesker, hvor den ene gruppe fik et dagligt tilskud af D-vitamin i form af en pille, og den anden placebo (tablet uden effekt) (Autier et al., 2007).
Den samlede undersøgelse viste, at et dagligt tilskud af D-vitamin kunne mindske risikoen for at dø af kræft en lille smule, specielt blev der fundet en effekt på risikoen for at dø af tarmkræft.
Vores D-vitaminstatus bestemmes ved at måle koncentrationen af D-vitamin i blodet, her bruges enheden nmol per liter. Det optimale blodniveau er en af de ting, der er til debat. I Danmark anbefales det at man har en D-vitaminstatus på mindst 50 nanomol per liter.
De fleste danner nemt mindst 50 nanomol per liter ved ganske kort tids ophold i solen og ved at spise en kost, der er rig på D-vitamin.
Tilskud med D-vitamin kan være en god idé, hvis man er mørk i huden og/eller går tildækket. Også personer over 60 år kan have glæde af tilskud.
Til top
Lavere risiko for kræft i tyktarmen ved høje D-vitamin niveauer i blodet
Der er fundet en sammenhæng mellem lave niveauer af D-vitamin i blodet (under 50 nmmol per liter) og en højere risiko for kræft i tyktarmen. Der var en 40 procent lavere risiko for at få tarmkræft blandt de personer som havde et højt niveau af D- vitamin i blodet. Man har fundet sammenhængen ved at sammenligne 1200 patienter med kræft i tyktarmen med 1200 raske personer i en omfattende europæisk undersøgelse.
I en anden undersøgelse, der omfattede knap 17.000 personer, målte forskerne niveauet af D-vitamin i blodet på alle ved forsøgets start (Freedman et al., 2007). Personerne blev fulgt i gennemsnitligt 9 år. I denne periode var der 14 personer med et højt niveau af vitamin D i blodet (80 nanomol per liter eller derover), der døde af tarmkræft sammenlignet med 28 personer med et lavt niveau i blodet (under 50 nanomol per liter). For andre kræftformer blev der ikke fundet en sammenhæng mellem D-vitamin i blodet og risikoen for at dø af kræft.
Tarmkræft: Ingen forebyggende virkning af D-vitamin som kosttilskud
I et stort lodtrækningsforsøg fik en gruppe på ca. 18.000 amerikanske kvinder tabletter med 1g kalk og 10 mikrogram (400 IE) D-vitamin, mens en anden gruppe på ca. 18.000 kvinder fik snydetabletter (placebo) (Wactawski-Wende et al., 2006). Kvinderne var mellem 50 og 79 år, og de havde alle sammen været igennem overgangsalderen.
Da forsøget blev gjort op efter syv år, var der ingen forskel i antallet af kvinder med tyktarmskræft mellem de to grupper. Forskerne fandt altså ingen effekt af tilskud med kalk og D-vitamin på forebyggelsen af tarmkræft for denne store gruppe af kvinder.
Tarmkræft: D-vitamin måske ikke gavnligt for alle
De kvinder som havde det laveste niveau af D-vitamin i blodet ved forsøgets start, havde størst gavn af et tilskud som forebyggelse mod tarmkræft. Derimod havde kvinder med et højt niveau af D-vitamin, da forsøget startede, og som fik tilskud af D-vitamin, en lidt større risiko for at udvikle tarmkræft.
Forskerne kiggede også på effekten af D-vitamin og kalk på en delgruppe af 8000 kvinder i undersøgelsen, der var i hormonbehandling med østrogen for deres overgangsalder (Ding et al., 2007). Undersøgelsen viste, at blandt disse kvinder var der en lille forøget risiko for at udvikle tarmkræft, hvorimod det omvendte var tilfældet for de kvinder, som ikke var i hormonbehandling.
Et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin i blodet mindsker måske risikoen for at få kræft i tyk- og endetarm og for at dø af sygdommen.
Til top
Prostatakræft og D-vitamin
Befolkningsundersøgelser af sammenhængen mellem D-vitaminindhold i blodet og risiko for prostatakræft har vist varierende resultater.
I en undersøgelse af 149 finske patienter med prostatakræft og 4 gange så mange raske mænd, blev der fundet 70 pct. øget risiko for prostatakræft ved D-vitaminniveauer i blodet, som var under gennemsnittet (Ahonen et al., 2000). For yngre mænd (under 52 år) var risikoen endnu højere.
I en nordisk undersøgelse fandt forskerne en sammenhæng mellem både høje og lave mængder af D-vitamin i blodet og øget risiko for prostatakræft (Tuohimaa et al., 2004).
Blodprøver fra 622 prostatakræftpatienter blev sammenlignet med 1451 blodprøver fra raske mænd. Den laveste risiko for prostatakræft blev fundet blandt mænd med et indhold af D-vitamin i blodet, der svarede til niveauet generelt i befolkningen.
I en lignende undersøgelse blev blodprøver fra 749 patienter med prostatakræft sammenlignet med 782 blodprøver fra raske mænd (Ahn et al., 2008). Her fandt forskerne ingen sammenhæng mellem deltagernes niveau af D-vitamin i blodet og risikoen for at udvikle prostatakræft. Derimod fandt man en øget risiko for agressiv udvikling af prostatakræft blandt de mænd, der havde det højeste niveau af D-vitamin i blodet.
Prostatakræft og D-vitamin
Ud fra den forskning der findes i dag, er det ikke muligt at udtale sig om betydningen af D-vitamin i relation til prostatakræft, men der er ikke belæg for at anbefale højdosis kosttilskud med D-vitamin.
Til top
Brystkræft og D-vitamin
I et stort lodtrækningsforsøg fik en gruppe på ca. 18.000 amerikanske kvinder tabletter med 1g kalk og 10 mikrogram (400 IE) D-vitamin, mens en anden gruppe på ca. 18.000 kvinder fik snydetabletter (placebo) (Chlebowski et al., 2008). Kvinderne var mellem 50 og 79 år, og de havde alle sammen været igennem overgangsalderen.
Da forsøget blev gjort op efter syv år, var der ingen forskel i antallet af kvinder med brystkræft mellem de to grupper. Forskerne fandt altså ingen effekt af tilskud med kalk og D-vitamin på forebyggelsen af brystkræft for denne store gruppe af kvinder.
En nærmere analyse af den gruppe af kvinder som fik kalk og D-vitamin som tilskud viste, at de kvinder, der havde mindst D-vitamin i blodet ved forsøgets start, havde størst gavn af et tilskud. Blandt disse kvinder var der ligefrem en lille mindsket risiko for at udvikle brystkræft. Omvendt så det ud for de kvinder, der ved forsøgets start havde meget vitamin D-blodet. Disse kvinder havde en let forøget risiko for at udvikle brystkræft, når de oveni deres i forvejen høje niveau af D-vitamin i blodet fik D-vitamin som kosttilskud.
Brystkræft og D-vitamin
En stor og velgennemført undersøgelse af den forebyggende effekt af D-vitamin og kalk til kvinder viste, at tilskud var en fordel for nogen, men absolut ikke for alle. Derfor mener Kræftens Bekæmpelse også, at det er betænkeligt at anbefale tilskud af D-vitamin bredt i befolkningen eller berigelse af fødevarer med D-vitamin.
D-vitamin og risiko for kræft blandt kvinder efter overgangsalderen
I en undersøgelse der omfattede 1179 kvinder efter overgangsalderen, blev kvinderne blev delt op i tre grupper: 288 kvinder i en placebogruppe (som fik en tablet uden effekt), 445 kvinder der fik calciumtilskud og 446 kvinder der fik D-vitamin plus calcium (Lappe et al., 2007).
Kvinderne blev herefter fulgt i op til 4 år. I løbet af disse år fik 20 kvinder i placebogruppen kræft mod 17 kvinder i calciumgruppen og 13 i D-vitamin plus calciumgruppen. Den statistiske analyse viste, at der var en meget lille ekstra effekt af D-vitamin plus calcium sammenlignet med calcium alene i forhold til placebogruppen.
På grund af de få tilfælde af kræft i de tre grupper er tallene imidlertid ikke statistisk sikre. Der skal nye større undersøgelser til for at bevise, at det virkelig forholder sig sådan.
D-vitamins virkning i kroppen skal undersøges nærmere
Virkningen af vitamin D i kroppen er kompleks, og der mangler stadig undersøgelser, som kan kaste lys over, om alle mennesker har lige stor gavn af D-vitamin, og hvordan D-vitamin virker sammen med andre stoffer, som f.eks. hormoner.
Vi ved heller ikke om D-vitamin som kosttilskud virker på samme måde som D-vitamin fra sollys og kost eller hvilke langtidseffekter, der kan være ved at få tilskud af D-vitamin, ikke mindst hvis man hører til dem, som i forvejen har et højt niveau af D-vitamin i blodet.
Til top
Bivirkninger ved D-vitamin
Det er ikke muligt at få for meget vitamin D gennem kosten eller via solen.
Forgiftning er kun sket, hvis levnedsmidler ved en fejl er blevet beriget med en for stor dosis, hvis en person har spist for store mængder tilskud eller ved behandling af særlige patientgrupper med D-vitamin.
Det er vigtigt, at være opmærksom på, at kosttilskud som f.eks. levertran kan indeholde høje mængder D-vitamin.
Forgiftning ses kun ved ekstremt højt dagligt tilskud af D-vitamin, typisk over 100 mikrogram per dag for voksne.
D-vitamin dannes i huden, når vi rammes af solens stråler. D-vitamin er meget følsomt over for sollys, og derfor opnår man ret hurtigt en ligevægt, hvor D-vitaminoverskuddet bliver omdannet til inaktive stoffer. Derfor kan vi ikke få for meget D-vitamin af sollys og bør altså ikke opholde os længere tid ubeskyttet i direkte sol af hensyn til D-vitamin.
Voksne og børn fra 11 år bør ikke indtage mere end 50 mikrogram D-vitamin (2000 IE) om dagen og børn op til og med 10 år ikke mere end 25 mikrogram (1000 IE) per dag. Anbefalet dagligt indtag er 7.5 mikrogram for voksne og 10 mikrogram for spædbørn og ældre.
Til top
Tilbage