Skræddersyet behandling vil i fremtiden sikre, at hver enkelt patient med brystkræft får den bedste behandling. Allerede i dag inddeles brystkræft i flere store undergrupper, og en analyse af brystkræftsvulsten kan på den måde fortælle, hvilken behandling der vil være den bedste.
Disse undergruppe kan ikke genkendes ved blot at se kræftcellerne i mikroskopet, men kræver en analyse af cellernes molekylære egenskaber. En af undergrupperne er den såkaldte basal-lignende brystkræft, som blev opdaget via genetiske analyser. Den canadiske forsker og læge, Torsten Nielsen fra University of British Columbia i Vancouver, Canada, har på den baggrund, sammen med en række kolleger, udviklet en test, som billigt og enkelt kan bruges til at identificere basal-lignende kræftsvulster fra brystkræftpatienter. Og Torsten Nielsen er ikke i tvivl om, at udviklingen i netop de molekylære teknikker, i fremtiden vil skabe landvindinger indenfor behandlingen af brystkræft.
– At vi kan inddele brystkræft i fire overordnede undergrupper, og at vi har behandlinger specifikt rettet mod de tre, skyldes nye molekylære teknikker. Og vi vil helt sikkert kunne under-inddele brystkræft endnu mere, efterhånden som teknikkerne i laboratoriet udvikles. Det startede for 10 år siden, hvor vi for første gang kunne måle udtrykket af tusindvis af gener. I dag har vi maskiner, hvormed forskere kan gennemgå alle genetiske mutationer i en svulst. De er allerede et vigtigt hjælpemiddel for at forstå kræftens svagheder, og takket være den hurtige teknologiske udvikling vil de snart nå ned i en pris, hvor det er en reel mulighed for hospitalernes laboratorier at bruge dem, siger Torsten Nielsen.
Fremtiden vil mindske unødig behandling I dag bruger hospitalerne en række teknikker til at analysere, hvilken type brystkræft en patient har. Teknikkerne er billige, nemme at bruge og ret præcise, men overgås ifølge Torsten Nielsen i præcision af genetiske analyser. Og brugen af de genetiske analyser i skræddersyet behandling vil i høj grad føre til, at nogle patienter i fremtiden faktisk skal tilbydes mindre behandling, end de får i dag, fordi de kan udpege de kvinder, der ikke behøver supplerende behandling efter operation.
– I dag bruger lægerne f.eks. markører, der fortæller, om en brystkræftsvulst er afhængig af hormonet østrogen. Genetiske test vil i fremtiden kunne vise, hvem af dem, der får anti-hormonbehandling, som også vil have gavn af kemoterapi, og hvilken type der vil være den bedste, siger Torsten Nielsen.
På den måde kan lægerne undgå at give medicin til patienter, hvor svulstens genetiske profil viser, at de alligevel ikke har gavn af den. Et stort skridt fremad i denne type forskning skyldes, at forskerne har udviklet metoder, der kan analysere væv, der har været konserveret i over 10 år. Det fortæller forskerne, hvordan kvinder med en bestemt genetisk profil har reageret på medicinsk behandling, og hvor længe de har været sygdomsfri. Denne fremgangsmåde kan spare mange års arbejde i forhold til, hvis disse forsøg skulle være startet som nye kliniske forsøg i dag.
– Blandt de test, der findes i dag, er f.eks. en meget brugt test i USA, som måler 16 gener og især bruges til at udpege kvinder med lav risiko-brystkræft. Dens svar kan især hjælpe kvinder, der overvejer at fravælge kemoterapi. Vi arbejder i øjeblikket på at udvikle en lignende, men mere præcis test, som kan bruges til at afgøre, hvem der har brug for hvilken behandling, og hvem der ikke har brug for yderligere behandling, siger Torsten Nielsen.
Udviklingen sætter tempoet Men det er også udviklingen og tilgængeligheden af nye teknikker, og data fra store kliniske undersøgelser, der i høj grad sætter tempoet. Fordi det kan tage årtier at udvikle nye lægemidler, forsker Torsten Nielsen og hans kolleger i, hvordan man bruger de eksisterende behandlinger bedst muligt. Her samarbejder han blandt andet med den danske brystkræftgruppe, DBCG, som har omfattende journaler og har koordineret adskillige kliniske forsøg af international betydning.
– Vi arbejder på at finde de kombinationer af eksisterende kemoterapi, der er mest effektiv mod de forskellige typer af brystkræft. Udvikling af nye medikamenter er vigtig, men det tager mange år og endnu flere, før de er gennemtestet, så de kommer patienterne til gavn. Derfor er det vigtigt at kunne tilbyde patienterne den optimale behandling, med de stoffer, der allerede er tilgængelige, i den mellemliggende periode, siger Torsten Nielsen.
Om basal-lignende brystkræft
Basal-lignende brystkræft er vanskeligere at behandle end andre typer af brystkræft. Der forskes derfor i hvordan man i fremtiden, ved hjælp af molekylære teknikker, kan ramme netop denne type brystkræft. I vestlige lande er cirka 15 procent af brystkræft af typen basal-lignende, og den er endnu hyppigere i afrikanske lande.
Kræftens Bekæmpelse afholder symposium
I dagene 12.-14. september afholder Kræftens Bekæmpelse sit årlige videnskabelige symposium. Her mødes danske og udenlandske forskere for at dele den sidste nye viden indenfor kræftforskning. I år særligt indenfor lunge-, prostata-, bryst-, modermærke- og tyk-og endetarmskræft. Temaet for årets symposium er ”Translationel kræftforskning - Muligheder og udfordringer indenfor skræddersyet behandling af 5 store kræftsygdomme”.
Brystkræftgruppen
Patientforeningen DBO
Om brystkræft
Til top
Tilbage