At kultivere omsorg for kræftpatienten |
|
Sygeplejerske, cand.scient., mpf Pia Houmark og sygeplejestud. Gro Bohr har skrevet projektet ”At kultivere omsorg. Om afdelingskulturens indflydelse på udvikling af professionelle omsorgskompetencer i kræftrehabilitering.”
Projektet præsenterer hvordan erfaringer fra opbygningen af afdelingskulturen på Dallund kan bidrage til at skabe en forståelse af, hvilke elementer i afdelingskulturen, der har særlig betydning for professionelles udvikling af de omsorgskompetencer, der behøves i kræftrehabilitering.
Herunder præsenteres projektet og den fulde projektrapport kan hentes som pdf-fil nederst på siden.
Følelser, kultur og kompetencer i kræftrehabilitering
”At kultivere omsorg. Om afdelingskulturens indflydelse på udvikling af professionelle omsorgskompetencer i kræftrehabilitering” er et kvalitetsudviklingsprojekt om, hvilke vilkår i afdelingskulturen, der har betydning for, om sundhedsprofessionelle i kræftrehabilitering bruger følelsesmæssige erfaringer i den nære patientkontakt til at udvikle professionelle omsorgskompetencer. Projektets formål er at tilvejebringe viden til forbedring af beslutningsgrundlaget ved fremtidig opbygning af afdelingskulturer i kommunal kræftrehabilitering
Undersøgelsen tager udgangspunkt i sygeplejerskers virksomhedsområde, men resultaterne er af generel art og kan relateres til de fleste faggrupper indenfor kræftrehabilitering.
Afdelingskulturen som betydningsgivende erfaringsrum
Projektet er opbygget som et casestudie af afdelingskulturen på rcDallund og datakilderne består af skriftlige dokumenter om Kræftens Bekæmpelses vision, værdigrundlag og personalepolitik samt interviews med en leder og en sygeplejerske på Dallund.
Den teoretiske referenceramme inkluderer kompetenceforskning af Steen Wackerhausen og omsorgsforskning af Kari Martinsen, der tilsammen bruges til at beskrive følelsers betydning i udviklingen af sygeplejerskers personorienterede professionalitet.
K.E. Løgstrups tilgang til livsytringer bruges til at uddybe forståelsen af fænomenet ”følelsesmæssig opklaring” og endelig bruges Helle Plough Hansens og Charlotte Delmars forskning i sygeplejekultur til at undersøge afdelingskultur som et erfaringsrum, hvori sygeplejerskers følelser gives betydning.
Kulturelle værdier – facademaling eller leveregler?
Projektets resultater viser, at de formulerede værdier i rcDallunds omsorgsideal har betydning for, om følelser gives værdi i de professionelles idealfaglige identitet som omsorgsgivere og i det kollegiale fagfællesskabs forståelse af, hvad omsorgskompetence er og bør være.
Resultaterne viser dog også, at den terminologiske værdsættelse i værdigrundlaget kan risikere alene at tjene som ”moderigtig facademaling” og ”humanistisk glasur”, medmindre værdsættelsen virkeliggøres i ”kulturelle leveregler” og konkret prioritering af arbejdstid, som sikrer, at sygeplejersken rent faktisk gives mulighed for at være personligt tilstede i nærheden med kræftpatienten og dér danne sig de erfaringer, som udvikler modet til at blive berørt af følelsesmæssige indtryk i kontakten med patientens lidelse, dødsangst og kamp for at generobre livsmodet.
Uden denne prioritering af ressourcer risikerer afdelingskulturen at skabe en spaltning mellem omsorgsidealet, der værdsættes i afdelingens formulerede værdigrundlag og den praktisk-faglige identitet, der virkeliggøres i hverdagens prioriteringer på afdelingen.
Tid til nærhed og tid til afstand
Tid til nærhed er dog ikke tilstrækkeligt i sig selv. For at sikre, at følelsesmæssige oplevelser i den nære patientkontakt udvikles til fagligt og personligt mod, må nærheden med kræftpatienten derfor ledsages af en afdelingskultur, som også skaber mulighed for afstand, ånderum og refleksion.
Analysen peger her på, at afstanden til de umiddelbare oplevelser i nærheden må skabes via en kultur, som fremmer kollegial sparring og ”akut” erfaringsdeling. Muligheden for umiddelbart at få direkte personlig kontakt med kollegerne om de svære følelser i arbejdet med kræftpatienter fremstår som den vigtigste sociale betingelse for, at sygeplejersken kan bevare sin personlige integritet og som afgørende for, om hun kan tåle at være følelsesmæssigt nærværende i patientkontakten.
Følelser som basis for det kritiske faglige skøn
Analysen viser også, at kollegial erfaringsdeling fremmer faglig og professionel vidensudvikling, idet den enkelte sygeplejerskes opklaring af sine egne følelser sker gennem spejling i kollegers erfaring og refleksion.
Fælles refleksion giver både afstand til og perspektiv på følelserne i patientkontakten og støtter sygeplejersken i personligt at tåle og fagligt at bruge sine egne følelsesmæssige stemtheder i skønnet over, hvordan den individuelle kræftpatient bedst muligt hjælpes.
Denne udvikling af den enkeltes personorienterede professionalitet er sammenflettet med det kollegiale fagfællesskabs løbende udvikling af en fællesforståelse af hvilke værdier omsorgsidealet i kræftrehabilitering bør bero på.
Kravet om at virkeliggøre en kultur, der skaber rum for kollegial kontakt om og faglig refleksion over følelserne i den nære patientkontakt fremstår derfor afgørende for professionelles udvikling af de etiske kompetencer til at skønne og stille kritiske spørgsmål til eget og andres skøn over hvordan omsorg virkeliggøres i den nære kontakt med patienter i kræftrehabilitering.