Nogle patienter får kun milde eller slet ingen bivirkninger. Andre kan dog få mere alvorlige og varige bivirkninger.
Bivirkningerne afhænger af stråledosis, hvilket område på kroppen der bestråles, og af ens almene helbredstilstand. Bivirkningerne opstår kun i det område af kroppen, der bliver bestrålet.
Den behandlende læge vil give information om, hvilke bivirkninger man kan forvente i forbindelse med den sygdom, man har, og den strålebehandling, man skal igennem.
Akutte bivirkninger
Bivirkningerne efter strålebehandling kan opstå under strålebehandlingen og vare en til to uger efter, den er ophørt (akutte bivirkninger).
Varige bivirkninger
I sjældnere tilfælde er bivirkningerne varige (kroniske bivirkninger) og kan opstå måneder og år efter, at strålebehandlingen er afsluttet. Strålebehandling planlægges og doseres meget omhyggeligt, så disse bivirkninger så vidt muligt undgås. De kroniske bivirkninger skyldes varige ændringer af vævet i det bestrålede område. Der kan i sjældne tilfælde opstå ny kræft som følge af strålebehandlingen mange år efter behandlingen.
Behandling af stråleskader i trykkammer
Generelle bivirkninger ved strålebehandling
Herunder findes beskrivelser af generelle bivirkninger ved strålebehandling.
De akutte bivirkninger er skader på celler, der deler sig ofte. Normale celler i hud, slimhinder, hår og knoglemarv fornyer sig oftere end andre celler i kroppen. Derfor bliver disse områder af kroppen især påvirket af strålebehandlingen. Men de fleste bivirkninger er midlertidige og forsvinder igen gradvist, når behandlingen er slut.
Træthed
Træthed og uoplagthed kan nogle gange opstå under strålebehandling – dog ofte i mild grad. Trætheden forsvinder gradvist igen efter endt strålebehandling. Der kan være mange årsager til trætheden, som selve sygdommen, behandlingen, kvalme, smerter, feber, blodmangel, depression, stress, at man spiser og drikker for lidt eller ikke sover godt.
Hvis man føler sig træt, bør man bruge sin energi på at gøre de ting, der er vigtigst for en – og lade andre hjælpe til med f.eks. husarbejde og børnepasning. Flere mindre hvil i løbet af dagen giver fornyet energi og ødelægger ikke så let nattesøvnen som en lang middagssøvn. Prøv også at spise mad med højt næringsindhold.
Hudreaktion
Huden i det bestrålede område kan reagere som ved kraftig solskoldning og blive tør og rød og skalle af. Der kan eventuelt også opstå væskende sår. Resten af huden bliver ikke påvirket. Hudreaktionen vil oftest være mest udtalt sidst i behandlingsforløbet og en til to uger efter endt strålebehandling. Cirka en måned efter sidste behandling vil huden igen være normal. Huden i det det bestrålede område vil dog ofte være lidt mørkere i adskillige måneder efter strålebehandlingen.
Hår- og skægvæksten i det bestrålede område vil også blive påvirket, og ofte kommer der aldrig normal hårvækst i området igen.
I mindst et år efter strålebehandlingen skal man undgå sollys på det bestrålede område. Det er derfor vigtigt at beskytte det bestrålede hudområde mod sol med et tørklæde eller løstsiddende tøj samt solcreme med en høj solfaktor. Stramt tøj kan virke generende, og parfume, deodorant, sæbe og barberskum kan forværre hudgenerne. Brug i stedet en elektrisk barbermaskine og mild sæbe uden parfume. Personalet på afdelingen kan give råd og vejledning om hudpleje i forbindelse med behandlingen.
Nedsat appetit
I forbindelse med kræftsygdom og behandlingen er det ikke usædvanligt, at appetitten i kortere eller længere perioder bliver mindre. Kroppen har under sygdom og behandling brug for ekstra energi, og derfor er det vigtigt, at det, man spiser, har en høj næringsværdi.
Det kan hjælpe at spise små hyppige måltider og fordele maden over så mange af døgnets timer som muligt. Man kan også øge appetitten ved at spise velduftende og farverig mad i selskab med andre. Man kan vælge madvarer med et højt indhold af energi og proteiner, uden at man behøver at øge mængden af mad. Ved strålebehandling mod maven bør man undgå at spise store mængder grøntsager, kål og meget slaggerig kost.
Hårtab
Strålebehandling kan også forårsage hårtab, men kun på det bestrålede område. Hvis man f.eks. får strålebehandling i armhulen, kan man tabe håret her. Eller man kan tabe håret på et mindre område på hovedet, hvis man f.eks. får strålebehandling der.
Typisk vokser håret på det bestrålede område ikke ud igen efter afsluttet strålebehandling.
Man kan få en paryk betalt af hospitalet, hvis man taber hovedhåret som følge af behandlingen. Spørg personalet på afdelingen.
Påvirkning af knoglemarven
Hvis der er risiko for betydelig påvirkning af knoglemarven, vil man jævnligt få taget blodprøver for at få kontrolleret antallet af blodlegemer.
Læs mere her:
Gode råde ved træthed
Opskrifter på energi- og proteinrige drikke
Gode råd ved nedsat appetit og vægttab
Kost til kræftpatienter
Gode råd ved hårtab
Til top
Tilbage