Motion i naturen
På rcDallund viser vi, hvordan fantasien kan udfordres og naturen udnyttes til fysisk og psykisk velvære. Fysioterapeuterne fra rcDallund inspirerer og guider deltagerne til øvelser i naturen, som også kan udføres, når deltagerne kommer hjem.
I parken ved rcD og i skoven rundt om søen er der mange muligheder for at udnytte træstubbe, fældede træer, niveauforskelle i skovbunden, borde og bænke og meget andet til styrketræning af både arme, ben, ryg og mave.
Naturen kan erstatte fitnessredskaber og fitnesscentret, og det skal vi selvfølgelig udnytte til glæde og inspiration for vores deltagere.
|
Mens der trænes kan deltagerne nyde fuglenes kvidren, de hvide ramsløg og anemonerne i skovbunden, frosten som funkler i den helt hvide sne eller efterårets farver, uanset årstiden har træningen i naturen en gavnlig effekt på sind og mental velvære.
|
Motionsbane i parken ved Dallund slot
En donation fra Lokalforeningen af Kræftens Bekæmpelse i Nyborg betyder, at vi nu også kan tilbyde introduktion til og træning på en motionsbane med smuk udsigt i parken. Banen inspirerer til træning af balance samt bevægelse og styrkelse af muskler i ben, arme og overkrop.
Dato: 23.1.2013
Tekst: Centersekretær Lisbeth Bøilerehauge
Slankekurs på Dallund
Fyensstiftstidende har bragt følgende artikler om ophold på Dallund:
Lilli har sat en slankekurs
Aqua-fitness og hjælp fra diætist
Koncentrer dig om det, du putter i munden
Dallund-kurser lærer kvinder med brystkræft at tabe sig.
Dato: 14.1.2013
Tekst: Centersekretær Lisbeth Bøilerehauge
Dallund har sat rehabilitering på dagsorden
Dallund overdrages nu til Region Syddanmark ved et officielt arrangement på Dallund slot. Efter 11 gode år, er det nu blevet tid til at Kræftens Bekæmpelse siger farvel til rehabiliteringscenter Dallund og ikke mindst til alle medarbejderne, der har skabt flotte resultater og fået sat kræftrehabilitering på dagsordnen.
Dallund har sat rehabilitering på dagsorden
Et kærligt spark bliver vendepunktet til et aktivt liv og lyst til livet
Unge mellem18 og 45 år har været en uge på RehabiliteringsCenter Dallund. Her kan du læse, hvad de fik ud af det:
”Jeg blev opmærksom på, hvor jeg havde mulighed for at gøre noget selv.”
 |
”Jeg kom rent faktisk i gang med at løbe, fordi jeg forpligtede mig selv foran de andre kursister.”
”Det har været et utroligt dejligt frirum med forståelse, kærlige spark og plads til at være der, hvor vi er lige nu. Burde være alle kræftpatienter forundt. ” |
”Det er opholdet og samtalerne, der har fået livsglæden frem i mig.”
”At komme på RehabiliteringsCenter Dallund, er noget af det bedste, der længe er sket mig. Det burde være en ret at komme på sådan et lærerigt ophold efter enhver sygdom/ulykke. Jeg har mødt andre kursister, som i dag er med til at gøre min hverdag bedre, og jeg har mødt personale, som har utrolige evner. ”
”Og så har jeg fundet mit ”motionskald”, kajak er min vej frem. Jeg vil gerne sige af hele mit hjerte tak til jer alle… Min lyst til livet har aldrig været større!”
”Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har levet så meget.”
|
 |
85 kg tabt efter ophold på Dallund
Kvinder med brystkræft og overvægt får handlemuligheder til et aktivt liv via et rehabiliteringsophold på Dallund. Læs mere her.
Læs mere
Aflæs din kondition direkte i naturen
Fremragende -, almindelig -, betænkelig - eller måske ligefrem elendig form? Det kan du nu få testet med det samme, hvis du tager en tur på Sundhedsspor Dallund Sø.
Læs mere om Sundsspor Dallund Sø
Mindfull spisning
Det er ofte rastløse følelser, uro og tristhed, som håndteres med vanen - en tur i køleskabet. Det er vigtigt, at det vi foretager os, også har vores fulde opmærksomhed. Det vi foretager os lige nu - er det vigtigste i livet lige nu. Giv dig for eksempel god tid til at nyde synet, duften og smagen af din mad.
Læs artiklen "Alien hånden" kører sit eget løb.
Gode ideer til påklædning, som tager kvinder med kurver seriøst
Stylist Marianne Lyø og indehaver af netbutikken Charlotandme, Charlotte Mols gav mange gode og brugbare input på en hyggelig aften på Dallund, hvor deltagerne var kvinder med brystkræft med BMI > 30 og hvis rehabiliteringsophold havde fokus på vægtreduktion.
Læs artiklen Giv din skønhed en chance
Hårdt benarbejde og samarbejde med kommunen giver pote
Sundhedssporet ved Dallund Sø har været længe undervejs, men ihærdigt arbejde og samarbejde med Nordfyns Kommune giver nu borgerne på Nordfyn og deltagerne på RehabiliteringsCenter Dallund et sundhedsspor.
Læs mere om projektet Sundhedsspor Dallund Sø
Tilbage
Flere end 100 gæster, solskin og glad jazz markerede de første 10 år på Dallund
 |
Da gæsterne trådte gennem porten og ind på gårdpladsen på RehabiliteringsCenter Dallund blev de på denne dag mødt af tonerne fra The Farmers Incredible String, Rhythm and Horn Band, som med begejstring og spilleglæde understøttede den festlige stemning. |
Flere end 100 gæster bestående af tidligere deltagere, patientforeninger, leverandører samt nuværende og tidligere ansatte havde valgt at møde op for at takke for den store støtte og viden, som Dallund har givet til kræftpatienter, pårørende og sundhedsprofessionelle gennem de sidste 10 år.
”Kræftrehabilitering var et næsten ubeskrevet blad for 10 år siden. Så vi skulle lære, udvikle og beskrive. Dallund skulle være et eksperimentarium. Vi ville sætte fokus på fysiske, psykologiske og sociale følger af kræftsygdommen. Vi ville sætte fokus på betydningen af at møde andre i samme situation” sagde Anne Nissen tidligere chef for Patientstøtte afdelingen i Kræftens Bekæmpelse og fortsatte ”Vi står nu ved et vendepunkt. Dallund har 10 års erfaring med rehabilitering af kræftpatienter. Der er opbygget en kæmpe erfaringsbaseret viden blandt personalet. Vi har forskningsresultater, som vi kan lære af, og bygge videre på. Kræftrehabilitering er kommet på dagsordenen på sygehuse og i kommunerne. Det er noget, vi taler om. Der er etableret andre miljøer for kræftrehabilitering, hvilket er nødvendigt for at have nogle at spille sammen med og spille op imod. Kræftplan III har fokus på rehabilitering og palliation. Jo, vi står et helt andet sted i dag end for 10 års siden. ”
Dallund er nu med i finanslovsforslaget for 2012 med 15 mio.kr. og Kræftens Bekæmpelse vil sikre den fortsatte drift af Dallund, indtil Dallunds organisatoriske og økonomiske forhold i relation til finanslovsbevillingen er endeligt afklaret. Det betyder, at der nu kan planlægges kurser for 1. halvdel af 2012.
Læs rapporten ”10 års forskning og udvikling på RehabiliteringsCenter Dallund”.
Links til publikationer
Kæmpe check til Dallunds gode tilbud
Centerchef Susanne Juul kunne på vegne af RehabiliteringsCenter Dallund lørdag den 19. november 2010 tage imod en check af en ganske betragtelig størrelse. 90.000 kroner lød checken på, og det var Lokalforeningen af Kræftens Bekæmpelse i Nyborg, som kom til Dallund med de mange rare penge.
”Vi kan tale sammen uden ord”
19 unge mellem 17 og 38 har ét til fælles: De har haft kræft. De 19 skæbner har revet en uge ud af kalenderen og er taget til RehabiliteringsCenter Dallund. For at komme væk fra alt det, de har været igennem. Men også for at forstå det og komme videre.
Læs artiklen side 12-13 i Sløjfen Oktober 2010
MAD DER RYKKER er en kogebog om kost og sundhed for kræftpatienter
Hvilken olie er bedst at stege i? Hvordan får jeg nok D-vitamin? Kan jeg spise for mange æg? Er økologi sundere? Hver dag hører vi masser af påstande, som vi skal tage hensyn til. Denne bog gør op med de mange myter og beskæftiger sig primært med, hvordan man kan forebygge kræft. Bogen kan dog læses af alle, som ønsker viden om de sunde vaner.
|
Bogens forfatter Lisa Bolting (diætist) har gennem en årrække arbejdet med kræftpatienter for Kræftens Bekæmpelse på RehabiliteringsCenter Dallund, og bogen bygger på disse erfaringer.
I denne bog deler Lisa ud af sine erfaringer og giver gode, enkle råd til, hvordan man som kræftpatient kan ændre sine kostvaner og leve mere sundt i hverdagen. Bogen rummer desuden en omfattende og inspirerende samling opskrifter, der tager afsæt i sund og forebyggende kost. |
 |
Du kan købe MAD DER RYKKER under dit ophold på Dallund eller f.eks. via internettet.
Patienter behandlet for lungekræft har også brug for rehabilitering
Manglende viden om forebyggelse af dyspnø, og hvordan vejrtrækningssymptomer skal tackles, fører til, at patienter med følger efter lungekræft har nedsat aktivitetsniveau og er præget af angst. RehabiliteringsCenter Dallund har positive erfaringer med et sekdsdages tværfagligt tilbud til denne patientgruppe. Læs hele artiklen nedenfor.