|
v. Jørgen H.Olsen, forskningschef, overlæge, dr.med.
Institut for Epidemiologisk Kræftforskning har modtaget et beløb på 14 millioner til kortlægning af helbredsmæssige senvirkninger efter behandling for børnekræft.
Pengene er givet af Statens Strategiske Forskningsråd og skal bruges til at samordne forskningen i senvirkninger efter børnekræft i de nordiske lande, dvs. Danmark, Sverige, Norge, Island og Finland. At blive behandlet for børnekræft er en nødvendighed for at overleve sygdommen. Men behandlingen kan have helbredsmæssige omkostninger, som først viser sig senere i livet i form af kroniske sygdomme. ”Lidt firkantet kan man sige, at strålebehandlingen og kemoterapien mod kræftsygdommen slider på barnets organer, som jo endnu ikke er fuldt udviklede. Det er en slidtage, som man kan kompensere for, så længe man er ung, men som desværre kan disponere til kroniske sygdomme lidt inde i voksenlivet. Den foreløbige forskning tyder på, at risikoen efter behandling for børnekræft kan være forhøjet for flere typer af kronisk sygdom, herunder sukkersyge, sygdomme i hjerte og blodkar, kroniske lungesygdomme og nedsat nyrefunktion. Men skadernes omfang og metoder til deres forebyggelse kendes endnu ikke” siger forskningschef Jørgen H. Olsen, som koordinerer den nordiske undersøgelse.
På grundlag af Forskningsrådets bevilling er det planen at følge de omkring 50.000 nordiske børn, som siden 1940erne og 1950erne har fået konstateret kræft med det formål at registrere omfanget og arten af alvorlig, kronisk sygdom. De nordiske lande egner sig særlig godt til denne form for forskning på grund af områdets personnummersystemer, som gør det muligt at følge personer med f.eks. kræft, og på grund af landenes pålidelige registrering af sygdomme, hospitalsindlæggelser og operationer.
Målet er at skabe et grundlag, der kan bruges til at forbedre rådgivningen af patienten og familien og til at afbøde eller forebygge alvorlige senvirkninger som kan opstå efter behandling for børnekræft.
|