Forskningsnyheder 2010

Børn, der har været udsat for tobaksforurenet luft, kæmper oftere end andre børn med adfærdsmæssige problemer som hyperaktivitet og adfærdsforstyrrelser. Jo mere tobaksrøg i omgivelserne, jo større er risikoen for problemer, viser en engelsk undersøgelse af 900 børn mellem fire og 12 år.

Prostatakræft skal opspores tidligt, og kun de aggressive tilfælde skal behandles. Samtidig skal metoderne til at skelne fredelig og behandlingskrævende sygdom forbedres. Det er målet for et nyt forskningsprojekt fra Skejby Sygehus, der skal være et supplement til den nuværende brug af PSA-test som beslutningsgrundlag for behandling.

En ny vaccine afprøves i øjeblikket af gruppe prostatakræftpatienter på Frederikssund Hospital. De første resultater er lovende og viser blandt andet at der ingen bivirkninger er ved behandlingen. Fortsætter de gode resultater giver det håb om en behandling, der virker mod en lang række kræftformer, bl.a. bryst-, modermærke, bugspytkirtel og prostatakræft.

Hvad enten det gælder screening for bryst-, livmoderhals- eller tarmkræft, så er rygere mindre tilbøjelige til at følge anbefalingerne om at blive screenet for sygdommen, viser en amerikansk undersøgelse.

Proteinrig kost blev for nylig udråbt til den bedste opskrift på at holde vægten efter et vægttab. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er billedet dog næppe så entydigt. Herfra viser en netop offentliggjort undersøgelse, at mennesker, der spiser mange proteiner fra kød, over tid tager mere på end gennemsnittet. Derudover øger kød risikoen for at få tyktarmskræft.

Et internationalt forskningsprojekt vil kortlægge proteinerne på de normale celler i brystet. Det vil give ny viden om, hvad der er normalt og unormalt i brystets celler, og kan bruges til at udvikle målrettet behandling mod kræft. På længere sigt kan det mindske overbehandling samt fremskynde opdagelsen af tilbagevendt eller spredt kræft.

I løbet af et årti er teknikken med at udføre stamcelletransplantation på patienter med f.eks. leukæmi eller lymfekræft blevet væsentligt forbedret. Risikoen for at dø efter indgrebet er blevet meget mindre, viser erfaringer fra et af de største amerikanske centre.

Kemoterapi af typen camptothecin lindrer sygdommen hos mange patienter med kræft i tyktarmen, lungerne eller æggestokkene. Men mens mange har gavn af behandlingen, oplever andre kun bivirkninger. Nu er et forskerhold fra Århus Universitet imidlertid godt på vej med en metode, der kan forudsige, hvordan patienterne vil reagere.

Et nyt middel, der kombinerer et gammelt kemomiddel med antistoffet trastuzumab (Herceptin), viser lovende resultater til behandling af kvinder med HER2-positiv brystkræft, der har spredt sig. Først og fremmest ser det ud til at give langt færre bivirkninger end almindelig kemoterapi.

Cirka 100 danskere får hvert år konstateret en godartet knude på hørenerven. En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at det i høj grad er veluddannede, gifte mænd, der får konstateret sygdommen.

Tobaksrøgen rykker udenfor, når danskerne besøger hinanden. En kulturændring som giver ren luft i de private hjem. Flere end 90 procent af de mennesker, der ryger, svarer i en ny undersøgelse, at de finder det mest rimeligt at gå udenfor eller slet ikke at ryge, når de er på besøg hos andre.

Andelen af unge i alderen 15 til 25 år, der går i solarium, er faldet fra 40 til 32 procent. Sådan lyder den glædelige nyhed i en ny rapport om børn og unges solarievaner. Den dårlige nyhed er, at det fortsat er alt for mange unge, der bruger solarium, og for de 10-15-årige er forbruget uændret.

Lungekræft er den kræftsygdom, som tager livet af flest kvinder – og af stadig flere. Mens kurven i mange år har været dalende for mænd, stiger den fortsat for kvinder. Så meget at der nu er flere tilfælde hos kvinder end mænd i aldersgruppen 30-54 år. Det viser de nyeste danske tal for lungekræft.

Lægemiddelstyrelsen og Kræftens Bekæmpelses opgørelse over antallet af kvinder mellem 18 og 28 år, der bliver vaccineret mod livmoderhalskræft, vækker bekymring. Kun hver 4. danske kvinde mellem 18 og 21 år er blevet vaccineret. Blandt de 22 til 28- årige er kun mellem fem og 10 procent blevet vaccineret. Vaccinen er for dyr, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.

Novo Nordisk Fonden og Kræftens Bekæmpelse uddeler i dag, mandag d. 15. november 30 millioner kroner til forskning i rehabilitering for patienter med kræft og efter kræft, således at de bedst kan fastholde et normalt hverdagsliv med en kræftdiagnose. Pengene går til at oprette et nyt Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter ved Københavns Universitet og Rigshospitalet, som skal ledes af professor Lis Adamsen. 

Fuldkornsprodukter kan mindske risikoen for at få tarmkræft. Ifølge en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse kan mænd nedsætte deres risiko for tyktarmskræft med 15 procent for hver 50 gram ekstra fuldkorn, de spiser. Samme tendens gælder for endetarmskræft.

Patienter der går med symptomer i flere end 60 dage, før de bliver behandlet, har ca. 70 procent større risiko for at dø af endetarmskræft. Det viser en undersøgelse fra Århus Sygehus. Der er altså stor gevinst ved at gå tidligt til lægen, men kan man fange patienterne, allerede inden de får symptomer, er gevinsten endnu større og vil også gælde tyktarmskræft. Sådan lyder vurderingen fra Søren Laurberg, der er professor i kirurgi.

Ny forskning kaster lys over betydningen af en genændring, der hidtil har været forbundet med en række sjældne blodsygdomme. Resultaterne viser, at selv bærere, der tilsyneladende er sygdomsfri, har en betydeligt øget risiko for både en række kræftformer og for tidlig død. Blandt andet øges risikoen for leukæmi med 161 gange og risikoen for tidlig død tredobles.

Knap en fjerdedel af de flere end 4000 årlige tilfælde af tarmkræft kunne formentlig undgås, hvis vi danskere blev bedre til at følge rådene om sundere livsstil. Det viser en netop offentliggjort undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse. Den har undersøgt betydningen af fysisk aktivitet, taljemål, rygning, alkohol og kost i forhold til tarmkræft.

Antallet af danskere, der får modermærkekræft, er i voldsom stigning. Derfor arbejder forskere landet over intensivt på at udvikle mere effektive behandlingsmetoder, så dødeligheden kan nedsættes. Et forskerteam på Odense Universitetshospital er således ved at undersøge blod- og vævsprøver fra 900 patienter i håb om, at den fremtidige efterbehandling bedre kan målrettes den enkelte patient.

Kræft i mund- og halsregionen er kraftigt på vej frem. Ikke mindst de typer, som kan skyldes den seksuelt overførte virus HPV. På 30 år er antallet af nye tilfælde af kræft i mandlerne næsten tredoblet, og stadig flere yngre patienter får diagnosen. Det viser en ny undersøgelse af samtlige danske tilfælde af hoved-halskræft gennem 30 år.

Mange patienter, hvis kræft har spredt sig til rygsøjlen, får svære smerter, fordi der kommer små brud, så rygsøjlen bliver trykket sammen. En tysk undersøgelse viser, at en mindre operation kan hjælpe på både smerter og fysiske formåen. 

Mindst tre gange så lang tid uden forværring af sygdommen. Det er, hvad midlet erlotinib har givet patienter med ikke-småtcellet lungekræft i forhold til standardbehandlingen med kemoterapi i et kinesisk lodtrækningsforsøg. Behandlingen virker kun på patienter med en bestemt genændring, og indtil videre har man kun set endelige resultater fra forsøg med asiatiske patienter.

Et nyt middel har vist sig effektivt til at behandle prostatakræft, som ikke længere kan behandles med antihormonbehandling. I et stort forsøg har midlet forlænget overlevelsen for patienterne med mere end en tredjedel. Forskerne kalder 2010 for et stort år i behandlingen af prostatakræft. Efter flere år uden den store udvikling, har flere nye midler meldt sig på banen. 

Ved at føje et nyt middel til behandlingscocktailen kan man tilsyneladende få kemoterapi til at virke bedre på en form for brystkræft, der er særlig svær at behandle. I et amerikansk lodtrækningsforsøg med godt 100 kvinder med triple-negativ brystkræft med spredning viste der sig en forbedret overlevelse. Det efterprøves nu i et større forsøg.

To år efter brystkræftoperation har cirka hver anden kvinde smerter. Hver femte har så mange smerter, at det påvirker deres liv og hverdag. Et forskningsprojekt søger at finde svaret på, hvem der har højst risiko for kroniske smerter og give bud på forebyggelse og behandling.

Når læger skal vælge den rigtige kemoterapi til kræftpatienter med blod-, knoglemarvs- eller lymfeknudekræft er der mange behandlinger at vælge mellem. Og der kommer hele tiden nye til. Standardbehandlingen er i dag dokumenteret effektiv hos de fleste patienter, men kræften viser sig alligevel at være modstandsdygtig hos nogle. De vil kunne udpeges med en ny genanalyse, der er på vej.

HPV er en seksuelt overført virus, som rammer de fleste, men typisk forsvinder igen. Hos nogle bliver den kronisk, og halvdelen af dem vil udvikle svære celleforandringer, som er forstadiet til livmoderhalskræft. Det viser ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse. Derimod har kvinder, som ikke var positive for HPV ved en enkeltstående test, minimal risiko for svære celleforandringer selv mange år efter. Det peger i retning af at inddrage HPV i screeningen mod livmoderhalskræft.  

De to bedst kendte genmutationer, der øger risikoen for brystkræft og kræft i æggestokkene kaldes BRCA1 og BRCA2 mutationer. Forebyggende fjernelse af brysterne og æggestokkene kan mindske den risiko betragteligt, viser stor international undersøgelse.

Flere børn overlever kræftsygdommen neuroblastom. Mens det for 25 år siden kun var fire ud af ti børn, der overlevede sygdommen, er det i dag syv ud af ti. Det viser en ny opgørelse. Og det kan blive endnu bedre. Ifølge en ny undersøgelse kan behandling med immunterapi løfte overlevelsen betydeligt. Behandlingen ligger i øjeblikket til godkendelse i Danmark.

Kvinder med lav indkomst har dobbelt så stor risiko for at komme til at lide af kroniske smerter efter at være opereret for brystkræft, som kvinder med høj indkomst. Det viser de foreløbige resultater fra en dansk undersøgelse. Den var en af flere undersøgelser, der tyder på social ulighed i behov for rehabilitering efter kræft, som blev præsenteret på Nordisk Kræftrehabiliterings Symposium.

Uanset hvor få cigaretter, man ryger, er det ikke harmløst. Ifølge en ny undersøgelse er få cigaretter nok til at skabe genforandringer i cellerne i luftvejene - selv passiv rygning efterlader sig spor i generne. Hos de fleste bliver fejlene repareret af kroppen selv, men for nogle kan det være første spæde tegn på fremtidige sygdomme som lungekræft og KOL.

Efter fem år med PET/CT skanninger på Odense Universitetshospital er resultaterne fra det første år gjort op. De viser, at undersøgelsesmetoden i mange tilfælde fører frem til en ændret diagnose og stadieinddeling og dermed en anden og bedre behandling, end andre undersøgelser har resulteret i.

Mange kvinder med brystkræft får i dag tilbudt medicinsk behandling efter knuden er fjernet ved en operation. Men brystkræftsygdomme kan være meget forskellige. Det betyder at mange kvinder har ingen eller kun ringe effekt af at få medicinsk behandling mod netop deres sygdom. Det giver unødvendige bivirkninger for kvinderne, og er dyrt for samfundet. Et hold forskere arbejder på at finde markører, der kan udpege den behandling, der er bedst for den enkelte kvinde.

Det har stor betydning, hvordan kræftpatienter taler om deres sygdom. Det mener ph.d. Anita Ulrich som er antropolog fra Syddansk Universitet, og forsker i brugen af alternativ behandling blandt kræftpatienter. Ifølge hende, har måden vi forstår og omtaler sygdom på, betydning for den måde vi behandler sygdom på, og dermed i sidste ende for den enkeltes måde at komme gennem sygdomsforløbet på. Hvis kræft f.eks. primært forstås og behandles som en fysisk sygdom, står den enkelte svagere i forhold til at håndtere de andre dimensioner af sygdommen, som kan følge med en kræftdiagnose.

Danskere med høj indtægt og længerevarende uddannelse bliver oftere ramt af den mest almindelige form for hudkræft, basalcellekræft. Den sjældnere, men mere alvorlige form for hudkræft, rammer derimod oftere førtidspensionister og folk, der bor i udkantskommuner. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.

Nye studier peger på, at cadmium er hormonforstyrrende. Nu sættes dansk forskning i gang, der skal dokumentere, om cadmium er en risikofaktor i forhold til kræft i bryst-, livmoder og prostata, fordi de er de tre hyppigste hormonafhængige kræftformer.

Feber er den mest udtalte bivirkning, når patienter med modermærkekræft behandles med immunterapi. Men i virkeligheden bør det slet ikke betragtes som en bivirkning, men en heldig reaktion fra kroppen, da feberen gør det nemmere for immunforsvaret at bekæmpe kræftcellerne. Det viser resultaterne af et studie fra Århus Universitetshospital.  

En tværfaglig forskningsgruppe på Syddansk Universitet og Odense Universitets Hospital arbejder på en metode, hvor en blodprøve kan afsløre kræft i bryst eller æggestokke på et tidligt tidspunkt. Forskningen sker i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der støtter projektet med 600.000 kr.

Der er en ny behandling i udsigt for en lille gruppe af lungekræftpatienter, der aldrig har røget. Det viser de første og meget lovende forsøg med pillen crizotinib. Behandlingen rammer kræftceller med en særlig gendefekt, som kun optræder i få procent af alle lungekræfttilfælde.  

Behandling med Rituximab har forbedret overlevelsen for patienter med follikulært lymfom. Nu viser ny stor undersøgelse, at patienter, der fortsætter med at få behandling med midlet desuden halverer risikoen for tilbagefald de første par år, og det ventes i sidste ende at give længere overlevelse.

En ny behandling betegnes som den første gode nyhed for patienter med kræft i bugspytkirtlen i mange år. Behandlingen består af en kombination af kemoterapi og fordobler levetiden for uhelbredeligt syge patienter.  

Når en mand i dag får at vide, at han har prostatakræft, kan det være svært for lægerne at afgøre, om kræften er aggressiv eller fredelig. Kræftens Bekæmpelse har derfor indledt et forskningssamarbejde med et forskerhold fra Århus Universitetshospital, Skejby, der skal finde frem til markører, der kan afgøre, hvor aggressiv prostatakræften er hos den enkelte patient og i sidste ende afgøre, om en operation er nødvendig. 

Hudlymfomer er en lumsk sygdom, som i de tidlige stadier virker helt uskyldig, men som over tid kan sprede sig. Nu har forskere opdaget et særligt enzym, som øger kræftcellernes vækst. Det giver håb om nye behandlinger, da der allerede findes lægemidler rettet mod netop dette enzym.  

Det er ikke kun i biografen, at 3D-filmen har gjort sit indtog. I laboratorierne dyrker forskere flere celletyper sammen i en tre dimensionel gelé-matrix for at efterligne forholdene i kroppen. Ved at filme kræftceller og normale celler i en sådan 3D-struktur, har canadiske og amerikanske forskere vist, hvordan cellerne samarbejder om at nedbryde materialet rundt om dem – en proces der i kroppen fører til, at kræften danner metastaser.

Det nye lægemiddel Arzerra giver uhelbredeligt syge leukæmipatienter ny mulighed for at holde sygdommen i skak i længere tid. Samtidig er bivirkningerne få og mindre voldsomme end ved kemoterapi. 

Antallet af tilfælde af almindelig hudkræft er større og stiger mere end hidtil antaget. Det viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, som er den mest præcise af sin slags. Den afslører også, at den største stigning ses hos unge kvinder.  

Ti års intensiv forskning har nu overbevist overlæge Hans Skovgaard Poulsen og hans team på Rigshospitalet om, at de med deres forsøgsresultater har nået et skelsættende gennembrud for behandlingen af en af de mest frygtede kræftsygdomme, nemlig den småcellede lungekræft. Hvert år rammes omkring 600 danskere af sygdommen

Solcreme bruges af mange, men det er ikke den bedste solbeskyttelse. Faktisk bliver de, der bruger solcreme, oftere solskoldet end dem, der ikke gør, viser en ny undersøgelse. Det skyldes formentlig, at flere soldyrkere bruger solcremen som undskyldning for at være endnu længere tid i solen.  

Danmark har fortsat den største dødelighed af stort set alle kræftformer i Norden. Hvert år dør 250 danske kvinder unødvendigt af brystkræft. Det viser en helt ny og meget grundig sammenligning af kræftoverlevelsen i de fem nordiske lande. Kræftens Bekæmpelse er overrasket over, at den store Kræftplan I ikke har forbedret Danmarks placering i Norden. – Der er behov for en meget målrettet indsats i den kommende Kræftplan III, siger Kræftens Bekæmpelses forebyggelseschef. 

Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris går i år til 1. reservelæge Nicolaj Andreassen på kræftafdelingen på Århus Sygehus. Han får prisen for sin fremragende forskning i at mindske bivirkningerne ved strålebehandling. Prisen blev uddelt på Kræftens Bekæmpelses repræsentantskabsmøde i Kolding søndag d. 30. maj. 

Kræftceller rekrutterer kroppens andre celler, når de spreder sig. Det viser ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse, der samtidig viser, at forarbejdet går i gang, længe før metastaserne kan opdages af lægerne. Forskerne har også et godt bud på, hvordan forløbet kan hæmmes, så spredning måske i fremtiden kan undgås.

En ny undersøgelse skal afsløre nye genetiske varianter, der kan øge kvinders risiko for dobbeltsidig brystkræft. Den viden kan måske bruges i forebyggelse og tidlig opsporing af kræft. Undersøgelsen er et internationalt samarbejde, og er den første af sin slags.

Et par opkald – eller helt op til gennemsnitligt mindst 30 minutters mobilsnak hver eneste dag i 10 år giver ingen øget risiko for kræft i hjernen. Det er nu afklaret med afslutningen af en stor, længe ventet international undersøgelse. Når det gælder mennesker, der taler langt mere og ikke bruger håndfrit sæt, er resultatet dog uklart. 

Kvinder med fejl i brystkræftgenerne BRCA1 og BRCA2 har større risiko for at få brystkræft end andre kvinder. Risikoen er også større for at få kræft i begge bryster, og en ny dansk-amerikansk undersøgelse sætter nu tal på, hvor stor den risiko er.

Kræftens Bekæmpelse har uddelt 74 millioner kroner til i alt 56 kræftforskningsprojekter. Projekterne er valgt ud fra 202 ansøgninger om at indlede forskningssamarbejder med Kræftens Bekæmpelse. Det er det største antal ansøgninger nogensinde. 

Hormonbehandlinger efter overgangsalderen øger risikoen for brystkræft. Af samme grund er antallet af kvinder i hormonbehandling faldet markant. For mange er det dog stadigvæk vejen ud af store gener i forbindelse med overgangsalderen. Og det er ikke helt ligegyldigt, hvilken behandlingstype man vælger, viser en ny europæisk undersøgelse.  

Ny dansk undersøgelse – og den første af sin slags - fastslår, at mennesker, der har boet steder med meget luftforurening fra trafikken, har en øget risiko for at udvikle lungekræft. –Det tyder på, at der rent faktisk kan være tale om 200 til 300 tilfælde af lungekræft om året herhjemme, siger Ole Raaschou-Nielsen fra Kræftens Bekæmpelse. 

Kræftens Bekæmpelse, Børns Vilkår og Børn, Unge & Sorg har startet et videnskabeligt forskningsprojekt omkring børn og sorg. Forskere er i gang med at undersøge, hvordan det er gået de børn, der de seneste 30 år har mistet en mor eller far på grund af kræft.  

Forældre, der er blevet behandlet for kræft som børn, får børn, der er lige så sunde og raske som deres jævnaldrende. Det viser en ny undersøgelse udført af Kræftens Bekæmpelse.

Forskere hos Kræftens Bekæmpelse har taget et skridt på vejen mod at udpege biomarkører, der kan afsløre kræftknuder i brystet, der er alt for små til at kunne ses på en mammografi. Måske endda inden celleforandringerne bliver til kræft. Ideelt set kan analysen foretages af den praktiserende læge, via en test af en blodprøve.

Unge starter tidligere med at ryge end generationerne før, og det gælder særligt for de dårligst uddannede. Gennemsnitsalderen ved rygestart er helt nede under 15 år for de lavest uddannede unge. Det viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse af 45.000 tilfældigt udvalgte danskeres rygning. På den positive side viser undersøgelsen, at færre unge begynder at ryge.  

Som en del af et større internationalt studie, vil patienter med kræft i skjoldbruskkirtlen nu få mulighed for at blive behandlet med lægemidlet Nexavar på Odense Universitetshospital. Behandlingen er rettet mod de patienter, som får tilbagefald af sygdommen, og som i dag ikke har noget behandlingstilbud.  

Overvægt og fedme øger risikoen for at få tyktarmskræft. To ny videnskabelige undersøgelser viser desuden, at risikoen for at overleve sygdommen er dårligere, hvis der er alt for mange kilo på sidebenene. Det skyldes måske, at overvægt oftere fører til en bestemt type af sygdommen.  

En ny dansk undersøgelse viser, at dødeligheden af brystkræft i Danmark er faldende, men det skyldes ikke mammografiscreening. –En enkel undersøgelse flytter ikke vores opfattelse af, at det nytter at deltage i screening for brystkræft. Vi kan kun opfordre alle danske kvinder mellem 50 og 69 år til at deltage i tilbuddet, siger overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse. 

Kvinder, der har taget p-piller, har på lang sigt mindre risiko for at dø af kræft end kvinder, der aldrig har brugt p-piller. Det viser en skotsk undersøgelse, der har fulgt ca. 46.000 kvinder i op til 39 år.  

Kræftens Bekæmpelse har modtaget ansøgninger fra 202 forskergrupper, som ønsker at samarbejde med foreningen om kræftforskning. – Det glæder mig, at så mange er interesseret i området og viser vigtigheden af, at Kræftens Bekæmpelse samler mange penge ind til forskningen, siger foreningens direktør Arne Rolighed. Kræftens Bekæmpelse betaler halvdelen af kræftforskningen i Danmark. 

En ny amerikansk undersøgelse af kvinder med kræft i æggestokkene har vist, at flere grønsager, mere fuldkorn og mindre rødt og forarbejdet kød mindsker risikoen for at dø af sygdommen. Undersøgelsen er en af de første indenfor emnet, men meget mere forskning er på vej. 

Fysisk aktive klarere sig bedst gennem brystkræft og får færrest tilbagefald, mens overvægtige klarer sig dårligere og oftere får ny sygdom. Det viser en gennemgang af al den internationale litteratur om, hvordan kvinder klarer en brystkræftsygdom. 

Over en periode på ti år er antallet af de såkaldte PSA-test steget med 43 gange viser en ny undersøgelse. PSA-test er en simpel blodprøve, som kan give et fingerpeg om patienten har prostatakræft. Men der er mange problemer med testen og eksperter advarer mænd mod at bruge testen som en del af det almindelige helbredstjek. 

Elektrikere, togfører, kraftværksarbejdere og andre som arbejder tæt på lavfrekvente elektromagnetiske felter udsætter ikke deres børn for en øget risiko for kræft. Det viser en kæmpe undersøgelse af tyske børn med kræft, som Kræftens Bekæmpelse har deltaget i. 

Kræftens Bekæmpelse og Novo Nordisk Fonden udbyder sammen 30 millioner kroner til ny og banebrydende forskning i rehabilitering af kræftpatienter. 

Ny forskning skal kaste lys over, hvorfor kræftpatienten ofte føler sig ladt i stikken, hvorfor journalen eller undersøgelsesresultater havner de forkerte steder, og hvorfor den praktiserende læge ikke får ordentlig besked om sygdomsforløbet. - Nye rutiner og arbejdsgange er nødvendige, siger sociolog og sygeplejerske Rikke Dalsted fra Forskningsenheden for Almen Praksis ved Københavns Universitet

Hvilke behov har den enkelte patient for rehabilitering? Og hvordan afhjælper man det behov bedst muligt? To centrale spørgsmål, som der stadig er meget lidt forskningsbaseret viden om. Men det gøres der noget ved, lovede folkene bag Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering på Syddansk Universitet, der officielt blev indviet tirsdag.  

Kræftpatienter, der lider af angst, kan for manges vedkommende have gavn af massage. Det viser en ny analyse af en række undersøgelser af effekten af massage. Effekten er tydeligst på angst, men massage kan også til en vis grad hjælpe på smerte, depression og kvalme. Ingen undersøgelser har fundet bivirkninger ved massage. 

Forskere fra Kræftens Bekæmpelse har længe vidst, at kræftceller producerer et protein, som får dem til at overleve. Overlevelsesproteinet hedder Heat shock protein 70 (Hsp 70). Nu har forskerne fundet en mekanisme på molekylært niveau, som forhindrer, at overlevelsesproteinet Hsp 70 arbejder videre i kræftceller. Det kan få stor betydning i forhold til kræftbehandlingen og også i forhold til en forholdsvis ukendt stofskiftesygdom kaldet Niemann-Pick diseace – en sygdom, der ikke i dag kan behandles. Opdagelsen er netop offentliggjort i det meget ansete tidsskrift Nature. 

Mennesker med de laveste niveauer af D-vitamin i blodet har højere risiko for at blive ramt af tarmkræft sammenlignet med dem, der har de højeste niveauer. Det viser den hidtil største undersøgelse på området, som i dag offentliggøres i British Medical Journal.  

Hos nogle kvinder sker det, at brystkræftceller udvikler modstandsdygtighed mod antihormonbehandling, og at kræften begynder at vokse igen. En kombination af antihormon og behandling rettet mod det såkaldte HER-system kan måske forhindre, at det sker. Det viser laboratorieforsøg fra Kræftens Bekæmpelse.  

Kvinder efter overgangsalderen, som tager hormoner, øger deres risiko for at udvikle kræft i æggestokkene med 38 procent. Risikoen falder heldigvis hurtigt igen, når kvinderne stopper med hormonerne. Det viser en stor undersøgelse fra bl.a. Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet, som er offentliggjort i et anset amerikansk tidsskrift. 

Forskningen i vitaminers rolle i udviklingen af lungekræft har vist modsatrettede resultater. Måske fordi der ikke altid bliver skelnet mellem vitaminer fra kosten og fra kosttilskud. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at folat, betakarotenog E og C-vitamin virker vidt forskelligt på risikoen for at udvikle lungekræft. Men først og fremmest viser den, at vitaminer er bedst, når de kommer fra kosten.  

Antallet af en kvindens menstruationer gennem livet er med til at afgøre hendes risiko for at udvikle kræft i livmoderen. Tidlig menstruation og sen overgangsalder er derfor risikofaktorer. Den største beskyttende effekt har antallet af graviditeter. Det viser en stor europæisk undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse har deltaget i.