Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Bøger om at være ung og kræftsyg

 

De bøger, du finder på siderne, er ikke anmeldt af Kræftens Bekæmpelse. Udtalelser er hentet fra bøgernes forlag. De omtalte bøger har heller ikke gennemgået en systematisk faglig vurdering, og Kræftens Bekæmpelse fralægger sig derfor ethvert ansvar i forhold til indhold og ytringer i bøgerne.

Bro, Sara

Sara Bros Dagbog
2004. 264 sider
Forlag: People's Press

Gennem fotografier, videodagbog og interview dokumenterer den 27-årige Sara Bro hele sit sygdomsforløb i forbindelse med en operation for brystkræft. Som læser får man bl.a. indblik i de sorger og glæder der følger med i kølvandet på det at have brystkræft. Til tider er bogen både sjov og tragikomisk, hvilket er befriende.

Find bogen på www.bibliotek.dk
 

Brændgaard Nissen, Tina

Klædt af
2010. 192 sider
Forlag: Gyldendal

Hvordan bevarer man optimismen, når en alvorlig sygdom pludselig er en realitet? Tina Brændgaard fik som 30-årig konstateret brystkræft - en sygdom, som hendes mor døde af, da Tina var sytten år.

Find bogen på www.bibliotek.dk





Christoffersen, Tina Amalie

Mellem liv og død
2002. 144 sider
Forlag: CDR-Forlag

Forfatteren fortæller i en personlig beretning om sin kamp mod kræften fra hun som 16-årig blev syg, over 3 år med fejldiagnoser og afvisninger fra lægernes side, til hun nu er kommet godt i gang med behandlingen og har fået livsmodet tilbage.

Find bogen på www.bibliotek.dk




Fredsted, Malene
Kan man dø - når man er ung?
1999. 183 sider
Forlag: Holkenfeldt 3

Den nu 25-årige Malene Fredsted fortæller om den svære periode for 5 år siden, da hendes kæreste Morten fik konstateret knoglekræft og døde som 23-årig efter en kort sygdomsperiode.

Find bogen på www.bibliotek.dk




Jørgensen Lodskou, Tina
Forside: Når kræften rammer

Når kræften rammer
2004. 160 sider
Forlag: Tina Lodskou Jørgensen

Bogen beskriver på nært hold de tanker og følelser, der er forbundet med at få konstateret en livstruende sygdom og gennemgå et hårdt sygdomsforløb. Et personligt kig ind i et følelsesmæssigt kaos som også rammer familien og omgivelserne. Tina var mor til to og kun 29 år, da hun fik konstateret kræft i underlivet.

Find bogen på www.bibliotek.dk


Kehlet, Jakob

Livet for givet
2011. 143 sider
Forlag: Siesta

Bogen fortæller gennem 13 unges personlige beretninger, hvordan det opleves at blive ramt af en kræftsygdom. Fra den vanskelige accept af, at livet må sættes på stand-by, mens man har allermest fart på, til erkendelsen af, at sygdommen tvinger én til at gøre sig overvejelser, der under normale omstændigheder burde komme langt senere i livet.

Find bogen på www.bibliotek.dk



Licht, Mette de Fine
Viljepigen
2010. Ca. 190 sider
Forlag: Skriveforlaget

Mette er 16 år, da hun får konstateret en sjælden type kræft i benet. Mens vennerne fester sig igennem gymnasiet, kæmper Mette med kemo, kræft og konstant kvalme – og med at være skaldet. Men Mette lader sig ikke knække. Hun køber en paryk, begynder i 1.g og gør alt for at leve en så normal teenagetilværelse som muligt. I bogen fortæller hun fra sygdommens allerførste symptom til det at vende tilbage til livet efter kræften. Mette har skrevet bogen, fordi hun gerne vil give andre unge med kræft den bog, hun selv manglede, da hun var syg. I dag er Mette rask, 24 år og arbejder som journalist.

Du kan læse mere om bogen her

Find bogen på www.bibliotek.dk 



Okke, Ole 


Sejren - En skæbnefortælling om kræft
2007. 218 sider
Forlag: Schultz

Kroppen og bodybuilding var det eneste, 31-årige Ole Okke levede og åndede for, da han i maj 2002 pludselig blev ramt af en aggressiv form for leukæmi. han måtte se døden i øjnene og forsvandt til at starte med ned i et dybt og omklamrende mørke af fortvivlelse.

I denne bog fortæller Ole Okke om sin forvandling fra kropsfikseret bodybuilder til et kræftramt menneske, som måtte gennem en fysisk og mental nedtur i sin kamp for overlevelse.

Find bogen på www.bibliotek.dk



Besøg også

Proof of life
Forening for unge med kræft der samles omkring fysisk aktivitet.

Proof of life 

Drivkræften
Drivkræften er et netværk for unge kræftramte – et netværk hvor du kan skabe kontakt og tale med andre unge om liv og identitet

Drivkræften




Til top

Tilbage




Ansvarlig: Sidse Hertz Larsen

Sidst ændret: 19-03-2012


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen