Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Når kræften rammer

 
De bøger, du finder på siderne, er ikke anmeldt af Kræftens Bekæmpelse. Udtalelser er hentet fra bøgernes forlag. De omtalte bøger har heller ikke gennemgået en systematisk faglig vurdering, og Kræftens Bekæmpelse fralægger sig derfor ethvert ansvar i forhold til indhold og ytringer i bøgerne.

 

Aamund, Jane
Den hvide verden

2000. 237 sider
Forlag: Høst og Søn

Forfatteren og journalisten Jane Aamund (f. 1936) fortæller om sine oplevelser med mænd, børn, kærligheden, op- og nedturene og de mange mennesker, hun har mødt på sin vej. En stor del af bogen handler om hendes forskellige kontakter med sygehusverdenen, bl.a. i forbindelse med hendes kræftsygdomme. 

Find bogen på www.bibliotek.dk


Andersen, Liselotte Vendelboe

Vingefang
2008. 140 sider
Udgivet privat

Vingefang er en personlig beretning om livet med en kræftsygdom. Den er skrevet med stor ærlighed og åbenhed, der også gør det til en sårbar om end yderst vedkommende fortælling.
Liselotte Vendelboe Andersen, der er født i 1967 og mor til tre børn, udgiver her i eget navn et bidrag til historierne om kræft.

Bogen kan købes hos Solrød Bøger og Papir på 56 14 38 34, Staxens Boghandel i Hårlev, tlf: 56 28 60 77, Fakse Bog & Idé, tlf: 56 71 30 13.



Forside: Det handler ikke om siden
Armstrong, Lance
Det handler ikke om cyklen
2002. 289 sider
Forlag: Borgen

Lance Armstrong (f. 1971) verdensmester i professionel landevejscykling og vinder af Tour de France fortæller om sin karriere og sit liv. Bl.a. om hvordan han kom sig efter en alvorlig kræftsygdom.

Find bogen på www.bibliotek.dk



Forside: Før jeg siger farvel
Arthur, Louise og Tim
Før jeg siger farvel
2003. 220 sider
Forlag: Lademann

Uddrag af Louise Arthurs (1971-2000) dagbog fra hendes sidste år inden hun dør af en ondartet hjernesvulst og efterlader sin mand og sin 5-årige datter.

Find bogen på www.bibliotek.dk


 


Binau, Allan og Susan

Mor, må jeg få din pc, hvis du dør?
2008. 227 sider
Forlag: Ceoneo Books

Hvad sker der i en familie, når mor får konstateret en alvorlig kræftsygdom? Hvordan reagerer hun selv, børnene og ægtefællen?

Bogen giver en kræftramt familie stemmer. Børnene fortæller om deres tanker, ligesom vennerne, veninderne, ægtefællen, forældrene, behandlerne, lægerne og healeren gør det.

Bogen indeholder bl.a. mange råd til familier, der rammes af kræft.

Find bogen på www.bibliotek.dk



Binau, Susan og Alan


Til sygdom os skiller
2009. 255 sider
Forlag: Gads

For Susan og Alan Binau blev en alvorlig kræftsygdom for den ene til en alvorlig nedtur for den anden. Midt i det kaos, sygdommen efterlod familien i, har de kæmpet en kamp for parforholdet, som de heldigvis endte med at vinde. Med Til sygdom os skiller har Susan og Alan skrevet den bog, de gerne selv ville have læst i de svære år. Bogen tilbyder konkret hjælp og inspiration til de mange par, der har det svært, når den ene bliver ramt af sygdom. Uanset om sygdommen hedder sclerose, kræft eller noget helt tredje. 

Find bogen på www.bibliotek.dk 



Bjerrehuus, Suzanne

Forside: Er vinter nær...

Er vinter nær...
2002. 203 sider
Forlag: Høst

Suzanne Bjerrehuus (f. 1948) fortæller om sin kamp mod en livstruende kræftsygdom i halsen samt om forholdet til familie og venner gennem sygdomsforløbet. 

Find bogen på www.bibliotek.dk
 




Blume, Lone

En Kræft-Præstation
2007. 103 sider
Udgivet privat

Denne bog er tilegnet dig, som lige har fået kræft – eller dig, som er pårørende og tæt på. Bogen beskriver det at få en cancer midt i livet, med karriere, små børn og mange daglige gøremål. Bogen giver gode råd til, hvilken indsats du selv kan gøre. Og den giver også et lille hip til det etablerede behandlingssystem, hvordan det stadig kan gøres bedre…

Find bogen på www.bibliotek.dk



Forside: Sara Bros dagbog

Bro, Sara
Sara Bros Dagbog
2004. 264 sider
Forlag: People's Press

Gennem fotografier, videodagbog og interview dokumenterer den 27-årige Sara Bro hele sit sygdomsforløb i forbindelse med en operation for brystkræft. Som læser får man bl.a. indblik i de sorger og glæder der følger med i kølvandet på det at have brystkræft. Til tider er bogen både sjov og tragikomisk, hvilket er befriende. 

Find bogen på www.bibliotek.dk



Brændgaard Nissen, Tina 
Klædt af
2010. 192 sider
Forlag: Gyldendal

Hvordan bevarer man optimismen, når en alvorlig sygdom pludselig er en realitet? Tina Brændgaard fik som 30-årig konstateret brystkræft - en sygdom, som hendes mor døde af, da Tina var sytten år.

Find bogen på www.bibliotek.dk


 

Davidsen-Nielsen, Marianne


Blandt løver
1995. 328 sider
Forlag: Gyldendal Uddannelse

Om de forandringer der sker i et menneske, når det rammes af livstruende sygdom, og om hvordan patienter og deres familier kan flytte opmærksomheden fra sygdom og angst og opnå livsenergi og styrke. 

Find bogen på www.bibliotek.dk





Ebdrup, Kirsten

Forside: Når kræft giver kræfter

Når kræft giver kræfter

2003. 122 sider
Forlag: Bogans Forlag

- Jeg vil gerne give mine erfaringer videre, forhåbentlig til gavn for andre i samme situation. Vise hvilke positive ændringer sygdommen også medførte. Sådan skriver Kirsten Ebdrup i sin bog "Når kræft giver kræfter." 

Find bogen på www.bibliotek.dk



 


Fischer, Helle


Lykken på ét ben

2008. 156 sider
Udgivet privat

Forfatteren, som fik konstateret en ondartet kræftsygdom, beskriver sin mangeårige kamp for at overleve og samtidig hode en anstændig tilværelse.
Bogen beskriver en genvej til problemløsninger, når det ser sortest ud og til en lykkelig tilværelse, når sygdommen er overvundet. 

Find bogen på www.bibliotek.dk


Flyvholm, Flemming
På kanten af livet


2008. 123 sider
Forlag: Gyldendal

På kanten af livet er en personlig beretning om at leve med en alvorlig kræftsygdom. Fra den dag diagnosen bliver stillet og frem til det glædelige øjeblik, hvor sygdommen ikke længere er en realitet.
I en række kloge og eftertænksomme kapitler fortæller forfatteren præcist og usentimentalt om, hvordan hans liv blev ændret i alle aspekter.

Find bogen på www.bibliotek.dk




Gyldenkilde, Lilli

Forside: Tanker ved et køkkenbord

Tanker ved et køkkenbord
2000. 191 sider
Forlag: Møntergården

Lilli Gyldenkilde (f. 1936-2003) måtte i 1995 forlade EU-parlamentet og politik på grund af sin kræftsygdom. I denne bog fortæller hun om mødet med hospitalsvæsenet – både om de der hjalp, og de der svigtede. Hun gør også status over sit politiske arbejde herunder et indblik i bagsiden af Christiansborg og EU.

Find bogen på www.bibliotek.dk


Forside: Rask men trist

Hansen Schwartz, Anni
Rask men trist?
2001. 20 sider.
Forlag: Kræftens Bekæmpelse

Hæftet er skrevet af socialrådgiver, familieterapeut Anni Schwartz Hansen og beskriver et kortvarigt samtaleforløb. Karens historie henvender sig til kræftpatienter, deres pårørende og professionelle. 

Find bogen på www.bibliotek.dk 




Hansen, Ingrid

Forside: Midt i livet

Midt i livet
2000. 78 sider, illustreret.
Forlag: Unitas

Forfatteren der var sognepræst døde 45 år gammel af kræft. Andagtsstykkerne i denne bog er skrevet i sygdomsperioden og forholder sig til hendes erfaringer med sygdommen og hendes forhold til døden, og den støtte og hjælp, som hun fandt gennem sin kristne tro. 




Henriksen, Lisbeth Riisager 
Hvad i alverden er meningen? Om at leve med kronisk sygdom og handicap

Forlag: Unitas Forlag
2011. 326 sider

Hvordan lever man et liv med kronisk sygdom og handicap? For de fleste er det et tungt og udfordrende livsvilkår og kan give anledning til mange eksistentielle overvejelser. Lisbeth Riisager Henriksen har taget initiativ til og redigeret bogantologien. Til bogen bidrager en række fagfolk. Man kan bl.a. læse om depression, identitet, sorg og tro.

Læs mere om bogen her:
Læs mere

Find bogen på www.bibliotek.dk



Holm-Petersen, Kirsten

Vi ser fremad
Forlag: Roche
2011. 92 sider

I bogen fortæller syv mænd om deres tanker, følelser og handlinger i forbindelse med, at deres kæreste, ægtefælle, datter eller søster fik bryst- eller underlivskræft. De giver hver især indblik i, hvilke reaktioner og strategier, de som mænd har valgt for både at kunne støtte og selv blive støttet.

Download bogen her:

Bog



Hornebo, Klaus


En ny dagsorden
2010.
Forlag: Forlaget 94

Da Klaus Hornebo fik konstateret tarmkræft, vendte det op og ned på hans liv. Han oplevede, at folk omkring ham sidestillede kræftdiagnosen med en dødsdom. Netop derfor begyndte Klaus Hornebo at skrive dagbog. Dagbogen er nu blevet til bogen ’En ny dagsorden’. Med sin bog ønsker han at give håb til både patienter og pårørende. Det gør han ved at fortælle, at kræft ikke behøver at være en dødsdom, for der er mange, som bliver helbredt. I bogen beskriver han sit traumatiske sygdomsforløb med kræft, mødet med sundhedsvæsenet, og om de mange refleksioner diagnosen satte i gang hos ham.

Find bogen på www.bibliotek.dk

Du kan købe bogen på Foglaget. 

Foglaget

Du kan læse mere om Klaus Hornebo her:

En ny dagsorden  



Hvid, Tove

description

Livet mod døden
2005. 138 sider
Forlag: Modtryk

En kræftdiagnose giver mange tanker om døden, men for Tove Hvid har den også givet livet en ny dimension. Den bestandige bevidsthed om døden giver livet større fylde, samtidig med at den giver større ensomhed. 

Find bogen på www.bibliotek.dk






Jonsson G., Ivar


At vælge sit liv
2009. 198 sider
Forlag: Frydenlund 

Ivar G. Jonsson fik i 2000 konstateret prostatacancer. Han har fravalgt traditionel behandling og har i stedet fulgt sin egen ”kur” samt Watchful Waiting (årvågen afventen), som han nu har levet godt med i ni år. Hvert halve år går han til kontrol på et hospital.
Ivar G. Jonsson gør rede for de mange behandlingsmuligheder, der findes for prostatacancer. Men bogen indeholder også en række essays om naturen, livet, døden, musikken, tiden, ventetiden, slægten m.m. Alt med udgangspunkt i sygdommen. 

Find bogen på www.bibliotek.dk

Bestil og læs mere om bogen på www.frydenlund.dk

 


Jørgensen Eilenberger, Susanne

Forside: Mænd med kræft

Mænd med kræft
1999. 55 sider.
Forlag: Kræftens Bekæmpelse

"Mænd med kræft" er en videnskabelig undersøgelse af 12 mænds oplevelser og tanker i forbindelse med, at de får kræft. Mændene beskriver bl.a. de problemer, som kræftsygdommen medfører for dem, samt hvordan kræftsygdommen påvirker deres selvopfattelse og deres rolle i familien. Undersøgelse er gennemført af cand.psych. Susanne Eilenberger Jørgensen. 

Find bogen på www.bibliotek.dk


Jørgensen Lodskou, Tina

Forside: Når kræften rammer

Når kræften rammer
2004. 160 sider
Forlag: Tina Lodskou Jørgensen

Bogen beskriver på nært hold de tanker og følelser, der er forbundet med at få konstateret en livstruende sygdom og gennemgå et hårdt sygdomsforløb. Et personligt kig ind i et følelsesmæssigt kaos som også rammer familien og omgivelserne. Tina var mor til to og kun 29 år, da hun fik konstateret kræft i underlivet. 


Find bogen på www.bibliotek.dk



Kjær, Ann Pia og Jakobsen Bøye, Kenneth


Grib livet med kræft
2009. 66 sider

Elleve mennesker fortæller hver deres historie om at leve med kræft. Selv om det overordnede tema er det samme, handler fortællingerne om så forskellige emner som det vigtige samvær med børnene til følelsen af at blive ”usynlig” på grund af kræften. Mange emner bliver berørt, og tilsammen giver beretningerne et indblik i, hvordan meget forskellige mennesker lever med kræften, og hvordan de holder fast i livet.

Bogen er gratis og uddeles på kræftafdelingerne i Region Nordjylland. 



Madsen, Birgit og Olesen, Peter (Red.)


Vi længe leve- 25 kræftpatienter skriver om at overleve kræft
2003. 188 sider, illustreret
Forlag: Kroghs Forlag

25 mennesker fortæller i bogen "Vi længe leve" om, hvordan de er kommet videre i livet efter en kræftsygdom. 

 

 


Mikkelstrup, Vibeke

Forside: Mine dage er talte

Mine dage er talte
2000. 72 sider, illustreret.
Forlag: Dansk Sygeplejeråd, Vejle Amtskreds

Dagbogsnotater fra sygeplejersken Vibeke Mikkelstrups (f. 1940) sidste tid, hvor hun fortæller om sygdommen, modermærkekræft, om at være patient, om hvad der betyder noget for hende og ikke mindst om kampen mod døden. 

Find bogen på www.bibliotek.dk


Nielsen, Anne

Ondt i håret
2010. 208 sider
Forlag: Siesta

For en kvinde kan udsigten til at miste sit ”dyrebareste smykke” i forbindelse med en kræftbehandling være næsten ubærlig. Ondt i håret er først og fremmest en række fortællinger om, hvordan kvinder i hele landet håndterede denne katastrofe – med humor, oprørske indfald og fantasifulde løsninger, som andre i samme situation kan have glæde af.

Bogen kan købes i en række boghandlere samt ved henvendelse til forlaget på telefon 87 42 60 00.




Nielsen, Hans Ole

Forside: Tredje halvleg


Tredje halvleg

1999. 211 sider
Forlag: Nielsens

Psykologen og psykoanalytikeren Hans Ole Nielsen (f. 1930) fortæller om sin kamp mod en livstruende kræftsygdom og om hvordan han og hans nærmeste forholder sig til den krise som opstår, når et menneskes liv forandres totalt. 


 

Rasmussen, Erik

Forside: Den dag du får kræft

Den dag du får kræft
2003. 174 sider
Forlag: Aschehoug Dansk Forlag A/S i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse

Den dag Erik Rasmussen fik konstateret kræft, begyndte han sit livs kamp. I denne bog beretter han om sygdomsforløbet, om forholdet til døden, om at holde fast i håbet og om vejen tilbage til et nogenlunde normalt liv efter sygdommen. 

Find bogen på www.bibliotek.dk


Rydahl, Else


Kræft, Krokodiller og Bevidsthed
2007, 184 sider
Forlag: Hovedland

Handler om sygdom og spiritualitet og beskriver en rejse med kræft og eksistens, liv og død som omdrejningspunkter. Bogen henvender sig til alle, der konfronteres med livstruende sygdom. Endvidere henvender bogen sig til alternative behandlere samt de, der har ansvar i sundhedssektoren: læger, sygeplejersker, andet sundhedspersonale og politikere. 

Find bogen på www.bibliotek.dk



Sørensen, Didriksen Christina

I mine drømme har jeg stadig langt hår
2011. Forlag: MAGPIE

Bogen er fyldt med portrætbilleder af kvinder, der fortæller om at kæmpe for deres liv og kvindelighed under alvorlig sygdom. Citat fra bogen: “Med hårtabet forsvinder min identitet som kvinde! Pludselig kan alle se, at jeg er syg, og jeg føler alle tænker, der går hende, der har kræft!”

Bogen kan købes her:
Hjemmeside



Sørensen, Søren

Ellekrogselegier
2011. 70 sider
Det Poetiske Bureaus Forlag

Bogen består af digte, og de fleste af dem i formen sonet. Et af afsnittene knytter sig til digterens personlige oplevelser, og i denne sammenhæng digter han om den kræftdiagnose og efterfølgende behandling, han gennemlevede i 2009.

Find bogen på www.bibliotek.dk



Thomsen, Nanna Marion

Angstens Tiger

2011. 154 sider

Marion Nanna Thomsen fik brystkræft, da hun var 39 år. Senere fik hun konstateret spredning til lunger og brystben. I bogen fortæller hun om den rutsjebane, livet har været med både op- og nedture. Hun fortæller også, hvordan hun har formået at leve et godt og lykkeligt liv til trods for sygdommen.

Bogen er illustreret med billeder af forfatterens egne malerier.

Find Marion Nanna Thomsens hjemmeside her:

Hjemmeside



Winther, Jørgen et al.
Forside: Mister du håbet mister du alt
Mister du håbet mister du alt- 41 patienters historie om deres vej gennem kræftlabyrinten
2001. 317 sider, illustreret
Forlag: Frydenlund

''Gå hjem og nyd den sidste tid,'' sagde lægen til mig efter, at jeg havde fået at vide, at de ikke kunne gøre mere for mig. Sådan beskriver en række patienter deres oplevelser med det danske sundhedssystem. Men de vil ikke acceptere denne besked om at gå hjem og forberede sig på dødens komme. De vil ikke miste håbet om at få det bedre for en kortere eller længere tid. 41 patienters historie om deres vej gennem kræftlabyrinten fortælles her. 

Find bogen på www.bibliotek.dk



Ølgod, Jutta

Forside: Breve fra mænd med kræft

Breve fra mænd med kræft
1999. 134 sider.
Forlag: Kræftens Bekæmpelse

Bogen er resultatet af en skriveundersøgelse, hvor Kræftens Bekæmpelse inviterede mandlige kræftpatienter til at berette om de ting, der var væsentligst for dem i forbindelse med deres sygdomsforløb. 81 mænd beskriver i deres breve, hvordan de håndterede det at have fået kræft samt deres ønsker til støtte fra sundhedspersonalet og fra familie og venner. Undersøgelsen er gennemført af sociolog Jutta Ølgod. 



Østergaard Poulsen, Ruth


Fra det dybe råber jeg til dig
2009. 64 sider
Forlag: Alfa

”Fra det dybe råber jeg til dig, Herre” lyder en linje i Det Gamle Testamente. Men hvad gør det menneske, der midt i sin sygdom ikke har ord at råbe med – ikke kender et sprog, som kan rumme både vreden og håbet? Sygehuspræst Ruth Østergaard Poulsen har på baggrund af sine mange samtaler med sygdomsramte og pårørende formuleret bønnerne i denne bog. Ordene er virkelighedsnære og rummer den voldsomme vrede, udmattede resignation og nagende angst, som alvorlig sygdom ofte fører med sig. 


 

 

 

Til top 
Tilbage 

 

 


 



Ansvarlig: Sidse Hertz Larsen

Sidst ændret: 19-03-2012


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen