Kræftsygdomme

Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Der er sammenhæng mellem sociale og økonomiske forhold og risikoen for at udvikle bestemte kræftsygdomme. Det viser en række – både danske og udenlandske – undersøgelser.

Når forskerne taler om en persons ’socioøkonomiske position’, bygger det på en række forhold som fx uddannelse, job og indkomst og hænger også sammen med vores livsstil, bolig- og arbejdsforhold. Den socioøkonomiske position er et udtryk for livsstil og generelle omstændigheder i livet, og er altså ikke en risikofaktor i sig selv.

Socioøkonomiske forhold og sammenhænge med forskellige kræftformer
På baggrund af en stor dansk registerunderundersøgelse CANULI, kan sammenhængene mellem sociale og økonomiske forhold og kræftrisiko opsummeres således: 
 

Lav socioøkonomisk position hænger sammen med øget risiko for følgende kræftformer:
Mænd:  Alle kræftformer samlet  Kræft i luftvejene (næse, strube og lunge) Mundhulekræft  Kræft i svælget Spiserørskræft  Mavekræft  Leverkræft	Kvinder:  Livmoderhalskræft  Spiserørskræft  Mavekræft  Leverkræft

 

Høj socioøkonomisk position hænger sammen med øget risiko for følgende kræftformer:
Mænd:  Tyktarmskræft  Modermærkekræft  Hjernekræft	Kvinder:  Tyktarmskræft  Modermærkekræft  Brystkræft  Kræft i æggestokkene

• Til top

Socioøkonomiske forhold er ikke en risiko i sig selv
De socioøkonomiske forhold er et udtryk for livsstil og generelle livsomstændigheder - og er altså ikke en risikofaktor i sig selv.

Forklaringen er, at mange af de kendte og ukendte risikofaktorer, der hænger sammen med vores livsstil, bolig og arbejdsforhold, fordeler sig forskelligt hos mennesker i forskellige sociale kår.

Det drejer sig om forskelle i livsstilsfaktorer som rygning, alkoholforbrug, kost, fysisk aktivitet, seksualvaner og reproduktion. Vores bolig- og arbejdsforhold spiller en rolle, fordi der er forskel på, hvor mange kemikalier, støv, røg og infektioner, man udsættes for i hverdagen.

Når man måler på en persons socioøkonomiske position, har det mindre betydning, om man bruger uddannelseslængde, arbejdsstilling eller indkomst, eller om man bruger en kombination af forskellige socioøkonomiske oplysninger. Sammenhængen med kræftrisikoen er overordnet set den samme.

• Til top

Social ulighed i kræftrisiko kan forebygges
De kræftformer hvor der er stor social forskel i forekomsten, er i høj grad de kræftformer hvor de mest betydende risikofaktorer er forbundet med livsstil så som rygning, alkohol, lav fysisk aktivitet og ikke at deltage i screening.

Ligeledes er kræftformer med høj social ulighed forbundet med risikofaktorer i arbejdsmiljøet som fx udsættelse for støv og partikler.

Fra nyere undersøgelser ved vi således at mindst halvtreds procent af den øgede risiko for lungekræft blandt lavere uddannede personer kan forklares af, at lavere uddannede personer ryger mere, mens faktorer som arbejdsforhold også spiller ind og endda kan virke forstærkende på effekten af rygning.

For brystkræft tyder det på, at faktorer som højere alkoholforbrug, hormonbehandling i overgangsalderen og højere alder ved første barns fødsel kan forklare størstedelen af den øgede risiko blandt højere uddannede kvinder.

Den sociale ulighed i forekomsten af kræft kan altså mindskes ved at forebygge kendte risikofaktorer forbundet med livsstil, arbejdsmiljø og andre livsomstændigheder.

Til top

Brug for mere viden om effektive indsatser til at mindske social ulighed i kræftrisiko
I takt med at der bliver færre rygere i befolkningen, bliver der færre personer som får de kræftformer, som er relateret til rygning. Men samtidig viser der sig i Danmark en større og større social ulighed i fordelingen af rygere Fx er der flere rygere blandt personer med korte uddannelser sammenlignet med personer, der har en lang videregående uddannelse.

Hvis man kan mindske forekomsten af rygere blandt de socialt dårligst stillede til samme niveau som blandt de bedst stillede, vil der med tiden ikke længere være social ulighed. Det skal ses i forhold til risikoen for at udvikle en af de kræftformer, der primært skyldes rygning.

Det samme gælder for alle andre risikofaktorer, som fordeler sig forskelligt på tværs af sociale grupper fx alkohol og lav fysisk aktivitet.

Den sociale skævvridning i fordelingen af fx rygere i befolkningen er en udfordring, når man skal planlægge forebyggelsestiltag. Undersøgelser har vist, at personer med fx lavere uddannelse i mindre grad er tilbøjelige til at tage i mod sundhedsfremmende tilbud som rygestop.

Der er brug for mere viden om, hvordan man kan udforme forebyggelsestiltag, som i højere grad kan komme personer med lavere socioøkonomisk position til gavn. 
 

Til top

Tilbage

Læs mere om årsager til kræft:

Dokumenterede årsager til kræft

Årsager til kræft: Velbegrundede mistanker

Gå til forsiden 'Årsager til kræft'

Tekst: Anne-Mette Arvad Hansen

Kilder: Seniorforsker, læge, ph.d. Susanne Oksbjerg Dalton

Dalton SO, Schuz J, Engholm G, Johansen C, Kjaer SK, Steding-Jessen M, et al. Social inequality in incidence of and survival from cancer in a population-based study in Denmark, 1994-2003: Summary of findings. Eur J Cancer 2008 Sep;44(14):2074-85

Larsen SB, Olsen A, Lynch J, Christensen J, Overvad K, Tjonneland A, et al. Socioeconomic position and lifestyle in relation to breast cancer incidence among postmenopausal women: a prospective cohort study, Denmark, 1993-2006. Cancer Epidemiol 2011 Oct;35(5):438-41

Menvielle G, Boshuizen H, Kunst AE, Dalton SO, Vineis P, Bergmann MM, et al. The role of smoking and diet in explaining educational inequalities in lung cancer incidence. J Natl Cancer Inst 2009 Mar 4;101(5):321-30

Olsen JH, Andersen A, Dreyer L, Pukkala E, Tryggvadottir L, Gerhardsson de Verdier M, Winther JH. Avoidable cancers in the Nordic countries. APMIS 1997; 105: Supplementum 76

Sidst ændret: 19-04-2012

Du er her: Forside › Hjælp og viden om kræft › Fakta om kræft › Årsager til kræft › Velbegrundede mistanker › Socioøkonomiske forhold