Overordnet set, så udvikler mennesker, der drikker meget mælk ikke oftere (eller sjældnere) kræft, end mennesker der drikker lidt eller ingen mælk.
Opsummering:
- Mælk beskytter sandsynligvis mod udvikling af tyktarmskræft.
- Mælk kan muligvis have en beskyttende effekt i forhold til blærekræft, men der er endnu for få data til, at man kan konkludere noget endeligt.
- Der er en mulig sammenhæng mellem en høj indtagelse af mælk og udviklingen af prostatakræft. Det kan hænge sammen med, at en kost med et højt indhold af calcium sandsynligvis øger risikoen for prostatakræft.
- Der er ikke fundet nogen øget risiko eller sammenhæng i øvrigt for brystkræft og indtagelse af mælkeprodukter.
- Der er ikke en entydig sammenhæng mellem mælk og udvikling af kræft i æggestokkene – resultaterne af de eksisterende undersøgelser er for uklare.
Til top
Kræftens Bekæmpelse forsker i sammenhængen mellem mælk og kræft
Spørgsmålet om mælks rolle i forhold til kræft optræder jævnligt i medierne. Nogle af debattørerne går endda så langt, at de fraråder indtagelse af mælkeprodukter, som tilskrives at være årsagen til en række livsstilssygdomme, herunder ikke mindst flere kræftsygdomme.
Netop på grund af den debat, der har været de seneste år om mulige kræftfremkaldende effekter af mælk, har dette emne også været blandt de områder, vi har valgt at forske i.
Et yderligere argument for, at vi fra Kræftens Bekæmpelse aktivt har valgt at forske i mælks betydning for kræft er, at nogle debattører har anklaget meget af den tilgængelige forskning for at være påvirket af instanser, der har økonomiske og/eller politiske interesser i produktion af mælk.
De forskningsprojekter, vi selv har været aktivt medvirkende til, ved vi med sikkerhed er gennemført for uafhængige forskningsmidler og alene med det formål at afdække de reelle sammenhænge.
En af de vigtigste årsager til, at mælk sættes i forbindelse med kræft, er en formodning om at indtag af mælk øger niveauet af IGF-1 og andre af de såkaldte vækstfaktorer i blodet, og herigennem stimulerer til udviklingen af kræft i blandt andet brystet hos kvinder, kræft i tyktarmen og prostatakræft hos mænd.
Hvad siger videnskaben om mælk og kræft?
Men hvad siger egentlig den videnskabelige litteratur, både de studier vi selv har medvirket til, og de studier andre har lavet, om disse sammenhænge?
Der findes en lang række studier, der har undersøgt sammenhænge mellem indtag af mælk og udvikling af kræft.
Da der ikke findes såkaldte 'lodtrækningsforsøg' indenfor dette emne, er de bedste tilgængelige studier de såkaldte kohortestudier, hvor man følger en stor gruppe mennesker, der som udgangspunkt er raske og leder efter forklaringer på, at nogle bliver syge, mens andre forbliver raske.
I Kræftens Bekæmpelses følger vi f.eks. 57.000 danskere i vores ”Kost, kræft og helbred” kohorte. I kohorteundersøgelserne har vi undersøgt, om personer, der drikker meget mælk, oftere udvikler forskellige kræftsygdomme. Derudover har vi målt deltagernes blodniveauer af vækstfaktorer som IGF-1 og set på, om disse hænger sammen med kræftudvikling.
EPIC - stor europæisk undersøgelse
Et af de bedste kohortestudier, der findes, er det fælleseuropæiske EPIC studie. I EPIC studiet følges 500.000 Europæere, heriblandt også de 57.000 danskere fra 'Kost, kræft og helbred' kohorten.
Styrken ved EPIC studiet er, at vi kan sammenligne befolkningsgrupper med meget forskellige kostvaner, da der både indgår personer, der drikker meget lidt eller slet ingen mælk og personer, der drikker langt mere (½ liter om dagen eller mere). Den store variation i mælkeindtagelsen gør, at eventuelle effekter af f.eks. mælk bliver svære at overse.
Til top
Opsummering af vores viden på de kræftformer, som hyppigst nævnes i forbindelse med indtagelse af mælk:
Brystkræft og mælk
I et stort studie baseret på 319.826 kvinder i EPIC studiet, blev sammenhængen mellem indtagelse af forskellige typer af mælk og risiko for brystkræft undersøgt. Kvinderne blev fulgt igennem 8,8 år, og i den periode udviklede 7.119 brystkræft.
Her kunne vi sammenligne kvinder, der næsten ikke drak mælk med kvinder, der drak over ½ liter om dagen. Vi fandt ikke nogen konsistent sammenhæng mellem indtagelsen af mælk og udvikling af brystkræft.
Vores fund i EPIC undersøgelsen støtter en samlet analyse af 8 tidligere studier, som heller ikke fandt, at kvinder, der drak meget mælk, havde større (eller mindre) risiko for at udvikle brystkræft.
Undersøgelser vedrørende IGF-1 og brystkræft er ikke helt så konsistente i deres fund.
Mens en række langt mindre studier tidligere har påvist en sammenhæng mellem IGF-1 og brystkræft før overgangsalderen, viste analyser i EPIC studiet på 1.081 kvinder med brystkræft og 2.098 kontroller en sammenhæng, men kun hos kvinder efter overgangsalderen og kun hos kvinder med et BMI under 25. Endvidere viste studiet en nedsat risiko med stigende IGF-1 for de kvinder, der blev diagnosticeret inden for 2 år efter blodprøvetagningen, mens der var en øget risiko for kvinder med en opfølgningstid på mere end 2 år.
I et nyere studie, baseret på næsten 7.000 tilfælde af brystkræft, undersøgte vi, om variationen i de gener, der styrer niveauet af IGF-1 i blodet påvirker risikoen for brystkræft. Selvom vi kunne se, at den genetiske variation havde betydning for niveauet af IGF-1 i blodet, havde det ingen betydning for risikoen for brystkræft hos disse kvinder.
Konklusion vedrørende brystkræft og mælk
Befolkningsundersøgelser har ikke fundet nogen øget risiko eller sammenhæng i øvrigt for brystkræft ved indtagelse af mælkeprodukter.
Studier af sammenhængen mellem niveauet af IGF-1 og risikoen for brystkræft er ikke konsistente, men har vist variation i henhold til blandt andet opfølgningstid, kvindens hormonstatus (overgangsalder) og BMI.
Der er således behov for yderligere studier, som kan klarlægge disse sammenhænge og dermed betydningen af IGF-1 og risikoen for brystkræft.
Til top
Tyk- og endetarmskræft og mælk
I en samlet analyse af 60 studier baseret på 26.335 tilfælde af tyk- og endetarmskræft var resultatet, at en høj indtagelse af mælkeprodukter nedsatte risikoen for udvikling af tyktarmskræft, mens der ingen sammenhæng var for endetarmskræft.
I et poolet studie af 10 undersøgelser fra Nordamerika og Europa, hvor det var muligt at sammenligne de aktuelle mængder hen over studierne, fandtes en 15 pct. reduceret risiko for de personer, som indtog mere end 250 ml mælk om dagen sammenlignet med de personer, som indtog mindre end 70 ml om dagen.
Den beskyttende effekt af mælk skyldes med stor sandsynlighed særligt indholdet af calcium i mælken, som kan binde blandt andet galdesyrer i tarmen, men en direkte hæmning af tarmcellernes deling er en anden mulig forklaring.
I EPIC studiet har vi undersøgt sammenhængen mellem blodniveauer af IGF-1 og risiko for udvikling af tyk- og endetarmskræft. Studiet var baseret på 1.121 personer, der havde udviklet kræft og lige så mange kontroller; der var ikke nogen overordnet sammenhæng mellem blodniveauet og kræftudvikling.
I dette studie undersøgte vi også, om effekten af IGF-1 varierede afhængigt af mælkeindtagelsen. Kun for de personer, der drak mindre end 85 ml mælk per dag, var der en sammenhæng mellem stigende IGF-1 og risiko for tyk- og endetarmskræft, mens der ikke var nogen sammenhæng med IGF-1 for de personer, som drak mere mælk.
I denne artikel sammenfattede vi desuden 10 tidligere studier af sammenhængen mellem IGF-1 og udviklingen af tyk- og endetarmskræft. De samlede resultat viste en moderat positiv sammenhæng mellem IGF-1 og risiko for tyk- og endetarmskræft, altså en stigende risiko med stigende IGF-1.
Konklusion vedrørende tyk- og endetarmskræft og mælk
Mælk beskytter sandsynligvis mod udvikling af tyktarmskræft.
Samtidig findes en moderat sammenhæng mellem IGF-1 og tyk- og endetarmskræft i nogle studier, og en sammenhæng mellem mælkeindtagelse og IGF-1 niveau. Dette betyder, at det, at mælk medfører en mindre stigning af IGF-1, opvejes af andre beskyttende egenskaber fra mælken, da det overordnet er fundet, at et højt indtag af mælk medfører mindre forekomst af tyktarmskræft.
Til top
Prostatakræft og mælk
En række kohortestudier har vist en mulig sammenhæng mellem et højt indtag af mælk og risiko for udviklingen af prostatakræft.
I en samlet analyse af 10 kohorteundersøgelser fandtes en sammenhæng mellem indtagelse af mejeriprodukter og risikoen for prostatakræft. Selvom der ikke var brugt samme enheder i de forskellige studier, har forfatterne estimeret, at de mænd, der havde en indtagelse på 3 portioner/dag af mejeriprodukter, hvor en portion er 244 ml mælk svarende til 1 glas, havde en 9 pct. højere risiko for prostatakræft sammenlignet med de mænd, der havde en gennemsnitlig indtagelse på mellem en og to portioner dagligt (1,8 portion).
En mulig årsag til denne sammenhæng kan være, at en høj indtagelse af calcium nedregulerer dannelsen af 1,25 dihydroxy vitamin D (aktive vitamin D) og dermed en stigende celledeling i prostata. En række studier har således fundet en mulig sammenhæng mellem indtagelsen af calcium og risikoen for prostatakræft, som støtter denne teori.
Analyser i EPIC studiet har vist, at niveauet af IGF-1 ikke er stærkt associeret til risikoen for prostatakræft, selvom en lille forøget risiko ikke kan udelukkes specielt for den mere ondartede type af prostatakræft. Det kan dog ikke helt udelukkes, at det højere niveau af IGF-1 er en konsekvens af en tilstedeværende endnu ikke klinisk erkendt kræftsygdom.
Konklusion vedrørende prostatakræft
Der er en foreslået sammenhæng mellem en høj indtagelse af mælk og udviklingen af prostata kræft hos mænd, hvilket kan hænge sammen med, at en kost med et højt indhold af calcium sandsynligvis øger risikoen for prostatakræft.
Til top
Kræft i æggestokkene
Litteraturen vedrørende kræft i æggestokkene tegner et uklart billede.
Flere kohortestudier har fundet øget risiko for kræft i æggestokkene med høj indtagelse af mælk eller laktose (mælkesukker), mens andre ikke har fundet en sammenhæng eller tilmed en beskyttende sammenhæng.
En samlet analyse i 2006 fandt øget risiko for kræft i æggestokkene, mens en stor EPIC undersøgelse, også fra 2006, konkluderede, at der ingen sammenhæng var.
Evidensen er derfor på nuværende tidspunkt ikke entydig, når det omhandler indtagelse af mælk og risiko for kræft i æggestokkene.
Til top
Kræft i urinblæren
Der er lavet nogle få undersøgelser vedrørende mælk og risiko for blærekræft.
Hvis man skal konkludere, viser de en tendens til en beskyttende effekt af mælk, formentlig på grund af mælkens indhold af calcium.
Men der endnu for få data til, at man kan konkludere noget endeligt.
Til top
Samlet konklusion for sammenhængen mellem mælk og kræft
Når man kigger på den samlede evidens fra befolkningsundersøgelserne, og vurderer mælk i forhold til udviklingen af kræftsygdomme, ser vi ikke for nogen kræftformer, det, som man kalder ’overbevisende sammenhæng’.
Hvis vi stiller knap så strenge krav til, hvor sikre vi skal være for at drage en konklusion, ser det ud til, at mælk beskytter mod udvikling af tyktarmskræft og måske blærekræft og muligvis har en negativ indflydelse i forhold til prostatakræft.
Den samlede litteratur støtter ikke de påstande, der har været fremme om, at mælk skulle øge risikoen for brystkræft og kræft i æggestokkene eller andre kræftformer.
I pressen har dyreforsøg med blandt andet kasein være trukket frem, som argumentation for mælks kræftfremkaldende effekter. Men så længe vi ikke overordnet kan se, at mennesker der drikker meget mælk oftere (eller sjældnere) udvikler kræft, sammenlignet med mennesker der drikker lidt eller ingen mælk, er det meget vanskeligt at forestille sig, at mælk kan have en større betydning for kræftforekomsten i Danmark.
Det betyder, at når det handler om kræftsygdomme, kan vi hverken fraråde eller anbefale mælk på nuværende tidspunkt.
Til top
Tilbage
Læs mere om mælk og sundhed:
Mælk og anbefalinger
Fødevarestyrelsens side 'Altomkost.dk'
Anmeldelse af 'Mælk og sundhed – hvad er det du drikker?'
Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Mælk og sundhed
DTU Fødevareinstituttet
Mælk og diabetes
Diabetesforeningen
Mælk og allergi
Astma- og allergiforbundet
10 myter om mælk og sundhed
Per Brændgaard, smaaskridt.dk
Til top
Tilbage