Forskere skønner, at over 1.500 tilfælde af kræft om året i Danmark er arbejdsbetingede. Det svarer til 4-5% af alle kræfttilfælde. Forskerne tager her kun udgangspunkt i de påvirkninger, man med sikkerhed ved er kræftfremkaldende for mennesker.
 |
| Kemikalier i arbejdsiljøet udgør en risiko for at udvikle kræft. Der er dog endnu mange kemikalier, man ikke kender effekten af. |
Flere hundrede kemikalier er fundet kræftfremkaldende i dyreforsøg, men der mangler stadig dokumentation af kræftrisikoen for langt de fleste af de stoffer, der findes i arbejdsmiljøet. Forventningen er, at flere kemikalier og andre stoffer bliver afsløret som kræftfremkaldende.
Svært at dokumentere risikoen
Man har i flere hundrede år været opmærksom på, at visse former for arbejde øger risikoen for at udvikle kræft, men der går ofte mange år fra en mistanke til den endelige dokumentation.
Det skyldes blandt andet, at der kan gå mange år fra et menneske udsættes for en kræftfremkaldende påvirkning til kræftsygdommen bliver opdaget.
Over to tredjedele af alle kræfttilfælde bliver først konstateret i pensionsalderen. Hvis sygdommen er opstået på grund af påvirkninger fra en arbejdsplads 15-20 år forinden, kan det være svært at finde denne sammenhæng. Ikke mindst fordi man skal tage højde for de mange forskellige livsstilsfaktorer som f.eks. rygning, alkohol og soldyrkning, som også er årsager til kræft. Desuden skifter mange mennesker arbejde adskillige gange gennem et livsforløb.
Sådan udvikles kræft
Kræft kan opstå, hvis en celle et sted i kroppen begynder at dele sig uden kontrol.
Sådan udvikles kræft
Nogle påvirkninger i arbejdsmiljøet kan skade cellerne
Visse påvirkninger i arbejdsmiljøet kan skade celler i kroppen. Der er især fokus på kemikalier som årsager til udvikling af kræft, men også f.eks. passiv rygning på arbejdspladsen har denne virkning.
Kræftformer opstået på grund af arbejde
De hyppigste kendte kræftformer, som kan opstå på grund af arbejde er:
-
Kræft i luftvejene (dvs. næsehuler, næsebihuler, næsesvælg, strube, lunge og lungehinde)
-
Nyrekræft
-
Blærekræft
-
Hudkræft
-
Leverkræft
-
Leukæmi (kræft i blodets celler)
-
Kræft i bughinden (meget sjælden kræftform)
Erstatning
Vær opmærksom på, at du har mulighed for at søge erstatning, hvis du har fået en arbejdsbetinget kræftsygdom. Se mere nederst på siden.
Til top
Kræftfremkaldende forhold på arbejdspladsen
På nuværende tidspunkt er over 900 forskellige påvirkninger i arbejdsmiljøet blevet vurderet af Verdenssundhedsorganisationen WHO’s kræftforskningsinstitut, IARC. De har registreret 100 af påvirkningerne som kræftfremkaldende for mennesker.
Vidste du…
…at man ikke kender årsagen til to tredjedel af alle kræfttilfælde. Formentlig kan en mindre del af de endnu uforklarede tilfælde findes i miljøet på arbejdspladsen.
DyreforsøgFor de fleste kemikalier findes der dog kun få eller slet ingen videnskabelige undersøgelser af en eventuel kræftfremkaldende virkning. Derfor må man ofte nøjes med at tage udgangspunkt i dyreforsøg, når man vurderer risikoen for kræft:
-
Hvis et stof i to dyrearter har vist sig at være kræftfremkaldende, anser man det for sandsynligt, at det også gælder for mennesker. Derfor anbefaler IARC, at man behandler disse stoffer lige så forsigtigt som havde det været bevist på mennesker.
Undersøgelser af mænd
Størstedelen af de undersøgelser, som hidtil er lavet af arbejdsmiljøpåvirkninger i relation til kræft, har taget udgangspunkt i mænd. Kvinder er altså dårligt repræsenteret i den viden, som vi har til rådighed i dag. Det betyder, at der sandsynligvis er oversete påvirkninger, som kun eller især er kræftfremkaldende hos kvinder.
Kræftforskningsinstituttet IARC
Verdenssundhedsorganisationen WHO har en organisation, som internationalt overvåger resultater fra forskning i kræftfremkaldende faktorer. Den hedder International Agency for Research on Cancer (IARC).
I begyndelsen koncentrerede IARC sig udelukkende om kemikalier i arbejdsmiljøet. I dag indsamler de også oplysninger om andre faktorer, som man vurderer kan udgøre en kræftrisiko, f.eks. tobaksrøg, alkohol og infektioner.
Kemikalier og forskellige typer støv
Man regner med, at der i den vestlige verden anvendes over 100.000 forskellige kemikalier, hvoraf de 10.000 er forholdsvis almindeligt forekommende i arbejdsmiljøet. Der vil gå meget lang tid, før disse forbindelser er undersøgt til bunds med den hastighed forskningen har i dag. I mellemtiden er tusinder formentlig kommet til.
Derfor er det nødvendigt, at myndigheder i love og regler advarer brugere mod stoffer, så længe der er berettiget tvivl om deres sikkerhed - det man kalder 'forsigtighedsprincippet'. Dette gælder allerede for kemikalier o.lign. i arbejdsmiljøet i Danmark.
Det er ikke kun kemikalier, men også naturligt forekommende stoffer som f.eks. træstøv, asbest, eller visse typer kvartsstøv ("sand"), som øger risikoen for kræft hos mennesker.
Vidste du...
...at fra første begrundede mistanke, tog det forskere 27 år at vise, at formaldehyd er kræftfremkaldende for mennesker. Det er lang tid men ikke usædvanligt for den slags undersøgelser.
Passiv rygning
Tobaksrøg indeholder gasser og partikler, som er dokumenteret kræftfremkaldende. Mennesker, som udsættes for passiv rygning på arbejdspladsen, har større risiko for at udvikle lungekræft og muligvis andre kræftformer.
Passiv røg klassificeres af de amerikanske sundhedsmyndigheder som et kræftfremkaldende stof i klasse A. I denne gruppe findes stoffer som asbest, benzen og radon.
 |
| Der er sandsynligvis en forøget risiko for at få kræft, hvis man har skifte- og natarbejde i længere perioder. |
Natarbejde
Arbejde uden for normal dagarbejdstid, dvs. sen aften, nat eller tidlig morgen øger sandsynligvis risikoen for visse kræftformer.
Mistanken omfatter især:
-
Brystkræft
-
Prostatakræft
-
Tyk- og endetarmskræft
Omkring 20 pct. af alt arbejde i den vestlige verden foregår enten aften, nat eller tidlig morgen. Mennesker med denne type arbejde får forstyrret døgnrytmen, fordi de udsættes for lys på tidspunkter, hvor det naturligt ville have været mørkt. Desuden sover man generelt mindre, når man arbejder om natten.
Den sandsynlige forhøjede risiko for visse kræftformer ved langvarig natarbejde skyldes måske, at hjernen danner mindre af hormonet melatonin, som hæmmer væksten af kræftceller.
 |
Natarbejde øger sandsynligvis risikoen for brystkræft. Det er nu muligt at søge arbejdsskadeerstatning for brystkræft efter langvarigt natarbejde. 3:49 min.
|
Anmeld brystkræft, hvis du har haft mange års natarbejde
Der er en sandsynlig sammenhæng mellem mange års natarbejde og brystkræft. Det betyder, at det nu er muligt at få anerkendt brystkræft som en arbejdsbetinget sygdom og dermed få erstatning, hvis man har haft mange års natarbejde.
Derfor er det vigtigt, at man anmelder det til Arbejdsskadestyrelsen, hvis man har fået brystkræft og i en længere årrække – 15 år eller mere - har haft natarbejde. Man bør også genanmelde selvom man tidligere har fået afslag fra Arbejdsskadestyrelsen.
Du kan selv anmelde en arbejdsbetinget sygdom til Arbejdsskadestyrelsen. Kontakt:
Arbejdsskadestyrelsen
Sankt Kjelds Plads 11
Postboks 3000
2100 København Ø
Telefon: 72 20 60 00
E-mail: ask@ask.dk
Læs mere:
Arbejdsskadestyrelsens svar på Kræftens Bekæmpelses spørgsmål om natarbejde og brystkræft.
Læs mere:
Stoffer og processer, der anses for at være kræftfremkaldende
Arbejdstilsynets oversigt over de stoffer og arbejdsprocesser, der anses for at være kræftfremkaldende - se fra side 55 i rapporten.
Vidste du…
… at den første videnskabelige sammenhæng mellem kræft og erhverv blev beskrevet for mere end 200 år siden. Læge Percival Pott gjorde her rede for observationer omkring skorstensfejere i London, som dengang kravlede nøgne rundt i skorstenene. Arbejderne havde en markant højere hyppighed af kræft på pungen. Der skulle gå 150 år, før det blev dokumenteret, at den direkte kontakt med sod var årsag til denne i øvrigt sjældne form for kræft.
Til top
Forebyg arbejdsbetinget kræft
 Arbejdspladsen skal anvise hvordan man bedst beskytter sig mod f.eks. kræftfremkaldende stoffer. |
Kemikalier
Arbejdstilsynet i Danmark har lavet forskrifter for at arbejde med blandt andet kræftfremkaldende kemikalier.
Reglerne tager udgangspunkt i den liste over kræftfremkaldende stoffer, som Verdenssundhedsorganisationen WHO’s kræftforskningsinstitut, IARC, har udarbejdet.
Hvis man skal arbejde med produkter, som indeholder stoffer på listen, skal arbejdspladsen lave anvisninger for, hvordan man bedst beskytter sig. Hvis stoffet ikke er strengt nødvendigt, skal det erstattes af noget andet. Endelig skal stoffet anmeldes til Arbejdstilsynets Produktregister, således at de kan holde øje med udbredelse af stoffet i Danmark.
Passiv rygning
Alle arbejdspladser bør have en formuleret rygepolitik. Tillader man medarbejderne at ryge, bør det foregå udendørs.
Natarbejde
Forsøg så vidt muligt at undgå nat- og skifteholdsarbejde i længere perioder af gangen.
Nogle typer af asfaltarbejde er sandsynligvis kræftfremkaldende
IARC har netop vurderet risikoen for lungekræft ved forskellige typer af arbejde med asfalt. Arbejde med en særlig type asfalt ved tagdækning er nu klassificeret som 'sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker'. Det åbner mulighed for arbejdsskadeerstatning.
Læs artiklen "Nogle typer asfaltarbejde er sandynsligvis kræftfremkaldende"
Til top
Søg erstatning
Ifølge dansk lov kan man søge om erstatning, hvis man er blevet syg af sit arbejde.
Som udgangspunkt har lægerne pligt til at anmelde til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, hvis de får mistanke om, at en kræftsygdom er arbejdsbetinget. Men desværre viser undersøgelser, bl.a. fra Kræftens Bekæmpelse, at lægerne alt for ofte glemmer det.
Læs mere:
Oversigt over registrerede kræftformer, rapport side 4
Arbejdsskadestyrelsens vejledning med muligheder og betingelser for anerkendelse af arbejdsbetingede kræftsygdomme.
Stor dansk undersøgelse om arbejdsmiljø
Seniorforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse står bag den hidtil største landsdækkende undersøgelse af sammenhængen mellem kræft og erhverv. Han har undersøgt kræftrisikoen for 49 brancher i Danmark for Kræftens Bekæmpelse og Arbejdstilsynet.
Download undersøgelsen og se tabeller over forekomsten af 53 forskellige kræftformer (1970-1997) samt den relative risiko for hver kræftform inden for forskellige brancher.
Rapporterne er dele af en større undersøgelse, der kortlægger kræftrisikoen blandt ansatte i forskellige erhverv i Danmark. Undersøgelsen omfatter mere end en halv million lønmodtagere, som i perioden 1970-2003 fik konstateret kræft. Klik på linket og download rapporter om flg. erhverv:
-
Frisør og rengøring
-
-
-
-
Jord til bord (landbrug, gartneri, skovbrug, anlægsgartneri, slagterier, mejerier og lignende)
-
-
Læs mere om årsager til kræft:
Dokumenterede årsager til kræft
Årsager til kræft: Velbegrundede mistanker
Gå til forsiden 'Årsager til kræft'
Til top
Tilbage