Bakterier, virus og parasitter er forskellige former for mikroorganismer. Visse mikroorganismer kan medføre kræft. I Danmark er det hovedsagligt virusinfektionen med HPV og infektion med bakterien Helicobacter pylori, der har betydning for udvikling af kræft.
Forskerne kender ikke forklaringen på, hvorfor visse infektioner kan forårsage kræft.
Man ved, at visse mikroorganismer kan medføre, at der opstår forandringer i cellerne, men også at der formentlig skal en række andre faktorer til, før en egentlig kræftsygdom udvikles.
Infektioner fører kun sjældent til kræft
En infektion med en af de mikroorganismer, man forbinder med kræft, er ikke ensbetydende med, at man udvikler kræft senere i livet. Kræft er derfor heller ikke en smitsom sygdom.
Man kan sagtens have haft en infektion med f.eks. HPV uden senere hen at udvikle livmoderhalskræft, og selv om cirka halvdelen af verdens befolkning er inficeret med bakterien Helicobacter pylori, er det kun omkring 1 pct., der udvikler kræft i mavesækken.
Læs mere om forskellige mikroorganismer og udvikling af kræft:
Udbredte infektioner:
HPV (human papillomavirus 16 og 18)
Epstein Barr virus
Helicobactor pylori
Sjældne infektioner:
Hepatitis B og C
HIV (human immundefekt virus)
Humant T-celle leukæmivirus 1 (HTLV-1)
Schitosomiasis (sneglefeber)
HPV 16 og 18 øger risikoen for livmoderhalskræft
Forskning har vist, at livmoderhalskræft skyldes en infektion med human papillomavirus (HPV). HPV-infektionen er en seksuelt overført sygdom, som normalt ikke giver symptomer.
Infektionen med HPVer meget udbredt i den danske befolkning. Infektionen er hyppigst hos unge kvinder mellem 20 og 30 år, og ca. 80 pct. af alle seksuelt aktive kvinder har haft infektionen på et eller andet tidspunkt i deres liv. I langt de fleste tilfælde forsvinder infektionen af sig selv ligesom ved en almindelig forkølelse.
 |
| Alle 12-årige piger kan gratis blive vaccineret mod HPV-infektion, der kan føre til forstadier til livmoderhalskræft og egentlig livmoderhalskræft. |
Kronisk HPV-infektion kan forårsage livmoderhalskræft Hos en mindre gruppe kvinder kan HPV-infektionen blive kronisk, hvilket kan føre til forstadier til livmoderhalskræft og egentlig livmoderhalskræft.
Man kender ikke den præcise årsag til, at HPV-infektionen hos nogle kvinder bliver kronisk, ligesom man heller ikke ved, hvorfor den kroniske infektion i visse tilfælde kan føre til kræft. Har man først fået infektionen, ved man dog, at rygning spiller en rolle i udviklingen af livmoderhalskræft.
HPV og analkræft
HPV giver også analkræft. Vi kender ikke altid årsagen til analkræft. Men man ser oftere analkræft hos mennesker, der har HPV-infektion.
HPV og hoved-halskræft
HPV giver også visse former for hoved- halskræft eksempelvis kræft i mundhule, mandler og mundsvælg. De HPV relaterede kræftformer i hoved-halsområdet behandles ofte med gode resultater.
HPV er mere end 100 forskellige typer virus HPV er en samlet betegnelse for over 100 forskellige virustyper. Kun nogle af disse giver anledning til forstadier til livmoderhalskræft og egentlig livmoderhalskræft. Således har forskning vist, at type 16 og 18 er årsag til ca. 70 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft.
Følgerne af HPV kan forebygges med vaccine Der findes ingen behandling for HPV-infektionen, men der er udviklet to vacciner mod HPV.
Begge vacciner beskytter mod infektioner forårsaget af HPV typerne 16 og 18, som kan give livmoderhalskræft og forstadierne hertil.
Bliver man vaccineret, producerer man såkaldte antistoffer. Det vil sige, at man bliver immun og dermed ikke får en HPV-infektion med de nævnte HPV typer.
For at få optimal gavn af vaccinen skal man helst vaccineres, før man eventuelt bliver smittet med human papillomavirus, men vaccinen er også effektiv efter seksuel debut.
Hvem får vaccinen? Danmark har et vaccinationsprogram. Programmet startede den 1. januar 2009, hvorefter 12-årige piger, det vil sige piger født i 1996 eller senere, kunne blive gratis vaccineret.
Piger født i 1993, 1994 og 1995, blev vaccineret gratis fra den 1. oktober 2008 og indtil udgangen af 2010. HPV-vaccinen kan ikke forårsage de sygdomme, den beskytter imod.
Det er blevet besluttet at udvide vaccinationsprogrammet fra starten af 2012 således at alle kvinder op til 26 år får tilbudt vaccinen.
Vidunderlivet
Med hjemmesiden Vidunderlivet sætter Kræftens
Bekæmpelse fokus på forebyggelse
af livmoderhalskræft.
Til top
Epstein Barr virus kan i sjældne tilfælde føre til lymfeknudekræft og kræft i næse og svælg
Epstein Barr virus (kyssesyge, mononukleose) øger risikoen for udvikling af kræft i næse og svælg samt Burkitts lymfom, som er en særlig sjælden undertype af non-Hodgkin lymfom.
Næsten alle mennesker bliver på et tidspunkt udsat for Epstein Barr virus, men det er dog yderst sjældent, at infektionen medfører udvikling af de nævnte kræftformer.
Helicobacter pylori øger risikoen for mavekræft
En kronisk infektion med bakterien Helicobacter pylori i mavesækken øger risikoen for at udvikle kræft i mavesækken. Infektionen kan nemlig gøre maveslimhinden mere modtagelig for kræftfremkaldende stoffer.
Helicobacter pylori er en bakterie, som lever i mavesækken på en stor del af verdens befolkning, men i Danmark er hyppigheden faldende – formentligt på grund af bedre hygiejne. I Danmark anslår man, at ca. 30 pct. af befolkningen er eller har været smittet med bakterien. De fleste smittede har dog ingen symptomer. Helicobacter pylori er årsag til de fleste tilfælde af mavekatar (kronisk gastritis), mavesår samt sår på tolvfingertarmen.
Der er 500 nye tilfælde af mavekræft om året i Danmark, men antallet er stadigt faldende. Mavekræft er dog langt mere udbredt i andre dele af verden, herunder visse lande i Asien.
Helicobacter pylori kan desuden øge risikoen for udvikling af en speciel og sjælden type Non-Hodgkin lymfom, kaldet MALT (mucosa-associeret lymfoidt væv), der ligeledes opstår i mavesækken.
Sjældne infektioner:
Hepatitis B og C øger risikoen for leverkræft
Man har en forhøjet risiko for at udvikle kræft i leveren, hvis man har haft leverbetændelse (hepatitis B og C). Kræft i leveren er meget mere almindelig i Afrika og Asien end i Danmark.
Man kan blive vaccineret mod hepatitis B, hvis man skal rejse til lande, hvor der er risiko for at blive udsat for hepatitis B.
Får man en infektion med hepatitis C, kan man blive behandlet med interferon eller vidarabin.
HIV (human immundefekt virus) øger risiko for Kaposis sarkom og lymfomer
Hiv-smittede har en øget risiko for at udvikle Kaposis sarkom, der er en sjælden form for kræft i huden.
Non-Hodgkin lymfomer opstår ligeledes langt hyppigere hos HIV-smittede personer end i resten af befolkningen. Lymfomerne er aggressive og ofte lokaliseret uden for lymfeknuderne.
Man kan beskytte sig mod HIV ved at bruge kondom under samleje og ved ikke at dele sprøjte med en HIV-smittet.
Til top
Humant T-celle leukæmivirus 1 (HTLV-1) øger risikoen for sjældne leukæmi- og lymfomtyper
I Danmark er HTLV-1 en overordentlig sjælden virus, mens den er hyppigere i fjernøsten (Japan). HTLV-1 øger risikoen for visse sjældne leukæmi- og lymfomtyper (ATL) og visse hudlymfomer (mycosis fungoides og Sezarys syndrom).
Schistosomiasis (sneglefeber) øger risikoen for blærekræft Der er en sikker sammenhæng mellem infektion med Schistosomiasis, også kaldet sneglefeber, og udvikling af blærekræft.
Sneglefeber forekommer dog ikke USA og Europa, men næsten udelukkende i Afrika. Det bedste man kan gøre er at undgå badning i afrikanske søer og vandløb.
Læs mere om årsager til kræft:
Dokumenterede årsager til kræft
Årsager til kræft: Velbegrundede mistanker
Til top
Tilbage