Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Overvægt

Overvægt øger risikoen for at udvikle nogle af de hyppigste kræftformer, blandt andet tyktarmskræft og brystkræft.
 

Nyere forskning tyder på, at især meget fedt placeret på maven (inde mellem tarmene) øger risikoen for at udvikle en kræftsygdom. Der er dog fortsat behov for forskning i sammenhængen mellem kræft og overvægt.


Overvægt: BMI og taljemål

Ens vægt i forhold til højden (Body Mass Index, BMI) kan vise, om man er overvægtig elle evt. svært overvægtig.

  • Hvis BMI er over 25, er man overvægtig
  • Hvis BMI er over 30 er man svært overvægtig.

Også taljemålet sat i forhold til hoftemålet, har betydning, når man skal vide, om man har en forhøjet risiko for at udvikle kræft.

Læs mere om beregning af BMI og talje-hoftemål længere nede på siden.

Foto: Hvis man er overvægtig øger man risikoen for at udvikle kræft. Foto af Colorbox.
Overvægt øger risikoen for at få f.eks. brystkræft og tyktarmskræft. 
Overvægt øger risikoen for flere kræftformer
Overvægtige og svært overvægtige mennesker har øget risiko for at udvikle en række af de kræftformer, der forekommer hyppigst.
 
For flere af de mere sjældent forekommende kræftformer er der formodentligt også en øget risiko.
 
Man ved, at overvægt øger risikoen for at få kræft i:

  • Tyktarmen
  • Brystet (efter overgangsalderen)
  • Livmoderen
  • Nyren
  • Spiserøret (adenomcarcinoma)
  • Bugspytkirtlen

Overvægt øger muligvis risikoen for kræft i:

  • Endetarmskræft
  • Maven (cardia)
  • Galdeblæren
  • Leveren
  • Prostata (blærehalskirtlen)
  • Æggestokkene
  • Skjoldbruskkirtlen
  • Non-Hodgkins lymfom (formentlig kun tyoen diffust storcelle B-celle lymfom)
  • Myelomatose
  • Leukæmi (formentlig alle fire undertyper)
  • Modermærkekræft (hos mænd, samme tendens ses ikke så tydelig hos kvinder).

Vidste du..?

..at det sandsynligvis er bedst, at fedtet er jævnt fordelt på kroppen, hvis man vejer for meget. Og formentlig værst at have fedtet placeret på maven. Dette gælder også i forhold til andre livsstilssygdomme, som type 2 sukkersyge og hjertekarsygdomme.

Brystkræft: Overvægt forringer måske helbredsudsigterne Nyere forskning tyder på, at overvægt kan påvirke sygdomsforløbet negativt, hvis man får kræft. Men forskningen er begrænset og har først og fremmest været rettet mod brystkræft.

Der ser ud til, at kvinder med brystkræft risikerer dårligere helbredsudsigter (en dårligere prognose), hvis man er overvægtig, når man får kræften konstateret. Det samme gælder sandsynligvis også med en efterfølgende vægtstigning.
F.eks. er det sværere at finde kræftknuder i brystet hos en overvægtig kvinde, og derfor opdages sygdommen ofte senere. Dette medfører bl.a., at dødeligheden er højere for overvægtige kvinder med brystkræft, end den er for normalvægtige kvinder.

Der mangler endnu forskning for at undersøge, om overvægt også påvirker helbredsudsigterne (prognosen) i forhold til andre kræftformer.
Til top
 

Derfor kan overvægt medføre kræft
Det er svært at undersøge de præcise følger af overvægt. Man bliver typisk overvægtig eller svært overvægtig på grund af dårlige kostvaner og for lidt motion. Men er det så selve fedmen, manglen på motion eller den usunde mad, der er årsag til kræften? Det kan være svært at skille ad, og formentlig er der tale om en kombination af flere faktorer.

Meget tyder på, at nogle af de mekanismer, som gør kroppen ekstra følsom over for kræft som følge af overvægt, er de samme, som gør sig gældende for hjerte- karsygdomme og type 2 sukkersyge.

Det drejer sig om biologiske mekanismer som f.eks. at kroppen får et øget niveau af nogle hormoner og vækstfaktorer.

 
Fedtvæv giver forhøjet insulinniveau og insulinresistens
Hvis man har meget fedtvæv – og især hvis det sidder på maven - har man en øget mængde af de såkaldte ’frie fede syrer i blodet’. Når koncentrationen af frie fede syrer er forhøjet, bliver leveren, musklerne og andre organer tvunget til at bruge fedtet som brændstof i stedet for det druesukker (glukose), som organerne foretrækker.

Samtidig bliver kroppen dårligere til at optage det glukose, som er i kroppen. Kroppen producerer mere og mere insulin, hvilket resulterer i, at man har kronisk høje niveauer af insulin. Dette fænomen kaldes 'insulinresistens'.

Forhøjede insulinniveauer er måske i sig selv en risikofaktor for at udvikle kræft.

Det øgede insulinniveau påvirker også niveauet af andre hormoner og vækstfaktorer, der sættes i forbindelse med øget risiko for celledeling.


Tyktarmskræft: Væksthormet IGF1 øger risikoen for kræft
Når der er et øget niveau af insulin i kroppen, medfører det blandt andet en tilsvarende stigning i væksthormonet Insuline like Growth Factor (IGF1). Et forhøjet niveau i kroppen af dette hormon bliver også sat i forbindelse med udvikling af kræft.

Væksthormonet IGF1 øger celledelingen i kroppen generelt. Celleforandringer, som kan føre til kræft, opstår blandt andet ved celledelinger. Derfor vil et øget niveau af IGF1 medføre en højere risiko for at udvikle kræft.

Høje niveauer af væksthormonet IGF1 øger formentlig risikoen for flere kræftformer, men meget tyder på, at det især er kritisk i forhold til tyktarmskræft.
Dette kan skyldes, at cellerne på tyktarmens enorme overflade fra naturens hånd deler sig meget ofte. Derfor vil store mængder IGF1 i tarmene forstærke en proces, som i forvejen kører temmelig hurtigt. Det betyder, at stoffet IGF1 påvirker tyktarmen mere, end det er tilfældet for andre væv i kroppen.

 

Østrogen øger risikoen for kræft i brystet og livmoderen hos overvægtige ældre kvinder
Overvægt påvirker niveauet og den indbyrdes balance af kønshormoner i kroppen. Det er især forhøjede niveauer af det kvindelige kønshormon østrogen, man mener, kan øge risikoen for at udvikle kræft. Østrogen er specielt aktivt i brystet og i livmoderen. Det er derfor også i disse organer, at man mener, at østrogen kan øge risikoen for at få kræft.

Østrogen produceres også i fedtvævet
Østrogen dannes hovedsageligt i æggestokkene, men også fedtvævet producerer østrogen. Hormonet spiller en vigtig rolle for kroppen i forbindelse med en graviditet og dannes derfor som en naturlig del af kvindens månedlige cyklus. Desværre påvirker østrogen også kræftrisikoen.

Efter overgangsalderen – højere risiko hvis man er overvægtig
Efter overgangsalderen, hvor kvinden ikke længere kan blive gravid, holder æggestokkene op med at producere østrogen, mens fedtvævet fortsætter produktionen.

  • En overvægtig, ældre kvinde har betydeligt højere niveauer af østrogen i kroppen end en slank ældre kvinde.

Østrogen øger celledelingen i brystet og i livmoderen. Derfor vil et øget niveau af østrogen medføre en højere risiko for at udvikle kræft de steder i kroppen, hvor hormonet virker.

Dette er en af de biologiske forklaringer på, at overvægt (måske især det fedt, der sidder på maven) øger risikoen for at få kræft i brystet og livmoderen blandt kvinder efter overgangsalderen.

Før overgangsalderen – billedet mere uklart
Sammenhængene mellem overvægt og udviklingen af kræft hos kvinder før overgangsalderen er mere kompleks, idet kvinderne naturligt har en langt højere produktion af forskellige kønshormoner.

Sådan udvikles kræft

Kræft kan opstå, hvis en celle et sted i kroppen begynder at dele sig uden kontrol.

Udvikling af kræft

Overvægt og fedme forstyrrer produktion af og balancen mellem de forskellige kønshormoner, men da disse ubalancer både kan øge og nedsætte risikoen for kræft, er det vanskeligere at give et klart billede.

Forebyggelse: Test din vægt og kropsform
At leve et fysisk aktivt liv og undgå overvægt er noget af det vigtigste, man som ikke-ryger kan gøre, hvis man ønsker at forebygge at få kræft.

Foto: At være fysisk aktiv og at undgå overvægt er det vigitgste en ikke-ryger kan gøre for at forebygge kræft. Foto af Colorbox.
At være fysisk aktiv og undgå overvægt er noget af det vigtigste, man kan gøre for at forebygge kræft
I Danmark kunne omkring 5 pct. af alle nye kræfttilfælde måske undgås, hvis ingen danskere i fremtiden bliver overvægtige. Tallet er dog meget usikkert, og det skal tages med en del forbehold.

BMI, taljemål, talje-hofteratio
Hvis man vil vide, om man har en forhøjet kræftrisiko som følge af overvægt, skal man både kende sin vægt i forhold til højden (BMI), og hvordan fedtet er placeret på kroppen (taljemålet, talje-hofte ratio).

BMI: Sådan kan du måle, om du vejer for meget
Overvægt og fedme har man hidtil oftest målt ved hjælp af body mass indexet (BMI), der er baseret på ens vægt og højde. Men BMI siger ikke noget om, hvordan fedtet er fordelt på kroppen.  

Udregn dit body mass index – BMI

BMI = vægt i kg
(højden i m)2

Det betyder, at en person på 1,78 m,
som vejer 75 kg, har et BMI på

           75          
1,78x1,78 = 23,7
 

BMI:

  • Lavere end 18,5: Undervægtig
  • Mellem 18,5 og 25: Normalvægtig
  • Mellem 25 og 30:Overvægtig
  • Højere end 30: Svært overvægtig

I Danmark har 1/3 af alle kvinder og næsten halvdelen af alle mænd et BMI over 25 og betegnes derfor som overvægtige eller svært overvægtige.
 
Hver tiende dansker har et BMI på over 30 og kommer således i kategorien svært overvægtig. (Kjøller, 2002).

Sådan kan du måle, om du har for meget fedt på maven

Taljemål
En simpel måde at måle, hvor meget fedt man har på maven, er taljemålet. Taljemålet skal måles det smalleste sted mellem nederste ribben og hoftebenet

Man har ikke for meget fedt på maven, hvis man har et:

  • Taljemål under 80 cm for kvinder
  • Taljemål under 94 cm for mænd

Første risikoniveau: (man bør ikke forøge sit taljemål yderligere)

  • Taljemål mellem 80 og 88 cm for kvinder
  • Taljemål mellem 94 og 102 cm for mænd

Andet risikoniveau: (Man bør reducere vægt og taljemål)

  • Taljemål 88 cm eller større for kvinder
  • Taljemål 102 cm eller større for mænd

Talje-hofte ratio

En anden måde at måle fedtfordelingen på er talje-hofte ratioen. Her tager man taljemålet og deler det med hoftemålet.

Taljemålet skal måles det smalleste sted mellem nederste ribben og hoftebenet.
Hoftemålet skal måles, hvor hofteomkredsen er størst.

Hvis man måler 84 cm omkring taljen og 103 cm omkring hoften, så bliver det:

84/103=0,82

Talje-hofte ratioen bør som tommelfingerregel ikke overstige:

  • 0,95 for mænd
  • 0,85 for kvinder

Lægen kan hjælpe med råd om kost og motion
Har man brug for hjælp til at tabe sig, kan lægen hjælpe med gode råd om kost og motion – eventuelt på recept.

Vidste du…?

...at 2/3 af den amerikanske befolkning havde i år 2000 et BMI på over 25 og var således i kategorierne: Overvægtig eller svært overvægtig.

1/3 af amerikanerne havde et BMI på over 30 og var således i kategorien svært overvægtig.
(Flegal, 2002)
 
For amerikanerne er det altså mere normalt at være overvægtig eller svært overvægtig, end normalvægtig. Udviklingen går i samme retning i Danmark.

Læs mere:

Årsager til kræft: For lidt fysisk aktivitet

Årsager til kræft: Kost
 

www.cancer.dk/motion
Kræftens Bekæmpelses hjemmeside om fysisk aktivitet
 

Motion for kræftpatienter
Om fysisk aktivitet for kræftpatienter.

 

Læs mere om årsager til kræft:

Dokumenterede årsager til kræft

Årsager til kræft: Velbegrundede mistanker

 
Til top
Tilbage




Tekst: Mette Tandrup Hansen

Kilder: Cand. Scient., ph.d. Jytte Halkjær, forsker hos Kræftens Bekæmpelse

Livsstil, sundhed og kræft, kap. 8, Jytte Halkjær og Anja Olsen

Kjøller og Rasmussen: Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 og udviklingen siden 1987. Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab, København 2002

Flegal, Caroll, Ogden og Johnson: Prevalence and trends in obesity among US adults 1999-2000. JAMA 2002; 288: 1723-1727

Sidst ændret: 12-03-2009


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen