Radon dannes naturligt i jorden og kan sive ind i bygninger, hvis fundamentet er utæt. Koncentrationen af radon varierer meget i danske boliger. Omkring 350.000 danske enfamilies huse har radon koncentrationer over 100 Bq/m3, som WHO anbefaler ikke overskrides.
- Radon bidrager årligt med 300 lungekræfttilfælde i Danmark. Radon er farligst for rygere.
Vidste du...?
...at radon er farligere for rygere end for ikke-rygere – måske op til 25 gange farligere.
Indånding af radon øger risikoen for at udvikle lungekræft
Radon øger risikoen for kræft i lungerne. Radon nedbrydes til andre radioaktive stoffer, bl.a. polonium, som kan sætte sig på partikler som f.eks. støv og røg. Når man trækker vejret, kommer de radioaktive stoffer ned i lungerne, hvor en del af dem vil blive siddende og afgive stråling.
Radon øger måske risikoen for leukæmi hos børn
En ny dansk undersøgelse viser en øget risiko for akut lymfatisk leukæmi blandt børn med meget radon i boligen.
De få tidligere studier viser dog forskellige resultater, og derfor bør der gennemføres flere studier for endeligt at afklare, om radon øger risikoen for leukæmi hos børn.
Sådan udvikles kræft
Kræft kan opstå, hvis en celle et sted i kroppen begynder at dele sig uden kontrol.
Læs mere
Udvikling af kræft
Koncentrationerne af radon er størst i enfamilieshuse og varierer alt efter, hvor i Danmark man er
Der er meget stor forskel på, hvor høje koncentrationer af radon, der findes i danske boliger.
Vidste du...?
…at vi fra naturlige kilder bliver udsat for små mængder radioaktiv stråling i hverdagen. Strålerne kommer fra jorden, byggematerialer og rummet. Samlet betegner man denne påvirkning for baggrundsstråling.
WHO anbefaler, at radon-koncentrationen holdes under 100 Bq/m3
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anbefaler, at radon-koncentrationen holdes under 100 Bq/m3.
Dette er på linje med Sundhedsstyrelsen i Danmark, som anbefaler en øvre grænse på 100-200 Bq/m3. Men Sundhedsstyrelsen ser helst, at niveauet holde sig under 50 Bq/m3 i nye huse og under 100 Bq/m3 i eksisterende boliger.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at 350.000 enfamiliehuse i Danmark har radonkoncentrationer over 100 Bq/m3, mens omkring 65.000 boliger ligger over 200 Bq/m3.
Som gennemsnit er koncentrationen af radon ca. 4 gange højere i enfamilieshuse end i lejligheder, men andre faktorer spiller også ind.
Følgende faktorer øger koncentrationen af radon i hjemmet:
-
Klipper og moræneler i undergrunden
-
Fundamenter direkte på jorden, dvs. uden kælder
-
Utætheder i fundamentet
-
Lavt luftskifte (tæt hus, dårlig ventilation)
-
Placering på Sjælland, øerne eller Bornholm
Radon kommer fra uran og findes mange steder i vores omgivelser
Radon er et nedbrydningsprodukt fra uran, som er et af jordens radioaktive grundstoffer. Uran findes overalt i jorden i forskellige mængder og stammer fra jordens opståen.
Under nedbrydning bliver uran blandt andet til radon. Det er en radioaktiv luftart, som igen nedbrydes til andre radioaktive luftarter, såkaldte ’radondøtre’. Radon siver op af jorden og kommer således i kontakt med mennesker. Man kan ikke lugte, smage eller føle radon.
Hovedparten af radon i vores boliger siver ind i bygningen via utætte fundamenter. Der kan desuden være meget små mængder radon i vand f.eks. fra private drikkevandsboringer og i stenbaserede byggematerialer som f.eks. beton, tegl og natursten.
 |
| Hvis man kigger på den samlede mængde radioaktive stråling, som en gennemsnitsdansker udsættes for gennem livet, tegner radon sig for cirka halvdelen. |
Undgå radon i boligen – byg tæt mod jorden og sørg for god ventilation
-
Sørg for at din bolig er korrekt ventileret. Ofte kan dårlig ventilation ses ved dug på indersiden af ruderne og mug eller fugt på ydervægge.
-
Sørg for at få radonsikret nye huse. Huse med konstruktion direkte mod undergrunden skal være lufttætte ifølge bygningsreglementet.
-
I eksisterende huse kan man mindske radonkoncentrationen ved f.eks. at forbedre ventilationen, tætne revner og sprækker i fundamentet eller sætte sug under fundamentet.
Læs mere om radon på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside og hos Statens Institut for Strålebeskyttelse:
Erhvervs- og Byggestyrelsen om radon
Statens Institut for Strålebeskyttelse om radon
Sundhedsstyrelsen: Radon i boliger
Læs mere om andre former for ioniserende (radioaktiv) stråling:
Kræftbehandling
Røntgenundersøgelser og strålebehandling.
Kosmisk stråling
Radioaktiv bestråling fra verdensrummet.
Læs også:
Elektromagnetiske felter (ikke-ioniserende stråling)
Elektriske installationer og apparaturer, højspændingsanlæg, mobiltelefoner.
Årsager til kræft: Stråler og elektromagnetiske felter
Generel introduktion til det elektromagnetiske spektrum.
Læs mere om årsager til kræft:
Dokumenterede årsager til kræft
Årsager til kræft: Velbegrundede mistanker
Til top
Tilbage