Kræftsygdomme

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Alle danskere er udsat for ioniserende stråling i hverdagen. Men en gennemsnitsdansker udsættes dog kun for meget små doser i dagligdagen, hvilket betyder, at kræftrisikoen, der kan tilskrives radioaktiv bestråling, er meget lille.

 
Vi udsættes alle for ioniserende stråling fra både naturlige og menneskeskabte kilder.
 
Som det ses af figuren herunder udgør den radioaktive gasart radon fra undergrund og byggematerialer omtrent halvdelen af den samlede årlige dosis.
 
Kosmisk stråling fra verdensrummet, gammastråling fra undergrund og byggematerialer samt naturligt forekommende radioaktive stoffer i vores fødevarer udgør yderligere 25 pct.
 
Sammen med radon udgør disse strålingskilder tilsammen den såkaldte naturlige baggrundsstråling.

Den resterende del er menneskeskabt og stammer hovedsageligt fra bestråling i forbindelse med medicinsk diagnostik (røntgenbilleder og CT-scanning) og strålebehandling.

Som det ses af figuren udsættes en dansker gennemsnitligt for ca. 4 mSv årligt. Heraf udgør den naturlige baggrundsstråling ca. 3 mSv. Betegnelsen millisievert - forkortet mSv - bruges som måleenhed for modtaget stråledosis.

Ioniserende (radioaktiv) bestråling medfører øget kræftrisiko
Enhver udsættelse for radioaktiv bestråling medfører en øget risiko for at udvikle kræft. Men bestrålingen skal dog have et vist omfang, før det er muligt at måle risikoen.
 
Udsættelse for radioaktiv bestråling kan øge risikoen for udvikling af stort set alle former for kræft, men risikoen afhænger af dosis samt af hvilke dele af kroppen, der bestråles.
 

De fleste kræftformer udvikler sig langsomt og vil ofte tidligst vise sig efter 15-20 år. Leukæmi, brystkræft og kræft i skjoldbruskkirtlen kan dog opstå langt hurtigere, idet knoglemarven, brystet og skjoldbruskkirtlen er særligt følsomme for høje doser af radioaktiv bestråling.

Det elektromagnetiske spektrum:

Det elektromagnetiske spektrum spænder fra ufarlige elektromagnetiske felter til ioniserende stråling. På denne side kan du læse om den ioniserende stråling.

Læs mere om andre former for ioniserende stråling:

• Radon
  Radioaktiv gasart der findes i jorden.  
• Kræftbehandling
  Røntgenundersøgelser og strålebehandling.
• Kosmisk stråling
  Radioaktiv bestråling fra verdensrummet.

Læs også: 

• Solens UV-stråler
  Uv-stråling kan medvirke til udvikling af kræft i huden.
• Elektromagnetiske felter (ikke-ioniserende stråling)
  Elektriske installationer og apparaturer, højspændingsanlæg, mobiltelefoner.
• Årsager til kræft: Stråler og elektromagnetiske felter
  Generel introduktion til det elektromagnetiske spektrum.

 
Læs mere om årsager til kræft:

• Dokumenterede årsager til kræft
• Årsager til kræft: Velbegrundede mistanker
   

• Gå til forsiden 'Årsager til kræft'
   

• Til top
• Tilbage
   
   

Tekst: Mette Tandrup Hansen og seniorforsker Jeanette Falck Winther.
Kilde: Ph.d. Joachim Schüz, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning og overlæge, dr.med., ph.d Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning.

Du er her: Forside › Hjælp og viden om kræft › Fakta om kræft › Årsager til kræft › Dokumenterede årsager › Stråling › Ioniserende stråling