I EU er det omkring 10 pct., og infektionerne findes hovedsageligt ved kræft i livmoderhals, lever og mave samt ved visse hæmatologiske kræftsygdomme som fx leukæmi og non-Hodgkins lymfom.
I takt med at man i løbet af de sidste 30 år har opnået langt større viden om de smittefarlige faktorers rolle i udviklingen af kræft, er anti-bakteriel og anti-viral behandling samt vaccinationsprogrammer blevet vigtige redskaber imod kræft.
De fire vigtigste kræftformer, der er blevet knyttet til smittefarlige faktorer bliver omtalt her – med særlig henvisning til mulighederne for forebyggelse i EU-landene.
Livmoderhalskræft
Hvert år udvikler 25.000 kvinder i EU livmoderhalskræft. Forskellige typer human papilloma virus (HPV) er fundet i 99 pct. af vævsprøver fra kvinder med livmoderhalskræft. Der er derfor en sammenhæng mellem smitte af HPV og udvikling af sygdommen.
Der er ingen effektiv behandling mod HPV, men der findes i dag meget følsomme test til at spore virus. Der er tilstrækkelig bevis for at anbefale HPV-test til kvinder med lette grader af celleforandringer.
Et studie med mere end 1500 amerikanske kvinder har vist, at en forebyggende vaccine med en bestemt type HPV virus er i stand til at forebygge modstandsdygtige HPV-infektioner. En vaccine mod de mest almindelige ondartede HPV-typer kan derfor ende med at blive den bedste måde at forebygge livmoderhalskræft – enten alene eller sammen med screening.
Vaccination mod livmoderhalskræft
Fra 1. januar 2009 bliver alle piger i 12-års-alderen (dvs. piger født i 1996 og senere) tilbudt gratis vaccination mod livmoderhalskræft som led i børnevaccinationsprogrammet.
De lidt ældre piger, der er født i 1993, 1994 og 1995, kan ifølge aftalen blive vaccineret gratis fra den 1. oktober 2008 og indtil udgangen af 2010.
Piger født før 1993 skal selv betale for at blive vaccineret. Vaccinen er godkendt til drenge og piger i alderen 9-26 år.
Leverkræft
Hvert år får 30.000 mennesker leverkræft i EU. Langt de fleste tilfælde af sygdommen skyldes kronisk infektion med hepatitis B virus (HBV) og hepatitis C virus (HCV).
I 20 år har det været muligt at blive vaccineret mod HBV. Det er dog forskelligt, om befolkningerne i EU bliver vaccineret. I nogle lande – bl.a. Danmark – vaccineres børn ikke mod HBV, fordi forekomsten af virus er lav.
HCV udgør et stigende problem flere steder i EU (især i Grækenland, Italien og Spanien) og i nogle befolkningsgrupper, især blandt stiknarkomaner. Der findes endnu ikke en vaccine, og man er endnu ikke færdig med at evaluere den behandling, der tilbydes.
Derfor afhænger forebyggelse af HCV-smitte i øjeblikket dels af nøje kontrol af blod og andre blodprodukter, dels af at sundhedsfagligt personale og andre faggrupper (fx akupunktører, tatovører osv.) kun bruger éngangsnåle.
Til top
Mavekræft
Infektion med Heliobacter pylori (Hp) er forbundet med en omkring seks gange forøget risiko for mavekræft. Ud af ca. 78.000 nye tilfælde hvert år i EU skyldes ca. 65 pct. af tilfældene Hp.
Den nuværende behandling af Hp baseret på antibiotika er effektiv, men patienternes manglende overholdelse af behandling, resistens over for antibiotika og tilbagevendende infektioner vanskeliggør behandlingen. Herudover har behandlingen ikke vist sig at nedsætte risikoen for mavekræft.
Der er gjort flere forsøg på at udvikle en vaccine mod Hp, men det er ikke lykkedes. Desværre lader det ikke til, at medicinalindustrien er villig til at investere i den lange og uvisse proces, som det vil kræve at udvikle en effektiv vaccine.
Til top
Hæmatologiske kræftsygdomme
Den fjerde gruppe af kræftformer, hvor smittefarlige faktorer synes at spille en stor rolle, er hæmatologiske kræftsygdomme dvs. non-Hodgkins lymfom, Hodgkins sygdom og leukæmi. De udgør i alt ca. 104.000 nye tilfælde pr. år i EU.
Visse virus (fx EBV, HIV, HCV og Hp) regnes for at være årsag til en del af tilfældene af non-Hodgkins lymfom og Hodgkins sygdom. Børneleukæmi kan også knyttes til en eller flere endnu ikke identificerede smittefarlige faktorer.
Man kan konkludere, at smittefarlige faktorer udgør en væsentlig del af kræfttilfældene i EU. I øjeblikket prioriteres udvidelse af vaccinationsprogrammer mod HBV og medtagelse af test mod HPV i screening for livmoderhalskræft.
Vacciner mod kræftsygdomme, som skyldes disse smittefarlige faktorer, er imidlertid en af de mest lovende metoder til forebyggelse og endda helbredelse af visse typer. På grund af de enorme udgifter til udvikling af vaccine bør der i EU arbejdes på offentligt og privat samarbejde – især med hensyn til udvikling af vaccine mod HCV og Hp.
Råd, hjælp og vejledning:
Spørgsmål og svar om vaccination mod livmoderhalskræft
Årsager til kræft
Årsager til kræft: Infektioner
Baggrunden for Kræftens Bekæmpelses råd om forebyggelse:
Baggrunden for vores forebyggelsesråd
Til top
Tilbage