Sitemap
Del med andre Print

Kræft og alder

Her kan du se, hvordan risikoen for kræft stiger med alderen.

 

Kræft rammer især ældre
Antallet af kræfttilfælde stiger. Nogle af de vigtigste grunde til stigningen er, at vi bliver flere mennesker i Danmark, og at vi i gennemsnit bliver ældre over tid.

Jo ældre man bliver, jo større er risikoen for at få kræft, og jo større er sandsynligheden for, at kræftfremkaldende faktorer har kunnet have en betydning for udviklingen af kræft hos den enkelte. Alligevel er kræft den hyppigste dødsårsag blandt personer under 65 år.

Som hovedregel rammer kræft især ældre mennesker, men de enkelte kræftsygdomme rammer ikke lige hårdt i de forskellige aldersgrupper. Hvert år får ca. 82 mænd ud af 100.000 og 149 kvinder ud af 100.000 i aldersgruppen 30-34 år stillet en kræftdiagnose. I aldersgruppen 75-79 år er de tilsvarende tal 3.164 for mænd og 2.167 for kvinder. I samme aldersgruppe forventes ca. 1.761 mænd pr. 100.000 og 1.271 kvinder pr. 100.000 at dø af kræft i løbet af et år.

På figuren nedenfor ses de aldersspecifikke kurver for nye kræfttilfælde (incidens) og kræftdødsfald pr. 100.000 i hver aldersklasse for hvert køn og for alle kræftformer undtagen anden hud.

Når anden hudkræft er udeladt af incidens- og dødelighedsopgørelserne, er det for at kunne sammenligne med kræftstatistik i andre lande, og fordi registreringen af anden hudkræft sker meget forskelligt cancerregistrene imellem og ofte er underrapporteret. Anden hudkræft har en meget lav dødelighed.

 

Aldersspecifikke kurver for antal nye kræfttilfælde (incidens) og kræftdødsfald pr. 100.000 i hver aldersklasse pr. år

 



Tekst: Seniorstatistiker Gerda Engholm, Statistiker Anne Mette T. Kejs, Programmør Niels Christensen og Videnskabelig medarbejder Niels Anker

Kilde: Seniorstatistiker Gerda Engholm, Overlæge Hans H. Storm. Talgrundlaget for beregningerne er data fra det danske Cancerregister og det danske Dødsårsagsregister i Statens Serum Institut, samt befolkningsoplysninger fra Danmarks Statistik. 

Sidst ændret: 03-05-2013


 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Overlæge Jens Oluf Bruun Pedersen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen