Kræft i Danmark
De hyppigste kræftformer i Danmark for mænd og kvinder
Hvorfor er antallet af kræfttilfælde lavere end i tidligere opgørelser?
Stadig flere kræfttilfælde
Kræft rammer især ældre
Kræfttilfælde fordelt på de tidligere amter
Kræfttilfælde fordelt på de nuværende regioner
Overlevelse efter kræft
|
Statistikken siger ikke noget om den enkeltes risiko
Mange patienter og pårørende søger efter tal og statistikker om kræft. Specielt efterlyses information der kan sige noget om den enkeltes risiko for at få kræft og om chancerne for helbredelse. Statistik kan ikke bruges til at forudsige noget om den enkeltes risiko for at få kræft. Statistik siger heller ikke noget om en patient bliver rask eller ej. Statistik er baseret på gennemsnit af grupper af personer og patienter. Og ingen er som gennemsnittet.
Den, der bedst kan sige noget om udsigterne for en patient, er den læge som har stillet diagnosen og behandler patienten. Spørg derfor lægen. |
Kræft i Danmark
Sundhedsstyrelsen har 13. december 2011 publiceret opgørelsen af kræftincidens i Danmark i 2010
Link til Sundhedsstyrelsens opgørelse
Disse data vil blive inkluderet i NORDCAN i foråret 2012 sammen med de tilsvarende nye opgørelser fra andre nordiske lande.
Der var 17 107 ny kræfttilfælde undtagen anden hudkræft blandt mænd i 2010 i Danmark og 17 005 blandt kvinder. Hovedfund var at antal brystkræfttilfælde faldt i 2010 efter en kraftig stigning i gennemløbet af den 1. nationale mammografi screeningsrunde i 2008-9. Antal prostatacancertilfælde faldt i 2010, sandsynligvis på grund af en vis tilbageholdenhed med PSA-testning.
I Danmark i 2009 var antallet af nye kræfttilfælde undtagen anden hudkræft blandt mænd 16 634 og blandt kvinder 17 606.
| Danske nøgletal om kræft: |
Mænd |
Kvinder |
| Antal nye tilfælde pr. år (2005-2009) |
16 089 |
16 211 |
Antal personer som lever med diagnosen ved udgangen af 2009.
(Dvs. både personer som er i behandling eller går til kontrol og personer som er på så lang afstand af deres sygdom, at de må betragtes som raske). |
87 024 |
127 757
|
| Kræftdødsfald pr. år (2005-2009)* |
7 829 |
7 517 |
| *Antallet af dødsfald er lidt for lave, da ca. 5.3% af dødsfaldene i 2009, 4.0% i 2008 og 3.5% i 2007 ikke har fået indberettet en dødsårsag. |
|
Hvor mange overlever sygdommen?
Alle kræftformer bortset fra anden hudkræft.
Relativ overlevelse for patienter diagnosticeret 2007-2009: |
Mænd |
Kvinder |
| 1 år: |
72% |
75% |
| 3 år: |
57% |
61% |
| 5 år: |
51% |
56% |
Den ’relative overlevelse’ er et skøn over, hvor mange der overlever en bestemt kræftsygdom i f.eks. et eller tre år efter diagnosen. Tallet tager højde for, at man kan dø af andet end den pågældende kræftsygdom, f.eks. hjertetilfælde eller trafikuheld. Den ’relative overlevelse’ svarer altså til overlevelsen, hvis døden kun skyldes den konkrete kræftform.
Bemærk, at tallene er gennemsnitstal baseret på store patientgrupper. Der er ikke er taget højde for, hvor udbredt sygdommen var, da den blev konstateret (stadie) eller andre forhold, der har betydning for sygdommens forløb og chancerne for overlevelse.
|
I internationale sammenligninger opgøres kræft sædvanligvis uden anden hudkræft. Anden hudkræft er en kræftform med meget lav dødelighed og den er ofte underrapporteret.
I Danmark er Sundhedsstyrelsen ansvarlig for registrering af alle kræfttilfælde og dødsårsager.
Denne opgørelse af kræft i tal er baseret på tal fra NORDCAN.
NORDCAN er en database, der er lavet i samarbejde mellem cancerregistrene i de 5 nordiske lande samt Færøerne og har til formål at formidle data til kræftinformation, planlægning, kvalitetskontrol og forskning. Her er der oplysninger om incidens (antal nye tilfælde), kræftdødelighed og prævalens (antal personer der lever med en kræftsygdom) for 41 kræftformer.
De publicerede tal fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen kan til tider afvige lidt fra NORDCAN tallene, da vi i NORDCAN har valgt at følge internationale regler for multiple kræfttilfælde.
Opgørelsen af nye tilfælde af kræft for 2010 blev publiceret fra Cancerregisteret 13. december 2011 og kræftdødsfald for 2010 forventes tilgængelige fra Dødsårsagsregisteret i januar 2012. NORDCAN forventes opdateret med disse data i løbet af marts 2012.
De hyppigste kræftformer i Danmark for mænd og kvinder:
De hyppigste kræftformer blandt mænd er kræft i prostata, lunge, tyktarm og blære. For kvinderne er det kræft i bryst, lunge, tyktarm samt modermærkekræft.
Nedenstående diagrammer viser de hyppigste kræftformer for henholdsvis mænd og kvinder i 2009.
Basalcellehudkræft tælles ikke med i opgørelsen af kræfttilfælde i Cancerregisteret og NORDCAN
Hvorfor er antallet af kræfttilfælde lavere end i tidligere opgørelser?
Ved sammenligning af kræftrisiko i Danmark med risikoen i andre lande inkluderer vi ikke længere anden hudkræft og basalcelle hudkræft. Det gik vi væk fra i 2007 og rettede det tilbage til 1978. Registreringen af anden hudkræft og specielt af basalcelle hudkræft varierer mellem lande og er sædvanligvis underrapporteret, da det ofte bliver behandlet uden for sygehusvæsenet. I det danske cancerregister registreres basalcellekræft som anden neoplasi og ikke som kræft.
Anden hudkræft og basal celle hudkræft anses ikke for at være livstruende, men de er dog vigtige at få behandlet. I 2009 blev der rapporteret 1319 tilfælde af anden hudkræft og 11 293 tilfælde af basalcelle hudkræft.
Stadig flere kræfttilfælde
Antallet af kræfttilfælde stiger i hele verden. Nogle af de vigtige grunde til stigningen er, at der bliver flere mennesker og at vi bliver ældre. Over halvdelen af kræftsygdommene rammer mennesker over 65 år.
Jo ældre man bliver, jo større er risikoen for at få kræft, og jo større er sandsynligheden også for at kræftfremkaldende faktorer har kunnet påvirke. Alligevel er kræft den hyppigste dødsårsag blandt personer under 65 år.
Kræft rammer især ældre
De forskellige kræftsygdomme har forskellig aldersprofil, men som hovedregel rammer kræft ældre mennesker. Hvert år får ca. 84 mænd ud af 100.000 og 117 kvinder ud af 100.000 i aldersgruppen 30-34 år en kræftdiagnose. I aldersklassen 75-79 år forventes hhv. 3.262 og 2.114 tilfælde per 100.000 i aldersgruppen.
På figuren nedenfor ses til venstre den aldersspecifikke incidenskurve per 100 000 for alle kræftformer. Figuren til højre viser en opgørelse af kræftdødeligheden. I aldersklassen 75-79 år dør ca. 1.915 mænd per 100.000 og 1.292 kvinder per 100.000 af en kræftform bortset fra anden hudkræft.
Når anden hudkræft er udeladt af incidens- og dødeligheds-opgørelserne, skyldes det dels at anden hudkræft registreres forskelligt i internationale sammenhænge og dels at dødeligheden er meget lav.
Siden 1943 har der været en stor stigning i antal tilfælde af lungekræft og modermærkekræft både blandt mænd og kvinder. Lungekræft kan stort set forebygges ved at stoppe tobaksrygning, og lungekræft forekomsten er da også faldet blandt mænd siden 1985, men desværre stiger forekomsten stadig blandt kvinder.
Modermærkekræftrisikoen kan nedsættes ved fornuftige solvaner. Brystkræft hos kvinder steg indtil 2002 og stagnerede efterfølgende og steg igen i 2008 på grund af start af mammografiscreening. Disse tal forventes at falde til det tidligere niveau efter et par år.
Prostatakræft hos mænd stiger på grund af mere følsom diagnostik og øget anvendelse af blodprøver for prostata specifikt antigen (PSA).
Forekomsten af livmoderhalskræft er faldet, fordi tidlig diagnose af forstadier, der let kan behandles, ofte sker gennem screening. Som i resten af den vestlige verden falder hyppigheden af mavekræft, uden at det reelt vides hvorfor.
Mere detaljeret statistik - NORDCAN
I samarbejde med cancerregistrene i de øvrige nordiske lande har vi udviklet en database NORDCAN til kræftinformation,
planlægning, kvalitetskontrol og forskning.
Her er der oplysninger om incidens (antal nye tilfælde), dødelighed, prævalens (antal personer der lever med en kræftsygdom) og relativ overlevelse for 41 kræftformer i 5 nordiske lande samt Færøerne fra registrenes start til de nyeste tilgængelige data. For Danmark er der tal for incidens for årene 1943-2009, kræftdødelighed for årene 1951-2009, prævalens for årene 1963-2009 og relativ 1- og 5-års overlevelse for patienter diagnosticeret 1964-2003.
Antallet af dødfald i 2007, 2008 og 2009 med kræft som primær dødsårsag er dog for lavt da hhv. 3.5%, 4.0% og 5.3% af dødsfaldene mangler en dødsårsag.
Data vises i tabeller og grafer som kan udskrives, gemmes eller kopieres til fx Excel, Word eller Powerpoint.
Tallene kan adskille sig lidt fra de publicerede data fra cancerregistrene og dødsårsagsregistrene da data er konverteret til en international version som bedre kan sammenlignes landene imellem.
Kræfttilfælde fordelt på de tidligere amter
For årene 1972-2006 findes data for kræft-incidens og -dødelighed for 5 nordiske lande fordelt på amter i en særlig PC-version af NORDCAN som kan downloades til egen PC. Denne version findes kun på engelsk og bliver ikke længere opdateret.
I forhold til web-versionen af NORDCAN er der i PC-versionen også adgang til at tegne kort over kræftforekomst og dødelighed, valg af tabeller er mere fleksibelt og der er mulighed for at editere grafer. Hvis du registrerer dig som bruger, får du meddelelse om opdatering.
Vær opmærksom på at du skal have administrator rettigheder på din PC for at installere programmer - kontakt din systemadministrator hvis du har problemer med installation af PC-NORDCAN.
Kræfttilfælde fordelt på de nuværende regioner
Fra 1. januar 2007 blev amterne i Danmark afløst af 5 regioner. En opgørelse af hvordan antallet af kræfttilfælde og fordelingen på kræftformer så ud i 2005 - 2009 for de ny regioner, kan ses på nedenstående links:
For at se flere detaljer for regionerne klik på de nedenstående link:
Tal om kræftforekomst fordelt de nye regioner og kommuner tilbage til 1978 kan også findes i Sundhedsstyrelsens databank.
For at se grafer for udviklingen over tid for udvalgte kræftformer for regionerne, klik på:
Overlevelse efter kræft
For alle kræftformer samlet bortset fra anden hudkræft var den relative 5-års overlevelse 56% for kvinder og 51% for mænd blandt patienter diagnosticeret 2007-2009. De nyeste tal for overlevelse i Danmark findes i en artikel fra Danish Medical bulletin december 2011 (på engelsk) og er en gennemgang af overlevelse efter 24 kræftformer for fem 3-års perioder for patienter diagnosticeret 1995-2009:
Tabeller med 1-års, 3-års og 5-års overlevelse samt hvor mange patienter beregningerne er baseret på kan findes her:
En sammenligning mellem de nordiske lande af 5-års relativ overlevelse i otte 5-års perioder 1964-2003 kan findes i Acta Oncologica issue 5 (juni 2010).En af artiklerne gennemgår hovedresultaterne for 1999-2003.
I NORDCAN har vi inkluderet 5-års relativ overlevelse fra ovenstående rapport og suppleret med 1-års relativ overlevelse. Her kan findes tabeller og grafiske fremstillinger af den relative overlevelse.
Oplagsbog
Rapporten "Kræft i Danmark. En opslagsbog" giver for de enkelte kræftsygdomme en oversigt over forekomst, udvikling over tid, livstidsrisiko, dødelighed, international variation, faktorer der kan øge eller sænke risikoen, symptomer, diagnosticering, behandling, prognose og forebyggelse. Kræftstatistik arkene i NORDCAN giver en opdatering af de fleste tal.
De enkelte kræftsygdomme
På nedenstående link kan du finde flere tal om de enkelte kræftsygdomme. Gå ind under den kræftform, du vil vide mere om og klik så på 'Statistik'.
Sundhedsstyrelsen
Fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan de officielle publikationer hentes og Sundhedsstyrelsens databank giver mulighed for at hente yderligere tabeller, blandt andet også over basalcelle hudkræft.
Udvikling i kræft: Nogle opgørelser
Til Kræftplan 2 har en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen i juni 2005 udarbejdet en rapport over kræftudviklingen, herunder overlevelse på nationalt plan sammenlignet med Norge, Sverige og Finland for otte store kræftformer.
Udbredelse af kræft - i Norden og i hele verden
Hvis du vil vide noget om kræftsygdommenes udbredelse i Danmark sammenlignet med de øvrige nordiske lande så brug
Hvis du vil sammenligne med kræftsygdommes udbredelse i lande i hele verden, så henviser vi til IARC, som er WHO's kræftforskningcenter i Lyon. De har detaljerede oplysninger om de forskellige kræftformer i en lang række lande: