Nye kræfttilfælde og -dødsfald |
|
Her kan du læse om den aktuelle udvikling i antallet og risikoen for nye kræfttilfælde.
Siden 1943 har der været en stor stigning i antal tilfælde og risiko for lungekræft og modermærkekræft både blandt mænd og kvinder.
Se figur, der viser udviklingen over tid for lungekræft og modermærkekræft
Lungekræft
Risikoen for lungekræft er faldet blandt mænd siden begyndelsen af 1980erne og falder stadig. Alligevel steg antallet af lungekræfttilfælde igen fra kort før 2000, fordi middellevetiden stiger i den danske befolkning, og risikoen for lungekræft stiger med alderen. Hos kvinder stiger risikoen stadig, men den forventes at stagnere inden for de nærmeste år. Andelen af kvindelige rygere toppede omkring 1970 og er siden mere end halveret. Tobaksrygning er langt den vigtigste risikofaktor for lungekræft som i høj grad kan forebygges ved at lade være med at ryge.
Modermærkekræft
Antallet af tilfælde af modermærkekræft er steget markant siden 2004. Hovedårsagen til modermærkekræft er eksponering for UV-stråling, som man udsættes for, når man opholder sig i solen, eller når man bruger solarier. Stigningen må især tilskrives udviklingen i danskernes solvaner, men øget opmærksomhed på sygdommen og dens symptomer kan også bidrage til, at der bliver registreret flere tilfælde – og forhåbentligt i et tidligere og mindre alvorligt stadie. Risikoen for modermærkekræft kan nedsættes med fornuftige solvaner. Kampagnen "Skru ned for solen" giver de fire solråd: siesta, solhat, solcreme og sluk solariet.
Brystkræft
Brystkræft hos kvinder er steget jævnt siden midten af 1950erne. I perioden 2008-2010 blev der registreret særlig mange nye tilfælde af brystkræft. Det skyldes, at det organiserede tilbud om mammografiscreening af kvinder i alderen 50-69 år i denne periode blev udbredt til hele Danmark. Efter første screeningsrunde blev gennemført, faldt antallet af nye tilfælde i 2011 tilbage mod det tidligere niveau.
Se figur, der viser udviklingen over tid for kræft i bryst, livmoderhals og prostata
Prostatakræft
Antallet af registrerede tilfælde af prostatakræft hos mænd er steget samtidig med, at der har været et øget antal undersøgelser for forhøjet niveau af prostata specifikt antigen (PSA) ved blodprøver. Det er ikke et udtryk for, at der reelt har været en tilsvarende stigning i antallet af tilfælde af sygdommen, men skyldes snarere, at flere har fået stillet diagnosen i forbindelse med en PSA-undersøgelse. I Danmark har man ikke anbefalet disse PSA-tests til personer uden urinvejssymptomer. Vi har derfor haft den laveste risiko (antal nye kræfttilfælde pr. 100.000) i Norden, samtidig med at vi har haft det samme niveau for prostatakræft dødelighed som de øvrige nordiske lande.
I 2010 og 2011 er incidensen faldet, formentlig på grund af faldende brug af PSA-tests. Incidensfaldet startede efter to store internationale undersøgelser, som viste, at effekten på prostatakræft dødelighed af PSA-test af mænd uden urinvejssymptomer var meget begrænset.
Livmoderhalskræft
Risikoen for livmoderhalskræft er faldet til en tredjedel siden 1960erne. Det er den, fordi man ved hjælp af screening kan diagnosticere forstadier til sygdommen. Forstadier der som regel er lette at behandle. Screeningen bliver tilbudt til alle kvinder mellem 23 og 65 år. De seneste 10 år har der dog ikke været noget væsentligt fald i risikoen. Risikofaktoren bag livmoderhalskræft er kronisk infektion med Human Papilloma Virus (HPV). De senere år er der startet et vaccinationsprogram mod HPV for piger i 12-års alderen, og i 2013 er der et midlertidigt vaccinationstilbud for alle kvinder op til 26 års alderen.
Tekst: Seniorstatistiker Gerda Engholm, Statistiker Anne Mette T. Kejs, Programmør Niels Chr. S. Christensen og Videnskabelig medarbejder Niels Anker
Kilde: Seniorstatistiker Gerda Engholm, Overlæge Hans H. Storm. Talgrundlaget for beregningerne er data fra det danske Cancerregister og det danske Dødsårsagsregister i Statens Serum Institut, samt befolkningsoplysninger fra Danmarks Statistik.
Sidst ændret: 11-04-2013