Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Overlever lungekræftpatienter længere, hvis de får den ene kombination af behandinger frem for den anden?
Skal tarmkræftpatienter til kontrol hvert halve år, eller kan der gå halvandet år mellem kontrollerne, uden at det har betydning for overlevelsen, hvis de får tilbagefald? Og hvor meget betyder det for dem psykisk at skulle gå til hyppige eller sjældnere kontroller?
Kan man undgå visse senfølger ved strålebehandling, hvis patienten får flere behandlinger med lavere stråleintensitet, og samtidig få bugt med kræften?
Tre eksempler på klinisk forskning, der, som navnet antyder, foregår i klinikken helt tæt på patienterne.
Klinisk forskning er det, der foregår, inden et nyt lægemiddel eller et nyt behandlingsprincip kan blive godkendt og taget i brug som standardbehandling. Det er her, man får svaret på, hvad der virker bedst og på hvem.
Den kræftforskning, der foregår på de eksperimentelle afdelinger, er også klinisk forskning. Her er det typisk fase 1 afprøvninger af nye lægemidler, som tilbydes patienter, der forgæves har prøvet de godkendte behandlinger, der findes. Her kan man få det første sikre fingerpeg på, om et nyt lægemiddel virker lige så godt mod kræftceller inde i et menneske som mod kræftceller i petriskåle eller forsøgsdyr.
Tilbage
Tekst: Helle Falborg
Sidst ændret: 11-07-2011