ASCO - American Society of Clinical Oncology
30.000 kræftspecialister fra hele verden deltager i det amerikanske cancerselskab (ASCO) årlige kongres. Her bliver de vigtigste fremskridt inden for kræftbehandling præsenteret.
ASCO Annual Meeting 2010
Her kan du læse udpluk af de største nyheder fra ASCO-mødet i Chicago, juni 2010.
Der er sket fremskridt inden for bl.a. modermærkekræft, kronisk myeloid leukæmi, lymfeknudekræft og prostatakræft.
Modermærkekræft:
Immunterapi forlænger livet for patienter med udbredt modermærkekræft
Eksperterne betragter opdagelsen af det nye lægemiddel ipilimumab som et gennembrud i behandlingen af modermærkekræft. Patienter, der blev behandlet med ipilimumab reducerede deres risiko for at dø med 34 procent sammenlignet med de patienter, der ikke fik ipilimumab.
Hvis modermærkekræft spreder sig, er sygdommen overordentlig vanskelig at behandle. Trods flere årtiers ihærdig søgen er det indtil nu ikke lykkedes forskerne at finde en effektiv behandling. Derfor har det vakt betydelig opmærksomhed, at behandling med ipilimumab kan forlænge livet for patienter med udbredt modermærkekræft.
Behandling med ipilimumab virker ved, at bremsen på kroppens eget immunforsvar bliver slået fra. Immunforsvarets dræberceller bliver aktiveret og slår kræftcellerne ihjel. Men behandlingen har imidlertid omkostninger. Hos 10-15 procent af patienterne angriber immunforsvaret også kroppens normale celler. Hvis for eksempel tarmen bliver angrebet, kan der opstå svær – og i sjældne tilfælde – livstruende diarré. Bivirkningerne kan heldigvis kontrolleres ved at dæmpe immunforsvaret med binyrebarkhormon.
Behandling med ipilimumab fås også i Danmark
Effekten af ipilimumab er så bemærkelsesværdig, at man kort tid efter offentliggørelse af resultaterne i Chicago har indført ipilimumab som et behandlingstilbud i Danmark til patienter med udbredt modermærkekræft. Det er sket selvom ipilimumab endnu ikke er godkendt af sundhedsmyndighederne eller markedsført.
Behandlingen foregår i Århus, Odense og Herlev.
Til top
BRAF-hæmmer kan få modermærkekræft til at skrumpe
Ipilimumab er ikke det eneste lovende lægemiddel, der er på vej til modermærkekræft. En ny type behandling (PLX4032), der virker ved at hæmme et gen ved navn BRAF, kan reducere kræftssvulstens størrelse hos ca. 70 procent af patienter med modermærkekræft. Det var en en af de største nyheder ved ASCO-mødet i 2009. Så effektiv behandling er aldrig set før.
De behandlinger (Interferon) man kender i dag, får svulsten til at skrumpe i kun ca. 15 procent af tilfældene.
På mødet i 2010 viste det sig, at et andet lægemiddel (GSK2118436), der virker på samme måde som PLX4032, havde præcist lige så imponerende effekt. I fremtiden bliver det spændende at se, hvordan ipilimumab og BRAF-hæmmere kommer til at supplere hinanden.
Rigshospitalet kører i øjeblikket et forsøg med en BRAF-hæmmer til bl.a. patienter med modermærkekræft.
Til top
Kronisk myeloid leukæmi:
Imatinib (Glivec®) er nu overgået af to nye lægemidler - nilotinib (Tasigna®) og dasatinib (Sprycel®)
I 2001 opdagede man, at Glivec® tabletter havde en imponerende effekt på kronisk myeloid leukæmi. Glivec® var en af de første såkaldte målrettede kræftbehandlinger.
Glivec® sætter sig i en lomme i det protein (BCR-ABL), der er ansvarlig for sygdommen – som en nøgle der sættes ind i en lås – hvorved væksten af leukæmicellerne hæmmes.
Opdagelsen af Glivec® var en revolution, som satte gang i udviklingen af lignende lægemidler, der binder sig endnu kraftigere til lommen i leukæmi-proteinet BCR-ABL.
Nilotinib og dasatinib er et resultat af denne udvikling og de binder sig 1000 gange kraftigere end Glivec®.
Leukæmi-proteinet BCR-ABL forsvandt hos dobbelt så mange patienter, der havde fået behandling med de nye stoffer. Samtidig indtrådte effekten hurtigere og færre fik tilbagefald blandt de patienter, der fik nilotinib og dasatinib sammenlignet med patienter, der fik Glivec®.
De to nye stoffer – nilotinib og dasatinib – bruges nu til patienter, hvor Glivec® ikke længere har effekt.
Til top
Lymfekræft:
Rituximab (MabThea®) holder patienter med langsomt voksende lymfekræft raske længere
To års vedligeholdelsesbehandling med rituximab (MabThea®) holder patienter med langsomt voksende lymfekræft raske i længere tid. Det er resultatet af et stort lodtrækningsforsøg med deltagelse af over 1.200 patienter med follikulært lymfom.
Alle patienter blev først behandlet med kemoterapi og rituxumab. Patienter, som havde effekt af denne første behandling, blev fulgt i to år enten uden yderligere behandling eller med fortsat rituximamb hver 8. uge i de to år.
Af de patienter, der fik rituximab, var det kun cirka halvt så mange, der fik tilbagefald af sygdommen. Efter to år var det således kun 18 procent, der blev syge igen.
Af de patienter, der ikke fik yderligere behandling, havde 33 procent fået tilbagefald efter to år.
Rituximab er et antistof, der binder sig til CD20-proteinet, der sidder på overfladen af lymfekræftceller. Proteinet sidder også på celler, der har betydning for kroppens immunforsvar. Derfor øger langvarig behandling med rituximab risikoen for svære infektioner. Derudover er feber og kulderystelser de mest almindelige bivirkninger, men de kan ofte undgås med forebyggende medicin.
Til top
Prostatakræft:
Kombineret strålebehandling og hormonbehandling forlænger livet hos mænd med prostatakræft
Lægerne har ment, at strålebehandling ikke kunne betale sig, hvis prostatakræft vokser udenfor prostata eller ind i det omgivende væv. Disse mænd er i stedet blevet behandlet med medicinsk kastration eller fået fjernet testiklerne, der producerer mandligt kønshormon.
Et stort lodtrækningsforsøg med deltagelse af 1.200 mænd med prostatakræft viser nu, at 74 pct. af de mænd, der både fik hormonbehandling og strålebehandling var i live syv år efter afsluttet behandling. Af de mænd, der alene fik hormonbehandling var 66 pct. i live efter syv år.
Blandt de strålebehandlede var der kun 51 dødsfald pga. prostatakræft, mens der var 89 dødsfald blandt de patienter, der kun fik hormonbehandling.
Strålebehandlingen havde dog omkostninger som diarré og blødning fra tarmen. Men både stråleapparatur og -teknik er forbedret betydeligt siden forsøgets planlæggelse i 1993, hvorfor effekten af strålebehandlingen formentlig vil være endnu større i dag.
Et videnskabeligt forsøg udført i Skandinavien med dansk deltagelse viste sidste år lignende resultater.
I begge undersøgelser viste effekten af strålebehandling sig først efter ca. fem år. Eksperter mener derfor, at strålebehandling skal tilbydes til mænd med en forventet levetid på mere end fem år.
Til top
Brystkræft:
Mere skånsom operation af kvinder med brystkræft
Kvinder, der opereres for brystkræft, får rutinemæssigt også fjernet lymfekirtlerne i armhulen for at afgøre, om kræften har spredt sig. Hvis der er kræft i armhulen, skal kvinden nemlig også behandles med strålebehandling, kemoterapi eller hormonbehandling.
Operation i armhulen kan føre alvorlige gener med sig som nedsat bevægelighed af skulderen, smerter og især kronisk hævelse af armen (lymfødem).
Nu har et stort lodtrækningsforsøg bekræftet, at man helt kan undgå operation i armhulen, hvis der ikke er kræft i en bestemt lymfekirtel, den såkaldte skildvagtslymfekirtel (’sentinel node’). Skildvagtslymfekirtelen er den første lymfekirtel som lymfevæsken – og dermed eventuelle kræftceller – passerer på deres vej til armhulen.
I forsøget deltog der mere end 5.000 kvinder, som skulle opereres for brystkræft. Halvdelen af kvinderne fik fjernet lymfekirtlerne i armhulen, mens den anden halvdel kun blev opereret i armhulen, hvis der var kræft i skildvagtslymfekirtlen.
Kvinderne i de to grupper levede præcis lige længe, og risikoen for tilbagefald var også ens.
I Danmark tilbyder man allerede nu undersøgelse af skildvagtslymfekirtlen på alle brystkirurgiske afdelinger.
Resultatet af dette meget store forsøg bekræfter, at denne strategi er forsvarlig og skåner kvinderne for de gener, som en operation i armhulen kan medføre.
Læs også:
Landvinger i kræftforskningen 2009
Udpluk fra ASCO-mødet i 2009
Til top
Tilbage