Det kan være svært at gennemskue, om nyheder inden for kræftforskningen er ligeså epokegørende, som de lyder i medierne.
Her kan du læse et udpluk af de fremskridt, som det amerikanske cancer selskab (ASCO) har udpeget, som de mest lovende i 2009:
Indviduel skræddersyet kræftbehandling vinder frem
Udviklingen peger på, at individuelt skræddersyet kræftbehandling vil være inden for rækkevidde i fremtiden.
De nye lægemidler angriber bestemte vækstsignaler i kræftcellerne. Derfor har de fået navnet ’målrettet behandling’. De virker fundamentalt anderledes end kemoterapi, som både slår raske celler og kræft celler ihjel.
Individuelt fremstillet vaccine giver patienter med lav-risiko lymfeknudekræft ekstra tid
Patienter med lymfeknudekræft af typen ’follikulær lymfom’ har et helt særligt protein (idiotype) i kræftknuden.
Ud fra væv fra kræftknuderne fremstillede forskerne en unik kræftvaccine – BiovaxID – mod dette protein for hver patient. I gennemsnit holdt vaccinerede patienter sig raske i mere et år længere end patienter, der ikke blev vaccineret.
Det er første gang, at ægte individuelt skræddersyet behandling har gjort en så stor forskel.
Eksperter er dog i tvivl, om hvordan BiovaxID skal kombineres med moderne behandling. Patienterne, der fik BiovaxID, fik nemlig ikke rituximab, som er en vigtig del af behandlingen af lymfeknudekræft i dag.
Herceptin virker også ved kræft i mavesækken
For første gang viser en undersøgelse, at målrettet behandling med herceptin har en plads i behandlingen af kræft i mavesækken.
Hvis man kombinerer herceptin med kemoterapi, lever patienter med mavekræft i gennemsnit et par måneder længere, end hvis de udelukkende får kemoterapi.
Effekten af behandlingen synes måske beskeden, men patienterne havde meget udbredt kræft og dermed var deres prognose på forhånd dårlig. Faktisk var effekten af herceptin lige så stor som i de første undersøgelser af herceptin til brystkræft.
I dag ved vi, at herceptin helbreder kvinder, der er blevet opereret for brystkræft med HER2 protein i kræftcellerne. Herceptin virker nemlig ved at angribe HER2 proteinet, der sidder på overfladen af 20 pct. af al brystkræft.
Fremtidsperspektivet er, at herceptin også vil kunne være med til at helbrede patienter, der er blevet opereret for kræft i mavesækken.
Målrettet tabletbehandling er bedre end kemoterapi for en mindre undergruppe af lungekræftpatienter
En specialundersøgelse af lungekræftpatienter kan afgøre, hvem der skal have den nye tablet iressa, og hvem der skal have kemoterapi. Det er resultatet af en stor asiatisk undersøgelse.
Iressa er en tablet, der virker ved at stoppe vækstsignalernes vej ind i kræftcellen. Signalerne bliver sendt ind via EGFR, som opfanger vækstsignalerne som en antenne på overfladen af kræftcellen.
Patienter, der havde en ændring (mutation) i EGFR i kræftvævet, levede markant længere uden forværring i kræften, hvis de blev behandlet med iressa, end hvis de fik kemoterapi.
Omvendt havde patienter med normal EGFR overhovedet ingen gavn af iressa.
Desværre er den særlige ændring i EGFR ikke så almindelig i Danmark som i Asien.
Ændringen er hyppigst blandt kvindelige ikke-rygere med en bestemt undertype af lungekræft, som kaldes adenocarcinom.
Nyrekræftpatienter lever længere
Hidtid har medicinsk behandling af nyrekræft været meget belastende og kun gavnet ganske få patienter. Faktisk er det usikkert, om medicinsk behandling reelt kunne øge patienternes levetid.
Det er der vendt grundigt op og ned på i de seneste år. Flere nye målrettede behandlinger gør, at nyrekræftpatienter kan leve længere.
I 2009 er avastin og afinitor føjet til listen af behandlinger, der er godkendt til nyrekræft.
Avastin hæmmer dannelsen af nye blodkar i kræftknuder.
Afinitor angriber et protein (mTOR), som er nødvendig for, at kræften kan vokse.
Patienter, som får avastin sammen med immunterapi, kan se frem til dobbelt så lang tid, uden at kræften vokser sammenlignet med patienter, der kun får immunterapi.
Hvis der kommer tilbagefald, er det stadig muligt at gøre en forskel. Afinitor kan nemlig nedsætte væksten af kræft og fordobler tiden til, at kræften på ny forværres sammenlignet med patienter, der får placebo.
Eksperter i nyrekræft er enige om, at både avastin og afinitor øger overlevelsen betydelig, selvom man ikke med sikkerhed har kunnet fastlægge størrelsen af overlevelsesgevinsten.
Skuffende resultater for avastin efter operation for tarmkræft
Hvis man bliver opereret for kræft, er der næsten altid en vis risiko for tilbagefald, selvom kirurgen har fjernet kræftknuden i sundt væv. Det skyldes, at efterladte kræftceller kan være så få, at lægerne ikke kan finde dem.
Kemoterapi efter operation for tarmkræft kan helbrede patienter ved at slå de sidste kræftceller ihjel. Man troede, at avastin sammen med kemoterapi måske kunne helbrede endnu flere.
Det undersøgte man i et stort internationalt lægemiddelforsøg med deltagelse af godt 2.700 patienter, der var blevet opereret for tarmkræft. Alle forsøgsdeltagerne fik kemoterapi, men halvdelen fik også avastin.
Desværre var der ingen effekt af avastin og risikoen for tilbagefald var den samme.
Muligt gennembrud i behandling af modermærkekræft
Patienter med modemærkekræft har deltaget i en tidlig afprøvning af en helt ny tabletbehandling. Hos næsten alle 31 deltagere blev kræften mindre efter behandlingen.
Selvom resultaterne er foreløbige, har de vakt betydelig opmærksomhed, fordi det normalt kun er 10 – 15 pct. af patienter med modermærkekræft, der reagerer på kemoterapi. Mange tror, at en helt ny og effektiv behandling for modermærkekræft er på vej.
Lægemidlet har endnu ikke noget rigtigt navn, men kun et nummer: PLX4032. Det angriber en særlig mutation i et gen ved navn B-RAF. Denne genmutation findes hos halvdelen af alle patienter med modermærkekræft.
Større undersøgelser af PLX4023 er på vej, og resultaterne vil afgøre, om vi står overfor en ny revolutionerende behandling af modermærkekræft.
Strålebehandling øger levetiden markant efter operation for prostatakræft
Mænd, der får strålebehandling efter fjernelse af prostata, lever i gennemsnit knap to år længere end mænd, der kun får fjernet prostata.
Det er resultatet af en stor amerikansk undersøgelse, der startede tilbage i 1988. Alle 431deltagere i undersøgelsen fik fjernet prostata på grund af kræft. Halvdelen af mændene fik efter operationen strålebehandling.
Forskerne måtte følge mændene i 13 år, før det blev tydeligt, at strålebehandling kan rede livet for mænd, der er opereret for prostatakræft.
Det er kun, hvis kræften er vokset helt ud til randen af prostata eller ind i sædblæren, at strålebehandling gør en forskel.
Måling af PSA-tal hos raske mænd overdiagnosticerer ufarlig prostatakræft
Hvis man kan opdage en kræftsygdom tidligt, før den giver symptomer, kan man forbygge kræftdødsfald. Dette gælder for brystkræft opdaget ved mammografiscreening, og for livmoderhalskræft opdaget som forstadier ved smeartest (screeningsundersøgelse).
Man håbede på, at en PSA screeningstest kunne gøre det samme for mænd. Desværre viser det sig, at måling af PSA-tal blandt raske mænd diagnosticerer mange ufarlige typer af prostatakræft, og screeningen får ikke antallet af mænd, der dør af prostatakræft til at falde markant.
Det er resultatet af en europæisk og en amerikansk undersøgelse, hvor man fulgte henholdsvis 160.000 og 76.000 raske mænd i ca. 10 år.
Halvdelen fik målt deres PSA-tal regelmæssigt og fik undersøgt prostata ved en almindelig lægeundersøgelse. Der blev konstateret flere tilfælde med prostatakræft blandt dem, der fik målt PSA-tal, men dødelighed af prostatakræft faldt ikke markant. I den europæiske undersøgelse var der dog lidt færre dødsfald af prostatakræft.
Forskerne beregnede, at man skulle screene 1.400 raske mænd og behandle 48 med prostatakræft for at rede en mand fra at dø af prostatakræft.
Fjernelse af prostata eller strålebehanding har både på kort og langt sigt betydelige bivirkninger såsom impotens, inkontinens, kroniske vandladningsgener og diarré.
I Europa vurderer eksperter, at de menneskelige omkostninger ved screening og eventuel behandling er for høje til en generel anbefaling af screening for prostatakræft. Derfor fraråder man regelmæssig måling af PSA-tal hos raske mænd i Europa.
Amerikanske eksperter har den modsatte holdning og anbefaler regelmæssig måling af PSA-tal for mænd yngre end 75 år – dog efter en grundig lægesamtale om fordele og risici.
En halv teskefuld ingefær kan nedsætte kvalme ved kemoterapi
Ingefær har i mere end et århundrede været anvendt som kvalmemiddel. Nu viser et velgennemført videnskabeligt forsøg, at der er noget om snakken.
Ingefærkapsler kan, sammen med moderne kvalmebehandling, holde kvalmen væk hos kræftpatienter i kemoterapi.
De 664 deltagere i forsøget fik enten kapsler med stødt ingefær i tre forskellige doser eller kapsler med placebo. Hverken patienterne eller lægerne vidste, hvem der fik hvad.
Alle doser ingefær virkede kvalmestillende, men de to laveste doser ingefær var mest effektive.
Antioxidanter forebygger ikke kræft
Antioxidanter – såsom vitaminer og mineraler – er blevet anvendt til at forebygge kræft. Men lægerne har længe hverken kunne svare ja eller nej til spørgsmålet, om det virkede, da man ventede på resultaterne af store befolkningsundersøgelser.
Svarene er efterhånden kommet, og de viser, at antioxidanter ikke forebygger kræft.
I nogle tilfælde kan beta-karoten (forstadie til A vitamin og farvestof i gulerødder) ligefrem øge riskoen for lungekræft.
To meget store undersøgelser med henholdsvis 35.000 og 160.000 deltagere bekræfter, at hverken selen, E-vitamin eller multivitaminer kan forebygge prostatakræft.
35.000 raske amerikanske mænd fik enten kun E-vitamin, kun selen, både E-vitamin og selen eller placebo i godt fem år. Man troede, at antioxidanterne kunne mindske risikoen for prostatakræft, men der var lige mange, der fik prostatakræft i alle fire grupper. Faktisk var der en tendens til, at flere udviklede prostatakræft blandt dem, der fik E-vitamin alene.
I det såkaldte Women’s Health Initiative fulgte man 160.000 raske kvinder, som fik eller ikke fik multivitaminer i otte år. Man holdt øje med, om kvinderne fik bryst-, tarm-, livmoder-, lunge- eller æggestokkræft og måtte konkluderer, at lige mange kvinder i de to grupper fik kræft.
Læs også: