Sitemap
Tilføj nøgleord:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

At leve med uhelbredelig kræft

At leve med kræft, der ikke kan kureres, kan være en særlig udfordring, fordi døden bliver nærværende og livet dyrebart. Nogle vælger ikke at tænke på, hvad der vil ske i fremtiden. Andre vælger at forberede sig så godt, de kan, og for mange bliver det vigtigt at være i nuet.

 

Nogle kræftpatienter får den besked, at sygdommen er uhelbredelig, allerede når de får at vide, at de har kræft første gang. Det kan skyldes, at kræften opdages sent, eller at den er meget aggressiv.

Andre kræftpatienter oplever tilbagefald, spredning og lange behandlingsforløb, der desværre ikke helbreder.

Mange kan få tilbudt en livsforlængende behandling (også kaldet palliativ behandling), der kan betyde, at man får en god tid på trods af den uhelbredelige sygdom.

Foto: Mange patienter med en uhelbredelig sygdom oplever at sætte større pris på det, der giver glæder
Mange patienter med en uhelbredelig sygdom oplever at sætte større pris på det, der giver glæder.


Et nyt kapitel i livet
Mange kræftpatienter føler, at der begynder et nyt kapitel i deres liv på det tidspunkt, de får at vide, at kræften er uhelbredelig.

Nogle patienter fortæller, at de begynder at leve fra dag til dag og ikke tænker på, hvad der vil ske i fremtiden. Andre oplever en større følelse af kontrol over livet, hvis de forestiller sig, hvordan det vil være, når man selv er væk, f.eks. hvordan familien vil klare sig.


Hos nogle fylder angsten meget
Nogle patienter bekymrer sig meget for at komme til at føle fysisk smerter eller anden ubehag. Andre er bange for at føle sig ensomme eller at blive afhængige af andre. Angsten kan nogle gange blive så kraftig, at man kan føle, den i kortere eller længere perioder fratager kontrollen over livet. Angst er en meget ubehagelig følelse at leve med, men uanset hvad angsten skyldes, kan du selv gøre noget for at undgå, at den kommer til at styre dit liv. 

Angst
Få gode råd til, hvad du kan gøre, og hvor du kan søge hjælp, hvis du oplever, at angsten tager over, eller du får angstanfald.

'Det kan være en livsbekræftende oplevelse at se døden i øjnene. Ufatteligt som oplevelsen kan give fred i sind og tanker, fordi der ikke er noget ’hvis’. Store ting bliver små, og små ting bliver store. Døden er en oplevelse for livet, fordi erkendelse giver indsigt i sindet'.

Mand, mavekræft


Mere opmærksom på det vigtige i livet
Måske bliver man nødt til at opgive langtidsplanlægningen, men det betyder ikke, at man undlader at sætte sig mere kortsigtede mål. Det kan være, man nu kan prioritere at gøre noget, man ikke havde tid til før. Mange patienter med en uhelbredelig sygdom oplever at blive mere nærværende i nuet og sætter større pris på det, der giver glæder.


Dine nærmeste kan reagere forskelligt og uventet
Mange oplever, at familie og venner kommer til at betyde endnu mere, og at de bliver ens vigtigste kilde til hjælp.

Nogle oplever også, at det er svært at tale med sine nærmeste, og at man har forskellige måder at reagere på. Måske vil nogle af dine pårørende benægte alvoren og forsøge at muntre dig op og gøre det umuligt for dig at vise dine følelser. Andre trækker sig måske tilbage af frygt for at komme til at sige noget forkert, eller fordi de vil beskytte sig selv mod det, der er svært. Det kan også være, du føler, at nogle af dine nærmeste er overbeskyttende og pakker dig ind i vat.

 
Det kan være svært at tale sammen om din situation
Det kan være, din familie, venner og kolleger afventer dine udmeldinger om, hvor meget du vil tale om sygdom og behandling, og om hvordan du helst vil støttes.

Nogle gange kan det være anstrengende at skulle være stærk nok til at tage hul på samtalerne. Men hvis du er i stand til at tale åbent, kan det måske få dine nærmeste til at slappe af og finde frem til, hvordan I klarer jer bedst sammen.

Dine pårørende kan være usikre på, hvordan de hjælper dig bedst

Derfor kan det nogle gange være en god idé at fortælle dine nærmeste og pårørende, hvad du har brug for fra dem. Det kan f.eks. være praktisk hjælp i huset eller kørsel til behandling, men det kan også bare være en snak en gang i mellem eller lidt adspredelse.

Hjælp fra vennerne

Lindrende og livsforlængende behandling
Selvom man er uhelbredelig syg, er der flere, der lever et godt liv i lang tid. Nogle vil kunne få tilbudt en behandling, der vil kunne holde sygdommen i skak i måneder eller år uden at kunne kurere den. For andre vil det ikke være muligt at behandle selve kræften, men der kan tilbydes behandling, der kan kontrollere og lette symptomerne, f.eks. hvis man har smerter eller andet ubehag.

Giv dig tid til at tænke over de forskellige valgmuligheder for behandling

Afvej for og imod – hvad er bedst for dig, og hvad giver dig mest ro? Er behandlingen det værd, hvor mange bivirkninger kan du forvente? Vil du hellere bruge mere tid med familien end på behandlinger? Det er sjældent, at beslutninger om behandling skal træffes her og nu.

Gode råd ved samtalen hos lægen
Når du skal til en samtale om dine behandlingsmuligheder, er det er en god idé at lave en liste over spørgsmål, du vil stille lægen. Det kan f.eks. være:

  • Hvilke behandlinger kan komme på tale?

  • Er målet med behandlingen at reducere kræften, forlænge livet eller kontrollere symptomer?

  • Hvorfor tror du, at netop denne behandling er den bedste for mig?

  • Skal jeg bede om en vurdering fra en anden læge?

  • Har jeg mulighed for at blive vurderet af second opinion-udvalget?

  • Hvad sker der, hvis jeg ikke tager imod behandlingen?

  • Er der bivirkninger? Er de midlertidige eller permanente, og kan de afhjælpes?

  • Skal jeg spise anderledes?

  • Kan jeg arbejde? Skal jeg måske overveje deltidsarbejde?

  • Vil behandlingen påvirke mit sexliv?

  • Hvad kan jeg selv gøre?

’Jeg tror på, at jeg har meget at udrette endnu. Måske bliver mit liv ikke helt så langt, som jeg troede, det skulle blive. Men jeg er her endnu, og jeg har en dejlig familie, som gerne vil have, at jeg bliver hos dem længe endnu. Det holder jeg fast i. Alle ønsker det bedste for mig, og det er dejligt at mærke, at jeg gør en forskel i deres liv’.

Kvinde, brystkræft

Mange har glæde af at tage en pårørende med til samtalerne hos lægen. Så er man to til at lytte og huske spørgsmål og svar. Det kan også være en idé at skrive lægens svar ned.


Second opinon
Du kan eventuelt spørge din læge, om du har mulighed for at blive vurderet af Sundhedsstyrelsens ekspertpanel vedrørende eksperimentel behandling.

Second opinion-ordningen
Læs mere om at få vurderet sin sag af second opinion-udvalget.


Om testamente
Når man lever med en uhelbredelig sygdom, bliver de fleste bekymrede for deres nærmeste. Skal man oprette et testamente? Er økonomien til at overskue? Har ægtefællen adgang til kontoen, og kan han eller hun blive i huset? Er børnene rigtigt i vej? Skal der oprettes børnetestamente?

Mange får ikke talt om disse ting, fordi de vil skåne hinanden. Man kan f.eks. være bange for at tage håbet fra familie og venner. Dine nærmeste kan være bange for at indlede en samtale om, hvad der skal ske, når du ikke lever mere, fordi tanken om dette er svær for dem at udholde.

Ofte vil det dog være en stor lettelse for alle parter at få talt tingene igennem og få afklaret den økonomiske situation for de efterladte. I skal måske finde ud af, om de kan blive i boligen, om livsforsikringen dækker, eller hvordan de skal forholde sig til en gæld.

Måske er det bedst, at du selv uddeler de små arvestykker, som har speciel betydning for dig og modtagerne.

For at få hjælp til at overskue det hele, kan det være nødvendigt at involvere socialrådgiver, bank og advokat. 

Testamente
Her kan du læse mere om at oprette et testamente.

Nogle har glæde af at skrive afskedsbreve til deres nærmeste

Det kan være en hjælp for nogle at skrive et brev til sine børn. Hvis du skriver et brev til hvert af dine børn, vil de have et personligt minde om dig.

Du kan f.eks. skrive minder fra barnets fødsel og opvækst, og du kan fortælle om de gode egenskaber, du ser hos barnet. Du kan eventuelt arrangere, at barnet får brevet til dets konfirmation, fødselsdag eller en anden mærkedag.

Andre ting, du kan gøre, som senere kan være til glæde eller støtte for børn eller andre pårørende:

  • Indtale et bånd
  • Optage en video
  • Ordne fotografialbummet og skrive kommentarer til billederne

Læs mere

Hjælp til at klare hverdagen
Det kan være, du kan klare dig selv og ikke har behov for hjælp. Men det kan være rart at vide, at der findes forskellige tilbud. F.eks. har pårørende mulighed for at tage orlov fra deres arbejde for at passe en alvorligt syg kræftpatient. Du kan også søge om hjemmehjælp eller få hjælpemidler i din bolig.

Orlov til pasning og pleje af pårørende
Læs mere om pasningorlov og plejeorlov

Hjælp i hjemmet
Læs mere om mulighederne for at få hjemmehjælp og hjælpemidler i hjemmet


Brug for at tale med nogen?
Du kan benytte dig af nogle af Kræftens Bekæmpelses tilbud om støtte.

Kræftlinjen
Kræftrådgivninger
Ring til Kræftlinjen eller din lokale rådgivning, hvor du kan komme til at tale med en rådgiver, hvis du har behov for at tale om din situation.

Cancerforum
Du kan også møde andre kræftramte og pårørende på online mødestedet.

Patientforeninger
Gennem din patientforening kan du møde andre i samme situation som dig.


Til top
Tilbage  



Tekst: Ida Nymand Ammundsen
Kilde: Sygeplejerske og psykoterapeut Annette Hornemann

Sidst ændret: 07-11-2011


Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen