Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Det er almindeligt ved stort set alle kræftformer, at behandlingen medfører en række gener, som i perioder kan gøre det svært at have lyst eller evne til seksuel aktivitet.
Fysiske problemer
Både strålebehandling, operation, kemoterapi og andre medicineringsformer kan føre til en række gener, der kan medføre seksuelle problemer, eller som i perioder kan gøre det svært at gennemføre et samleje. Det kan f.eks. være rejsningsproblemer, kortere skede, tørhed i skeden, smerter ved samleje eller ved sædafgang, nedsat evne til at få orgasme, mindre mandligt kønshormon eller udtalt træthed. Læs mere om problemerne og få råd til, hvad du kan gøre:
Seksuelle problemer hos kvinder
Seksuelle problemer hos mænd
At spørge om hjælp er vigtigt og naturligt
De problemer, du oplever, er der mange andre, der også oplever. Lægen eller sygeplejersken på hospitalet kan hjælpe dig eller henvise dig til hjælp. Du kan også gå til din praktiserende læge, der kan give dig gode råd, eller du kan opsøge en sexolog, der har speciel viden om problemer i forbindelse med kræftbehandling.
Medicin kan påvirke din seksualitet
For nogle kan medicin have direkte negativ indvirkning på seksualiteten. Hvis medicinen giver bivirkninger, f.eks. sløvhed eller motoriske problemer, kan det være nødvendigt at have sex modsat det tidspunkt, hvor du indtager medicinen. Det vil f.eks. sige om aftenen, hvis du får medicinen om morgenen.
Hvis du oplever ændringer, der påvirker din seksualitet i negativ retning, så tal med en autoriseret sexolog, din praktiserende læge eller sygeplejersken eller lægen på hospitalet. Det er nogle gange muligt at skifte til et andet præparat, som ikke nødvendigvis giver samme bivirkninger. Medicin påvirker personer forskelligt, og det kan derfor være nødvendigt at afprøve forskellige medicintyper for at finde frem til den type, der påvirker seksualiteten mindst muligt.
Hyppigste bivirkninger af medicin, der kan påvirke dit sexliv
- Antihormonbehandling mod prostatakræft kan give lyst- og rejsningsproblemer
- Antihormonbehandling mod brystkræft (Tamoxifen®, Arimidex®, Aromasin®, Femar®) giver ofte udtalt skedetørhed, der medfører smerter ved samleje og måske manglende lyst
- Kemoterapi kan påvirke dine hormonproducerende celler, så du producerer mindre eller ingen kvindelige kønshormoner. Det kan give skedetørhed eller manglende lyst
- Morfinpræparater kan gøre dig sløv og give dig tørhed i mund og slimhinder og derved påvirke din seksualitet
- Antidepressiv medicin og opium, kan mindske din seksuelle lyst og formåen
- Blodtryksnedsættende og vanddrivende medicin kan give rejsningsproblemer. Ofte kan du undgå dette ved at skifte præparat
- Binyrebarkhormon kan øge din seksuelle lyst, men dog også svække evnen til at få orgasme
- Visse former for medicin kan give vægtforøgelse, sløvhed eller motoriske problemer, som indirekte kan være med til at påvirke din seksualitet
Hvis kroppens udseende forandres
Det kan også være, at du ikke føler dig så seksuelt attraktiv længere, hvis dit udseende f.eks. er ændret som følge af behandlingen. Det kan være, hvis du mister dit hår, får lavet en stomi, eller hvis du som mand oplever, at fedtet fordeler sig anderledes på kroppen, så den virker mindre maskulin.
Hvis kroppen ændrer udseende
Nogle kræftbehandlinger kan nedsætte evnen til at blive gravid eller blive far til et barn
Hvis du skal i behandling for kræft og gerne vil have muligheden for at få børn efter behandlingen, kan du få frosset sæd, befrugtede æg, ubefrugtede æg eller æggestokke ned, inden behandlingen går i gang.
Kræftbehandling kan påvirke evnen til at få børn
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og Tina Hessner Müller
Kilde: Læge og sexolog Marianne Bruhn
Sidst ændret: 14-01-2011
Nøgleord på siden: