Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Amygdalin (vitamin B17)

Her på siden kan du læse om amygdalin (vitamin B17).


Kort om amygdalin

  • Kræftens Bekæmpelse fraråder kræftpatienter at få indsprøjtninger eller spise kosttilskud med amygdalin, der også går under navnet vitamin B17 eller laetrile.
     
  • Amygdalin kan give alvorlige forgiftningssymptomer og i værste tilfælde være dødelig.
     
  • Amygdalin er ikke godkendt som kosttilskud eller naturlægemiddel, hverken i Danmark, andre europæiske lande eller USA.
     
  • Flere internetsider reklamerer helt udokumenteret med amygdalin som en mirakelkur mod kræft – ofte internetsider, der samtidig sælger amygdalin som kosttilskud. Kræftpatienter frarådes at købe kosttilskud med amygdalin over internettet.

Hvad er amygdalin?
Amygdalin er et stof, der findes naturligt i mange nødder, planter og frugtkerner, som f.eks. abrikoskerner. Stoffet kaldes også vitamin B17 eller ”laetrile” på engelsk.
 
Når man spiser amygdalin som kosttilskud eller får sprøjtet amygdalin ind i blodårerne, omdannes amygdalin til giftstoffet cyanid.
 
Teorien bag den påståede virkning af amygdalin mod kræft er, at kræftceller indeholder flere af de stoffer, der omdanner amygdalin til cyanid sammenlignet med raske celler. Laboratorie- og dyreforsøg har imidlertid vist, at teorien ikke er korrekt. 

Til top

Ingen dokumenteret effekt af amygdalin på kræftpatienter
I et klinisk forsøg (fase II) fra 1982 blev amygdalin evalueret blandt 178 patienter med forskellige former for kræft. De fleste af patienterne havde bryst-, tarm- eller lungekræft.
  
Patienterne fik først amygdalin sprøjtet ind i blodårerne (intravenøst) og bagefter amygdalin som tabletter (kosttilskud).  Umiddelbart efter endt behandling var kræftsygdommen forværret for halvdelen af patienterne, og efter 7 måneder var den forværret for alle patienter. Samtidig blev der fundet flere tilfælde af cyanidforgiftning blandt patienterne.
   
Konklusionen på undersøgelsen var derfor, at der ikke var grund til at lave yderligere undersøgelser, da der var ingen positiv effekt på overlevelse, og bivirkningerne var mange og alvorlige. 

Påståede effekter af amygdalins virkning mod kræft, f.eks. på udenlandske hjemmesider, skal derfor ikke tages for gode varer.

Til top

Sikkerhed og bivirkninger af amygdalin
Amygdalin er ikke godkendt som kosttilskud eller naturlægemiddel i Danmark og heller ikke i andre europæiske lande eller USA.
 
De amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) har forbudt salg og brug af amygdalin (laetrile) på grund af risikoen for cyanidforgiftning.
 
Der er rapporteret om alvorlig cyanidforgiftning, efter at en kræftpatient havde spist 3 gram amygdalin samtidig med at have spist store doser af C-vitamin.
   
Kosttilskud med amygdalin kan være forurenet med bakterier og andre mikroorganismer. Desuden er der ingen sikkerhed for, at produktet indeholder de stoffer og i de mængder, som der står på varedeklarationen.

Bivirkninger:

  • Eksem (dermatitis)
  • Cyanidforgiftning fra høje doser og lang tids brug af amygdalin/”laetrile”. Symptomerne på cyanidforgiftning er: 
      • Kvalme
      • Opkastninger
      • Hovedpine
      • Svimmelhed
      • Forvirring
      • Blåfarvning af huden
      • Lavt blodtryk
      • Nerveforstyrrelser
      • Koma
      • Død

Til top

Interaktioner - samtidig brug af andre stoffer 
Andre stoffer og fødevarer kan forværre bivirkningerne af amygdalin.
 
C-vitamin (Ascorbinsyre) i fødevarer og tabletter forværrer giftigheden af amygdalin.

Det stof, som omdanner amygdalin til cyanid, er et protein (enzym), der hedder beta-glucosidase.
 
Flere fødevarer indeholder beta-glucosidase og kan derfor øge risikoen for forgiftning med amygdalin. Mandler, selleri, ferskner og gulerødder er eksempler på fødevarer, der indeholder beta-glucosidase, og som derfor øger giftigheden af amygdalin.

Til top

Tilbage
 



Af: cand. brom., ph.d. Christine Paludan-Müller
 
Kilder:

Moertel CG et al. (1982) A clinical trial of amygdalin (laetrile) in the treatment of human cancer. New England Journal of Medicine, 306:201-6
 
Milazzo S et al. (2006) Laetrile treatment for cancer. Cochrane Database Syst Rev Apr 19; (2): CD005476

Sidst ændret: 12-05-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen