Her på siden kan du læse om religiøsitet og bøn i relation til kræft.
Religiøsitet og helbred
Religiøsitet og forebyggelse
Fjernforbøn og behandling
Troens betydning for livskvalitet
Links og litteratur
Hvad er forskellen på at være spirituel og religiøs?
Begreberne er vanskelige og kan defineres på forskellige måder. Indenfor forskningen omkring tro og helbred dækker begrebet ”spiritualitet” primært over, hvordan den enkelte erfarer og udlever sin tro på det personlige plan. ”Religiøsitet” derimod, handler mere om måden, hvorpå mennesker organiserer sig om en fælles tro. Det kan f.eks. være kirkegang og andre aktiviteter i religiøse fællesskaber.
Til top
Religiøsitet og helbred
Mennesker med en religiøs livsholdning klarer sig som regel bedre helbredsmæssigt end mennesker uden tro. Det viser efterhånden talrige videnskabelige undersøgelser. Forklaringen på de positive sammenhænge mellem religiøsitet og helbred skal for en stor del findes i de religiøse gruppers livsstil. Sammenlignet med ikke-troende har religiøse mennesker generelt et bedre psykisk velbefindende (f.eks. større håb og færre depressioner), et større socialt netværk (f.eks. bedre familieforhold, faste aktiviteter) og ikke mindst en bedre livsstil (f.eks. ingen rygning og alkohol, regelmæssig døgnrytme).
Få undersøgelser har vist, at spiritualitet eller tro forøger livskvaliteten hos kræftpatienter, mens det står åbent, hvilken betydning spiritualitet eller troen i sig selv har på forebyggelse og helbredelse af kræft.
I Danmark er fagfolk som teologer, læger, sociologer og psykologer gået sammen i et netværk for at undersøge sammenhængen mellem tro og helbred, blandt andet den åndeligt lægende virkning af tro i forbindelse med kræft.
Religiøsitet og forebyggelse
I visse meget religiøse grupper som syvendedagsadventister og mormoner er forekomsten af kræft betydeligt lavere - mellem halvdelen og to tredjedele af normalbefolkningens - viser videnskabelige undersøgelser. Den væsentligste forklaring er sandsynligvis en sundere livsstil som f.eks. ingen rygning og alkohol. Nogle undersøgelser foreslår, at stærke sociale bånd og det religiøse tilhørsforhold kan nedsætte stress og måske forbedre immunforsvaret.
Forskellige former for bøn
Bøn
Bøn er: ”i almen forstand enhver form for henvendelse til en gud, guder eller andre livsbestemmende magter for at opnå deres vilje og/eller hjælp” (Den Store Danske Encyclopædi, art. Bøn side 550). Bøn kan antage mange forskellige former i forskellige traditioner og religioner. For eksempel i form af tilbedelse, taksigelse, ønsker, meditation og forbøn.
Forbøn
Forbøn er bøn på vegne af andre end én selv. Det kan f.eks. være et familiemedlem, som er modtager for ens bønner. På engelsk hedder forbøn ”Intercessory prayer”
Fjernforbøn
Fjernforbøn er forbøn, hvor der ingen forbindelse er mellem forbederne og dem som de beder for, f.eks. patienter. Modtagerne for bønnen ved heller ikke nødvendigvis, at der er andre, som beder for dem. På engelsk hedder fjernforbøn ”Remote Intercessory Prayer”.
Til top
Fjernforbøn og behandling
På nuværende tidspunkt er der ikke belæg for hverken at fraråde eller anbefale anvendelse af fjernforbøn på patienter i behandling.
Det viser en samlet analyse (Cochrane review) af fire undersøgelser, heriblandt én om kræft, publiceret mellem 1964 og 1999.
I alt elleve undersøgelser af fjernforbøns effekt på sygdomsforløb blev gennemgået, men forfatterne fandt, at kun de fire levede op til gældende kvalitetskrav for udførelsen af videnskabelige undersøgelser. I en tidligere samlet analyse, hvor ikke kun fjernforbøn, men også fjernhealing, blev undersøgt, var konklusionen den samme: De fleste undersøgelser har ikke en tilstrækkelig forskningsmæssig styrke, og det er derfor ikke muligt at drage en klar konklusion om fjernforbøns effekt på sygdomsforløb.
Den hidtil største undersøgelse fra 2006 viser, at forbøn ikke har effekt på komplikationer efter en hjerteoperation. Tværtimod opstod der oftere komplikationer hos de patienter, som vidste, at nogen bad for dem. I undersøgelsen deltog 1802 hjertepatienter fordelt på tre grupper:
-
Gruppe 1: 604 patienter som modtog fjernforbøn, efter at de var blevet informeret om, at de måske ville modtage fjernforbøn.
-
Gruppe 2: 597 patienter modtog ikke fjernforbøn, efter at de var blevet informeret om, at de måske ville modtage fjernforbøn.
-
Gruppe 3: 601 patienter modtog fjernforbøn, efter at de var blevet informeret om, at de ville modtage fjernforbøn.
Fjernforbøn blev givet i 14 dage fra aftenen før patienternes hjerteoperation.
Ved at sammenligne resultatet for gruppe 1 og 2 kunne forskerne konkludere, at fjernforbøn ikke havde nogen virkning: Lige mange patienter i hver gruppe fik nemlig komplikationer efter deres hjerteoperation. Når forskerne derimod sammenlignede resultatet mellem gruppe 3 og 1 kunne de konkludere, at lidt flere af de patienter, som vidste, at der blev bedt for dem fik komplikationer sammenlignet med dem, som ikke var sikre på, at der var nogen som bad for dem.
Til top
Troens betydning for livskvalitet
Undersøgelser tyder på, at kræftpatienter med et religiøst tilhørsforhold er bedre til at tilpasse sig den nye situation, ligesom de også oplever mindre angst og giver udtryk for større håb. Alt i alt oplever de religiøse patienter en større livskvalitet end ikke-religiøse patienter. Det er imidlertid stadig et åbent spørgsmål, hvilke aspekter af den religiøse livsstil, der kan medvirke til en forbedret livskvalitet.
I takt med at flere og flere bliver helbredt for kræft, er der kommet øget fokus på den enkeltes livskvalitet under og efter et behandlingsforløb. Hvilke sammenhænge der er mellem spirituelle, psykologiske og sociale faktorer og håndteringen af den biologiske sygdom er derfor væsentlige spørgsmål i fremtiden.
Til top
Links og litteratur
-
Astin JA, Harkness E, Ernst E. The efficacy of "distant healing": A systematic review of randomized trials. Ann Intern Med 2000; 132(11):903-910.
-
Benson H, Dusek JA, Sherwood JB, Lam P, Bethea CF, Carpenter W et al. Study of the Therapeutic Effects of Intercessory Prayer (STEP) in cardiac bypass patients: a multicenter randomized trial of uncertainty and certainty of receiving intercessory prayer. Am Heart J 2006; 151(4):934-942.
-
Jensen OM. Cancer risk among Danish male Seventh-Day Adventists and other temperance society members. J Natl Cancer Inst 1983; 70(6):1011-1014.
-
Johansen C og Hvidt NC. Moderne fjernforbønsundersøgelser og de spørgsmål de rejser. I: Kan tro flytte bjerge? Om religion og helbred. Hvidt NC og Johansen C (red.). Gyldendal 2004, kapitel 8: 135 -153.
-
La Cour P. Forholdet mellem religion og helbred. I: Kan tro flytte bjerge? Om religion og helbred. Hvidt NC og Johansen C (red.). Gyldendal 2004, kapitel 7: 120- 134.
-
Roberts L, Ahmed I, Hall S. Intercessory prayer for the alleviation of ill health. Cochrane Database Syst Rev 2000;(2):CD000368.
-
Vespa, Anna et al. Evaluation of intrapsychic factors, coping styles, and spirituality of patients affected by tumors. Psycho-Oncology. 2010.
Til top
Tilbage