Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Hvad er omega 3 og omega 6 -fedtsyrer?

Fedt er opbygget af forskellige typer fedtsyrer. Kroppen har brug for at få alle typer fedtsyrer i forskellige mængder. Det gælder dog ikke transfedtsyrer (som bl.a. findes i friturestegt mad), der er usunde for kroppen.
Omega-3 og -6 fedtsyrer er begge flerumættede fedtsyrer, som er af den type, som kroppen gerne skal have mest af.

Fedt er opbygget af fedtsyrer, som findes i forskellige typer mad:

Fedtsyre Findes typisk i
Mættede fedtsyrer  Animalske produkter som smør, ost og kød
Monoumættede fedtsyrer  Olivenolie og rapsolie
Flerumættede (polyumættede) fedtsyrer  Planteolier, nødder og fede fisk - men også i kød, æg og mælkeprodukter
Transfedtsyrer Industrielt fremstillede friturestegte madvarer og kager


Essentielle fedtsyrer - skal vi have gennem maden

Nogle fedtsyrer kan kroppen selv danne, mens vi kun kan få andre vigtige fedtsyrer gennem maden. De fedtsyrer, vi skal have gennem maden, kaldes essentielle fedtsyrer.

Vidste du…
…at omega3 -fedtsyrer er varmefølsomme, og at en del af dem derfor kan blive nedbrudt, når man f.eks. koger eller steger fisken i længere tid.

 

Omega-3 fedtsyrer
Der findes forskellige omega-3 fedtsyrer. Det er disse tre, der findes i de største mængder, og som kroppen har mest brug for:

  • Alpha linolensyre, der findes bl.a. i raps- og sojaolie.
    Alpha linolensyre er en essentiel fedtsyre, hvilket betyder, at vi ikke selv danner den i kroppen, men skal have den gennem maden.
     
  • EPA (eicosapentaensyre), der findes i fede fisk som laks, sild og makrel.
     
  • DHA (docosahexaensyre), der findes i fede fisk som laks, sild og makrel.
     
    EPA og DHA betragtes som de mest virkningsfulde af omega- 3 fedtsyrerne på bl.a. immunforsvaret, fedtomsætningen og blodets størkningsprocesser.

Når vi spiser planteolier, der indeholder Alpha linolensyre, omdannes den i kroppen til de to andre omega-3 fedtsyrer, EPA og DHA. Men det er sparsomme mængder, der kommer ud af det, og derfor har det en større ernæringsmæssig betydning at få EPA og DHA ved at spise f.eks. fede fisk.

Vidste du…
…at det er omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, der er i kapsler med fiskeolie?


Omega-6 fedtsyrer

Kroppen har også brug for omega-6 fedtsyrer. De vigtigste er:

  • Arachidonsyre (findes i kød)
     
  • Linolsyre (findes i planteolier som majs-, solsikke- og tidselolie)

Linolsyre er en essentiel fedtsyre, hvilket betyder, at kroppen ikke selv kan danne den, og at vi skal have den tilført gennem maden. Ud fra linolsyre kan kroppen selv danne andre nødvendige omega- 6 fedtsyrer som f.eks. den, der hedder CLA.

Vigtigt med både omega-6 og omega-3
Hvor store mængder omega-6 fedtsyrer vi spiser i forhold til mængden af omega-3 fedtsyrer, kan have betydning for, hvordan de optages i kroppen.

Nogle forskere mener, at mængdeforholdet bør være 1:2, dvs. at man spiser nogenlunde dobbelt så mange omega 6-fedtsyrer som omega-3.
I Danmark spiser vi nærmere 10-20 gange så mange omega-6 som omega-3 fedtsyrer, da vi spiser relativt lidt fisk. Om dette har nogen praktisk betydning for vores sundhed er dog ikke dokumenteret. 

Anbefaling - hvor meget skal vi have?
Undersøgelser viser, at ca. 9% af befolkningen (både raske og syge) spiser fiskeolie eller levertran som kosttilskud. Ifølge Fødevarestyrelsen er det dog bedre at spise fisk frem for fiskeolie-tilskud, da fisk er rige på en række andre næringsstoffer, som den danske befolkning får for lidt af, f.eks. jod og D-vitamin.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser 200-300 gram fisk om ugen og gerne som en blanding af fede og magre fisk.


En nordisk arbejdsgruppe fraråder ligefrem, at man spiser mere end 3 g omega 3-fedtsyrer om dagen (hvilket svarer til ca. 300 g fisk), idet store mængder fiskeolier kan have uheldige konsekvenser for bl.a. blodets størkningsevne og fedtindhold, ligesom det kan forringe kroppens evne til at bekæmpe betændelsestilstande.

Man ved ikke, om meget store mængder fiskeolier kan være giftige for kroppen.



Tekst: Hanne Sandvang og cand. brom., ph.d. Christine Paludan-Müller

 

Sidst ændret: 27-05-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen