Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Der er lavet en del undersøgelser af omega-3 fedtsyrers betydning for kroppen. Her er det slået fast, at fiskeolie har en positiv virkning på kroppen i forhold til hjertekarsygdomme. Det er derimod mindre klart, hvilken betydning fisk og fiskeolier har i forhold til kræft.
Befolkningsundersøgelser: Fiskeolier og kræftEr der væsentlig forskel på fed og mager fisk? Fiskeolier og anoreksi og kakeksi?
Bivirkninger
Opsummering: Det ved man om fiskeolier
Befolkningsundersøgelser: Fiskeolier og kræft
Befolkningsundersøgelser har ikke vist en entydig sammenhæng mellem kræft og den mængde af fisk (eller kosttilskud med omega-3 fedtsyrer), man spiser.
Videnskabelig forskning på området viser, at:
-
Fiskeolier muligvis beskytter mod udviklingen af især de kræftformer, der påvirkes af hormoner. Det er f.eks. prostatakræft og hormonfølsom brystkræft.
-
Ca. halvdelen af undersøgelserne viser, at omega-3 fedtsyrer mindsker risikoen for at få bryst-, prostata-, livmoderhals- og æggestokkræft. Den anden halvdel af undersøgelserne viser derimod, at fiskeolier ikke har nogen effekt over for kræft.
Problemer med befolkningsundersøgelser
Befolkningsundersøgelserne kan vise meget forskellige resultater, og det kan være problematisk at bruge resultaterne. Det skyldes især tre forskellige forhold:
-
Undersøgelsernes resultater påvirkes tilsyneladende af fiske-vanerne. Der er muligvis en positiv virkning af fiskeolier i lande, hvor man spiser meget fisk (f.eks. Norge, Japan og Finland), mens man oftest ikke ser det samme i undersøgelser fra f.eks. USA, hvor man ikke spiser så meget fisk
-
Undersøgelserne viser ikke, hvor store mængder fiskeolie deltagerne reelt har spist
-
Undersøgelserne inddrager ikke deltagernes øvrige madvaner - f.eks. hvor meget kød, de spiser, om de evt. spiser kosttilskud af fiskeolier osv.
Læs mere om befolkningsundersøgelserne her:
Er der forskel på fed og mager fisk?
Der er væsentligt færre omega-3 fedtsyrer i mager fisk end i fed fisk. Alligevel viste en svensk undersøgelse fra 2002 ikke nogen væsentlig forskel mellem de fede og de magre fisk i forhold til risikoen for at få brystkræft.
I undersøgelsen sammenlignede forskerne 2085 kvinders risiko for at få brystkræft, når de henholdsvis spiste enten fed eller mager fisk mere end 3-4 gange om ugen, med 2000 kvinder, som fik mindre end 2 portioner fisk om måneden. Det viste sig, at gruppen af fiske-spisende kvinder, hvad enten de spiste fed eller mager fisk, fik mindsket risikoen for brystkræft med hhv. 20% (mager fisk) eller 30% (fed fisk) sammenlignet med kvinderne, der ingen fisk spiste.
Fiskeolier og anoreksi og kakeksi
Mennesker med kræft oplever ofte vægttab og appetitløshed. Det kaldes anorexia-cachexia.
Forskning har vist en række mulige årsager til appetitløsheden, bl.a. at man har flere betændelsesfremmende stoffer i blodet, hvilket samtidig påvirker fedtomsætningen og nedbryder proteinerne i kroppens muskulatur.
I undersøgelser på dyr har omega-3 fedtsyrer vist sig, at kunne stabilisere mængden af disse betændelsesfremmende stoffer og dermed at kunne bremse vægttabet i væsentlig grad.
Resultaterne fra forsøg med kræftpatienter har været blandede, og der mangler stadig megen viden om, hvilken og hvor meget fiskeolie, der bedst stabiliserer appetit og kropsvægt uden samtidig at medføre alvorlige bivirkninger pga. for høje doser. Fiskeolier anbefales derfor ikke på nuværende tidspunkt mod anoreksi og kakeksi.
Bivirkninger
Bivirkninger ved fiskeolier afhænger af, hvor meget man spiser. Det vil sige, at de er dosisafhængige. Jo mere fiskeolie, man spiser dagligt, jo større er risikoen også for at få bivirkninger.
-
Blodets størkningstid forlænges - vigtigt hvis man skal opereres
Undersøgelser har vist, at eskimoer, der spiser 7-10 g omega-3 fedtsyrer dagligt, får fordoblet blodets størkningstid i forhold til den gennemsnitlige dansker, der spiser fisk 1-2 gange ugentligt. Det kan have betydning i forbindelse med forestående operationer, fordi blødningstendensen øges. Den generelle anbefaling fra Fødevarestyrelsen om højst at spise 300g fisk om ugen - og ikke overskride 3g fiskeolier om dagen - gælder derfor især i forbindelse med operationer.
-
Tal med lægen inden operation
Store mængder af fiskeolie nedsætter blodets evne til at størkne, hvilket er alvorligt f.eks. under operationer. Derfor skal man tale med sin læge, hvis man spiser mange fiskeolier - og særligt også, hvis man samtidig tager blodfortyndende medicin (f.eks. Warfarin eller Aspirin).
-
Kroppens naturlige betændelsesreaktioner hæmmes
Nogle undersøgelser viser, at omega-3 fedtsyrer uhensigtsmæssigt kan hæmme kroppens naturlige reaktion ved infektioner. Der skal dog formodentlig meget store mængder fiskeolier til, før påvirkningen har nogen praktisk betydning.
-
Giftige stoffer frigøres
De frie radikaler, som konstant frigøres i kroppen, kan nedbryde de omega-3 og -6 fedtsyrer, vi spiser, til giftige komponenter. Denne proces kaldes per-oxidering.
I praksis opvejes de giftige effekter af at spise "normale" mængder flerumættede olier dog af, at man som regel får mindre mættet fedt i stedet (og dermed nedsætter risikoen for åreforkalkning). Samtidig er der ofte mange antioxidanter i olier med flerumættede fedtsyrer, og de neutraliserer de frie radikaler, som ellers oxiderer olierne og ødelægger deres egenskaber i kroppen.
|
Vidste du… …at flerumættede olier ikke alene oxiderer i kroppen, men også i deres flaske på køkkenbordet. Selvom der også her dannes giftige bi-produkter, er disse nemmere at undgå, fordi olierne som regel bliver harske eller uspiselige. Monoumættede olier oxiderer ikke så nemt, hverken i eller uden for kroppen, og er mere varmestabile. Dette er baggrunden for, at man i en årrække anbefalede brugen af olivenolie i stedet for f.eks. vindruekerneolie i den daglige madlavning. |
Opsummering: Det ved man om fiskeolier
Der er ikke dokumentation for, at fiskeolier kan påvirke sygdommen hos mennesker, der allerede har kræft. Nogle undersøgelser tyder derimod på, at fiskeolier kan forebygge visse former for kræft.
Hvis man skal opsummere den dokumentation, som findes omkring omega-3 og omega-6 fedtsyrer og kræft, gælder det at:
-
Nogle undersøgelser har vist, at omega-3 fiskeolier nedsætter risikoen for at få bryst- eller prostatakræft, men det er ikke bevist, at fiskeolier kan påvirke en allerede diagnosticeret kræft
-
Man ved stadig ikke, hvor store mængder fiskeolie, der evt. skal til for at virke forebyggende. Man ved heller ikke, om der er forskel på fisketype og tilberedningsmåde
-
Man ved ikke, om andre faktorer i kosten, som f.eks. at fiske-spisere spiser mindre kød, kan være afgørende i forebyggelsen af kræft
-
Der bør forskes mere i, om fiskeolier kan påvirke andre hormonfølsomme kræfttyper som f.eks. kræft i æggestokkene. De undersøgelser, der er lavet hidtil, er mangelfulde
-
Det anbefales at spise fisk mindst to gange om ugen bl.a. for at forebygge hjertekarsygdomme. Der er stadig ikke dokumentation for, om det er godt at spise mere fisk eller evt. at supplere med fiskeolie-tilskud for at forebygge kræft. Det frarådes at spise mere end 3g fiskeolier dagligt
-
Forholdet mellem hvor mange omega-3 og omega-6 fedtsyrer, man spiser, er måske ikke ligegyldigt, da fedtstofferne måske kan påvirke hinanden uhensigtsmæssigt i kroppen