Tilføj nøgleord:

Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Om hajbrusk og oksebrusk

Både haj - og oksebrusk har gennem de sidste 30 år jævnligt været i søgelyset for deres mulige effekt på kræft. Der har været to teorier, som skulle retfærdiggøre jagten på hajer og brugen af hajbrusk ved kræft, nemlig:

• At hajer ikke får kræft
• At høje koncentrationer af hajbrusk kan hæmme nydannelsen af blodkar i kræftceller

Svingende resultater af undersøgelser
Haj- og oksebrusk har været undersøgt for, om det har effekt på bl.a. psoriasis, gigt og kræft, men resultaterne har været svingende.

Læs mere her:

Virkninger og bivirkninger

Forhandling af hajbrusk i Danmark

Hajbrusk forhandles i Danmark som kosttilskud. Det betyder, at der er begrænset kontrol med præparatets fremstilling og ikke nogen kontrol af effekten. Hajbrusk sælges typisk i tablet- eller kapselform. Det er ikke tilladt at reklamere med - eller oplyse om - at hajbrusk kan forebygge, lindre eller behandle kræft.

Hajer får også kræft
Hajer kan faktisk godt få kræft. I den videnskabelige litteratur er der rapporteret om 42 tilfælde af både godartede og ondartede knuder (såkaldte neoplastiske celler) hos bruskfisk. Hos 15 af disse fisk (heriblandt hajer) har knuderne været ondartede, dvs. at de havde spredt sig og var vokset ind i fiskens normale væv.
Kræft forekommer altså også blandt hajer, selvom det er sjældent.

Mulige grunde til at haj-kræft er sjælden

Lever i åbent hav
At hajer sjældent får kræft kan skyldes, at hajer er fisk, som lever i åbent hav. Dermed er de ikke udsat for samme grad af forurening og kræftfremkaldende stoffer som f.eks. ferskvandsfisk. Denne forklaring understøttes af, at andre typer af fisk (f.eks. benfisk med knogleskelet) som lever i åbent hav, tilsyneladende heller ikke får kræft så ofte, som de fisk, der lever i søer eller på lavt vand langs kysterne.

Kun få hajer undersøges for kræft
En anden forklaring på, at man sjældent har set kræft hos hajer, kan være, at det er meget få hajer, der er blevet undersøgt for kræft. Det kan dels skyldes, at der ikke fanges nok hajer til at kunne lave mere systematiske undersøgelser, og dels at fiskerne tjener penge på at sælge hajerne i stedet for at udlevere dem til forskningsbrug. (Hajfinne-suppe er stadig en populær - og dyr - spise i de asiatiske lande).

Hajer modstandsdygtige over for kræft?
Forskere har forsøgt at fremtvinge synlig kræft hos hajer i fangenskab, men det er ikke lykkedes. Det giver næring til hypotesen om, at hajer er modstandsdygtige over for kræft.
Ved at give hajer store doser af et kræftfremkaldende stof (f.eks. det meget kræftfremkaldende stof aflatoxin), typisk over 50 dage, havde man forventet, at hajerne udviklede kræft. Det gjorde de ikke.

Det kan dog have andre forklaringer end, at hajer er modstandsdygtige over for kræft: Hajer lever i koldt vand (ned til – 21 C), hvilket medfører, at deres kræftceller - alt andet lige - vil dele sig langsommere, end hos mennesker, der har kropstemperaturer på 37 C.

Langsommere udvikling af kræft hos hajer
Man regner med, at mens kræftceller hos mennesker fordobler deres antal på ca. 25 timer, foregår en tilsvarende fordobling af kræftceller hos hajer på over 100 timer. Konsekvensen af denne beregning er, at en kræftknude hos en haj ikke vil nå at blive meget større end 0.16 mm på 50 dage, hvilket ikke er et synligt tegn på kræft.

Man ved altså ikke, om disse hajer i virkeligheden udvikler kræft. Konklusionen på den type undersøgelser må være, at de varer for kort tid til, at man kan sige noget generelt om hajers risiko for at udvikle kræft.

Der mangler altså stadig undersøgelser med lang observationstid, før man kan se, om hajer reagerer anderledes i et kræftfremkaldende miljø, end man ville forvente - og dermed kan være mere modstandsdygtige end andre dyr over for kræft.

Teori nr. 2: Brusk indeholder kræfthæmmende stoffer
Den anden teori, nemlig at hajbrusk indeholder kræfthæmmende stoffer, er relativt nemmere at undersøge. Du kan læse mere i afsnittet om virkninger og bivirkninger af hajbrusk i forbindelse med kræft.