Der har været en teori om, at hajer ikke får kræft, fordi de som bruskdyr er mere modstandsdygtige overfor kræft end andre dyr - og mennesker. Det er der dog ikke nogen dokumentation for - og der er fundet hajer med kræft.
Laboratorieundersøgelser med celler tyder på, at hajbrusk (og brusk generelt) måske indeholder stoffer, som i meget høje koncentrationer kan hæmme dannelsen af nye blodkar i forbindelse med kræftknuder. Dette vil være en god virkning, fordi kræftceller kræver en blodforsyning for at dele og sprede sig.
Hos mennesker, der spiser hajbrusk, virker det dog ikke på samme måde, da brusken sandsynligvis blot nedbrydes i maven til inaktive komponenter. Der er ikke offentliggjort nogen undersøgelser, der kan vise, at hajbrusk har effekt på kræft hos mennesker.
Opsummerende om effekt af brusk
På baggrund af eksisterende forskning kan man konkludere, at selvom det skulle vise sig, at hajbrusk indeholder kræfthæmmende stoffer, er det yderst usandsynligt, at stofferne er virksomme hos kræftpatienter, der spiser eller drikker hajbrusk-præparater.
Hvis en tilstrækkelig mængde undersøgelser fremover viser, at hajbrusk indeholder stoffer, der kan ødelægge kræftceller, bør stofferne identificeres og afprøves i deres reneste form - på både celler, dyr og mennesker.
|
Overvejelser om hajbrusk
Nogle undersøgelser kunne tyde på, at der kan være aktive stoffer i bruskpræparater, som kan påvirke kræften. Der er dog tre forhold, man endnu ikke ved nok om, og som man må overveje, hvis man vil tage bruskpræparater:
-
Hvis man spiser eller drikker hajbrusk, nedbrydes de aktive stoffer sandsynligvis i maven.
-
Man kender endnu ikke de stoffer, der muligvis er aktive i bruskpræparaterne. De findes sandsynligvis kun i små koncentrationer i natur-præparater.
-
Man kender endnu ikke bivirkningerne ved at få de muligvis aktive stoffer i hajbrusk i høje koncentrationer. Man ved altså ikke, hvordan de evt. kan påvirke de raske celler. |
Tre måder brusk kan virke på
Der er foreslået tre mulige mekanismer, hvorpå haj- og oksebrusk kunne tænkes at virke på kræftceller:
Nedenfor kan du læse mere om undersøgelser af det.
Brusk som 'celledræber'
Kan brusk dræbe celler - herunder kræftceller?
En del laboratorie-studier på celler har vist, at haj- og oksebrusk muligvis kan få celler til at dø ved bl.a. at blokere dannelsen af DNA og stimulere celledød (apoptose). Mange af disse undersøgelser er dog mangelfulde og modstridende i deres konklusioner.
Laboratorieundersøgelser
Når man undersøger bruskens effekt på kræftceller, lægges kræftknuder i væske, der indeholder høje koncentrationer af haj- eller oksebrusk.
Nogle undersøgelser har vist, at forskellige former for kræftknuder kan hæmmes, når de lægges i væske indeholdende høje koncentrationer af f.eks. oksebrusk (op til 5mg/ml). Det drejer sig om brystkræft, bugspytkirtelkræft, hjernekræft, hudkræft, knoglekræft, livmoderhalskræft, lungekræft, tarmkræft, testikelkræft samt æggestokkræft.
Andre undersøgelser kan ikke vise, at brusken påvirker cellerne i samme grad og kan kun vise en virkning ved nogle få kræftformer. Hvilke kræftformer, brusken i givet fald virker på, er der således ikke enighed om.
Fra laboratorium til menneske?
Desværre kan man ikke umiddelbart overføre resultaterne fra cellerne i et laboratorium til mennesker med kræft.
Det skyldes bl.a., at de koncentrationer af brusk, som kræftknuderne udsættes for på laboratoriet, er meget høje, og forskerne ved ikke, om der er bivirkninger af behandlingen eller hvilke stoffer i brusk-præparaterne, der kan være de aktive stoffer.
Ligeledes ved man ikke:
Hvordan stofferne virker, når man spiser eller drikker det: Om de f.eks. kan optages i tilstrækkelig grad i menneskers krop og nå ud i blodbanen for at udøve deres effekt.
Hvordan kroppen reagerer på stofferne: Om brusken f.eks. kun påvirker kræftceller, eller om de raske celler ødelægges i samme grad som kræftceller.
Brusk og immunforsvaret:
Ingen dokumenteret virkning af brusk på immunforsvaret
Der er forsvindende lidt videnskabelig dokumentation af oksebrusks mulige positive effekt på immunforsvaret. Der er ingen dokumentation af hajbrusks virkning på immunforsvaret.
Der er observeret en svag stigning af antistoffer (B-lymfocytter) hos mus, som fik høje koncentrationer af oksebrusk. Dette har dog udelukkende været, når stoffet blev sprøjtet direkte ind i blodbanen eller i bughulen - og ikke når musene spiste eller drak brusken.
Dette kan tyde på, at dyr og mennesker ikke får gavn af brusk-præparater, som man spiser eller drikker.
Bivirkninger?
Man ved man ikke, om der er alvorlige bivirkninger forbundet med at spise/drikke eller få indsprøjtninger med store koncentrationer af haj- eller oksebrusk. |
Brusk og hæmning af dannelse af blodkar:
Brusk hæmmer nydannelsen af blodkar
De fleste undersøgelser af haj- og oksebrusk har villet finde ud af, om brusken kan hæmme nydannelsen af blodkar i celler. Hvis kræftceller ikke kan danne nye blodkar, har de sværere ved at vokse og dele sig. Det er derfor en ønskelig virkning.
Fem interessante stoffer i laboratoriumforsøg
Oksebrusk har i laboratorieforsøg vist sig at indeholde tre muligvis aktive stoffer (de såkaldte CDI, CATF og CDCI), mens der er fundet to mulige stoffer i hajbrusk (kaldet U-995 og SCF2). De fem stoffer har til fælles, at de kan blokere nydannelsen af blodkar, hvorved cellerne afskæres fra næringsstoffer og ilt og går til grunde.
Ingen af stofferne har i laboratoriet formået at vise en hæmmende effekt på hverken kræftceller eller raske celler udover at hæmme nydannelsen af blodkar.
Undersøgelser på dyr
Undersøgelser på dyr har vist, at de aktive stoffer fra brusk kan hæmme dannelsen af blodkar i raske fostre fra kyllinger. Nogle få offentliggjorte dyrestudier har desuden kunnet vise en effekt af stofferne på kræft:
De fleste dyrestudier er dog for små, for upræcise eller for mangelfulde. Resultaterne er tit modstridende eller svære at sammenligne, fordi der er brugt forskellige doser af stofferne, eller fordi de optages forskelligt i organismen (nogle dyr får indsprøjtninger i bughulen, andre får stofferne blandet op i deres kost osv.).
Det er ligeledes uvist om der er bivirkninger ved anvendelse af brusk-præparater på dyr.
Undersøgelser af brusk på mennesker med kræft
Største undersøgelse hidtil: Ingen effekt på mennesker
Den største undersøgelse af hajbrusk nogensinde er blevet til i et samarbejde mellem forskningsgrupper og onkologiske hospitaler i USA. Den er offentliggjort i maj 2005.
600 kræftpatienter med uhelbredelig brystkræft, ende- eller tyktarmskræft deltog i undersøgelsen, der var planlagt på et højt videnskabeligt niveau. Nogle af patienterne modtog samtidig kemoterapi.
Patienterne blev delt op i to store sammenlignelige grupper, der henholdsvis modtog hajbrusk (præparatet Benefin) eller et uvirksomt andet stof (placebo) ved siden af deres traditionelle behandling.
Desværre var frafaldet så stort i undersøgelsen, at kun 50% af patienterne var med en måned efter start, hvilket forringer undersøgelsens konklusioner betydeligt. Ikke desto mindre er det stadig den største undersøgelse af sin art.
Blandt de 83 patienter, som fulgte med det meste af vejen til det endelige sluttidspunkt efter 14 måneder, viste der sig ingen forskelle i gruppen, som fik hajbrusk i forhold til placebo.
Konklusionen på undersøgelsen var, at gruppen, der fik hajbrusk, ikke oplevede en bedring, hverken i form af forskelle i overlevelsen, forskelle i fysisk og psykisk velvære samt forskelle i bivirkninger fra den konventionelle behandling.
Andre undersøgelser viser tilsvarende mangel på positive resultater, når hajbrusk spises eller drikkes. Dyreforsøg har vist en effekt af brusk, der sprøjtes ind i kroppen (i en blodåre, bughulen, eller lokalt på hud eller øjne), men den type undersøgelser er ikke gentaget hos mennesker.
Undersøgelser: Effekt på overlevelsen?
Der er dog også undersøgelser med hajbrusk-præparater, hvor patienterne har levet længere (det vil sige, at der har været 'en gavnlig effekt på overlevelsen'). Men undersøgelserne har ofte været meget små og mangelfulde. Blandt andet er det vigtigt at vide, hvorfor patienterne lever længere: Om det er selve brusken, eller om det er den lægelige behandling, som mange får samtidig med at de tager brusken, der er årsagen til bedringen.
Tre undersøgelser med nogen effekt - men uden kontrolgruppe
Tre offentliggjorte undersøgelser af henholdsvis oksebrusk og hajbrusk har vist en svingende effekt af bruskpræparaterne. Desværre har alle tre undersøgelser den svaghed ikke at have en kontrolgruppe, som man kan sammenligne med for at kunne se, om der er en effekt.
Undersøgelse 1
Den første undersøgelse involverede 31 kræftpatienter, som alle fik Catrix (et oksebrusk-præparat) enten sprøjtet ind under huden, til at spise eller drikke eller lokalt påsmurt huden.
Patienterne blev fulgt i en periode på mellem 7 måneder og op til 10 år, og over halvdelen (16) modtog samtidig almindelig lægebehandling.
Resultater af undersøgelse 1
Hos 29 patienter var der tegn på, at sygdommen mindskedes eller forsvandt (det, der hedder total eller partiel remission). Det var dog kun de otte, der udelukkende havde fået hajbrusk uden samtidig at få en anden behandling. Blandt disse endte det desværre med, at halvdelen fik tilbagefald af deres kræft.
Undersøgelse 2
I den anden af undersøgelserne deltog ni patienter, der havde forskellige former for fremskreden kræft, og hvor alle havde afsluttet stråle- og/eller kemoterapi. Alle patienter fik præparatet Catrix sprøjtet ind under huden i minimum 4 uger.
Resultater af undersøgelse 2
Hos én patient (med metastaser i nyren) var der ikke længere tegn på sygdommen (total remission), i mere end 39 uger. De resterende otte patienter viste ingen bedring. Forskerne undersøgte desuden, om Catrix havde en effekt på immunforsvaret hos disse patienter. Det var ikke tilfældet med undtagelse af en øgning af T-cellerne hos tre af patienterne.
Undersøgelse 3
I den tredje undersøgelse fik 50 patienter med forskellige former for kræft hajbrusk ved at spise eller drikke det (præparatet Cartilade). Alle patienterne havde tidligere modtaget traditionel lægebehandling.
Resultaterne af undersøgelse 3
Ingen af patienterne havde tegn på hel eller delvis bedring af kræftsygdommen (det der også hedder total eller partiel remission af deres sygdom) efter at de havde brugt hajbrusken i seks uger.
Undersøgelser, der ikke er offentliggjort
Ikke-offentliggjorte undersøgelser, der dog er blevet præsenteret i faglige sammenhænge, har vist, at hos 20 kræftpatienter (bryst-, hjerne- og prostatakræft) der modtog hajbrusk, stabiliseredes sygdommen hos de 7 af patienterne i en periode på mellem 8 uger (for brystkræft) og 20 uger (for prostatakræft og kræft i hjernen). Igen har der manglet en kontrolgruppe til at vurdere, om effekten udelukkende skyldes hajbrusken.
Neovastat, som er et vandigt ekstrakt af hajbrusk, blev i 2001 undersøgt på 331 patienter med forskellige former for kræft (bl.a. lunge-, prostata-, bryst- og nyrekræft). Resultaterne fra denne undersøgelse er ikke blevet offentliggjort, men et delresultat har alligevel set dagens lys. Blandt gruppen af patienter med fremskreden ikke-småcellet lungekræft er der muligvis tegn på, at Neovastat kan forlænge overlevelsen i forhold til den forventede prognose. Blandt 22 patienter med nyrekræft, hvor den traditionelle behandling ingen effekt havde, forlængede Neovastat overlevelsestiden (i doser på op til 240ml/dagen).
Svagheder ved undersøgelserne
Alle disse undersøgelser har hver deres svagheder:
-
At langt de fleste patienter får andre behandlinger samtidig med undersøgelsen af brusk-præparatets effekt. Det slører resultaterne og medfører fejl i tolkningen af undersøgelsen
-
At der ikke er en kontrolgruppe. Man ved derfor ikke, hvordan det var gået for en sammenlignelig gruppe af kræftpatienter, der ikke får brusk.
-
At der kan være problemer med at optage de eventuelle aktive stoffer fra brusken, når det drikkes eller spises.
-
At man ikke kender de eventuelt aktive doser og heller ikke kender bivirkninger af høje koncentrationer af brusk.
Bivirkninger
Der er kun rapporteret milde bivirkninger ved anvendelsen af brusk.
De, som er registreret er:
-
Betændelse i injektionsstedet
-
Træthed
-
Dårlig ånde
-
Kvalme
-
Fordøjelsesproblemer
-
Feber
-
Svimmelhed
-
Ødemer i arme eller ben
-
Kramper i mave/bughule
-
Hypercalcæmi (for meget calcium i blodet pga. de store mængder calcium, der er i hajbrusk)