Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Hvad er ipe roxo?
Hvad indeholder ipe roxo?
Dokumentation af virkninger og bivirkninger
Links og litteratur
Kort om ipe roxo
-
Ipe roxo er ikke blevet klinisk testet på kræftpatienter i kontrollerede forsøg
-
Det vides ikke, om ipe roxo har mulige bivirkninger
-
Det vides ikke, om ipe roxo forstyrrer effekten af anden kræftbehandling
- Der kan være stor forskel på, hvad de enkelte ipe roxo produkter indeholder
Hvad er ipe roxo?
Kosttilskud med ipe roxo forhandles i Danmark som kapsler, dråber og te. De fremstilles af den indre bark fra træet trompetranke (Tabebuia avellanedae, Tabebuia impetiginosa), som anvendes i den traditionelle mellem- og sydamerikanske plantemedicin mod en lang række sygdomme. Internationalt kaldes ipe roxo almindeligvis for pau d’arco.
Hvad indeholder ipe roxo?
Som andre kosttilskud med planter indeholder ipe roxo et stort antal kemiske stoffer. Fortalere for ipe roxo hævder, at den påståede virkning skyldes en gruppe stoffer ved navn naphtachinoner, som findes i den indre del af træets bark. Blandt disse stoffer er lapachol og beta-lapachon.
De fleste laboratoriestudier er foretaget med stoffer, der er oprenset fra ipe roxo. Forsøgene fortæller derfor ikke noget om, hvorvidt egentlige ipe roxo-produkter har nogen effekt.
Der kan være forskel på indholdet af de enkelte kosttilskud. En analyse af 12 kommercielle kosttilskud forhandlet i Canada fandt, at kun ét af dem indeholdt stoffet lapachol, der hævdes at være blandt de aktive.
Til top
Dokumentation af virkninger og bivirkninger
Der er ingen viden om en mulig effekt af ipe roxo på mennesker, fordi der ikke er lavet kliniske forsøg, hvor ipe roxo som behandling mod kræft er blevet undersøgt.
|
Hvad hævdes ipe roxo at kunne |
Status |
|
Behandling af kræft |
Der er ingen viden om en mulig effekt fra kliniske forsøg foretaget på mennesker. |
|
Behandling af svamp |
Kemiske stoffer isoleret fra ipe roxo har i laboratorieforsøg en vis effekt på svampe. Der er ingen viden fra kliniske forsøg på mennesker |
|
Behandling af infektioner |
Der er ingen viden fra kliniske forsøg på mennesker |
Til top
Undersøgelser på mennesker
Ifølge Medline, som er den internationale database over lægevidenskabelig faglitteratur, er der ikke offentliggjort resultater fra egentlige kliniske afprøvninger, hvor kræftpatienter (eller andre patienter) har taget ipe roxo og er blevet sammenlignet med en kontrolgruppe.
Da kosttilskud med ipe roxo eller stoffer udvundet herfra tilsyneladende ikke er testet på mennesker i kontrollerede kliniske forsøg, kan man reelt ikke konkludere om, de hjælper på kræft, eller om de kan give bivirkninger.
Bivirkninger
Kvalme, opkastning og forlænget blødningstid er rapporteret efter meget høje doser af stoffer isoleret fra ipe roxo. Umiddelbart tyder det ikke på, at kosttilskud med ipe roxo i normale doser har uønskede virkninger.
En 28-årig mand døde af leversvigt efter at have indtaget flere typer kosttilskud, bl.a. en uspecificeret mængde af ipe roxo.
Til top
Links og litteratur
Memorial Sloan-Kettering Center
Moores Cancer Center, San Diego Medical Center, USA
British Columbia Cancer Agency, Canada
Awang DVC. Commercial taheebo lacks active ingredient. Can Pharm J 1998; 5: 323-26
Hullar TE et al. Herbal toxicity and fatal hepatic failure. Am J Med 1999; 106: 267–268
Til top
Tilbage