Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Her på siden kan du læse om meditation i relation til kræft.
Sådan kan meditation bruges i forbindelse med kræftsygdom
Dokumentation: virkninger og bivirkninger ved meditation
Sådan kan du selv komme i gang med at meditere
Links og litteratur
Meditation er en øvelse eller en teknik, man kan udøve for at opnå indre ro, klarhed eller nærværende opmærksomhed. Der findes forskellige former for meditation. Der kan være instruktioner undervejs, eller man kan sidde i stilhed og udføre en øvelse, man på forhånd har lært.
Meditationsstilling
Det er mest almindeligt at meditere i siddende stilling, med mere eller mindre rank ryg. Men mange meditationsformer kan også udøves liggende, stående, eller endda i bevægelse.
Opmærksomhed
Nogle former for meditation går ud på, at man retter opmærksomheden mod noget bestemt, eller frembringer bestemte slags indre oplevelser. Det kan være, man bliver instrueret i at tænke på en bestemt lyd eller et ord (f.eks. et såkaldt mantra - et særligt meditationsord) eller fokusere på bestemte steder i kroppen.
Der er også meditationsteknikker, hvor man ser bestemte billeder for sig (såkaldt visualisering – som også kan indgå i andre behandlingsformer ). Andre meditationsformer går snarere ud på at rumme oplevelsen af nuet som det er, uden at prøve at ændre eller tilføje noget.
I nyere litteratur omtales meditation ofte sammen med hypnose, suggestion, visualisering og visse former for psykoterapi som ’mind-body medicine’, altså som en form for sundhedsarbejde, der formodes at påvirke kroppen gennem sindet.
Visualisering
Meditation alene eller sammen med andre
Mange meditationsformer kan man efter et kursus eller lign. udøve på egen hånd. Ofte anbefales det, at man mediterer regelmæssigt, f.eks. 20 min. en eller to gange om dagen. Mange steder anbefales det, at man også mediterer sammen med andre en gang imellem, da det kan give en yderligere fordybelse.
Eksempel på en meditationsøvelse
En meget enkel og tilgængelig meditationsform, som udøves af både begyndere og erfarne, kan udføres således:
Sid opret og uanspændt (man kan også ligge, hvis f.eks. sygdom gør det ubekvemt at sidde). Brug lidt tid på at mærke hvordan det er at sidde, og lad så opmærksomheden hvile i fornemmelsen af åndedrættet. Forsøg ikke på at ændre åndedrættet til at være specielt hurtigt, langsomt, dybt etc., men iagttag det som det er, helt enkelt.
Efter en tid vil man opleve, at tanker, stemninger eller sanseoplevelser fanger opmærksomheden, og det er helt OK – men så snart man bliver klar over det, lader man roligt opmærksomheden gå tilbage til åndedrættet.
Øvelsen går ikke ud på at fjerne tanker osv., men heller ikke på at beskæftige sig med deres indhold. Øvelsen er blot at være opmærksom – også på den måde tanker og sansninger kommer og går.
Udfør øvelsen i for eksempel 20 min. – tag f.eks. tid med et ur. Bagefter tager man sig lidt tid til at komme ud af øvelsen, f.eks. ved at ligge ned og hvile i 5-10 minutter bagefter.
Man kan sagtens forsøge sig med at meditere efter skrevne instruktioner som den ovenstående og gøre sig lidt indledende erfaringer på den måde.
Der findes også bøger med mere udførlige vejledninger, og CD’er man kan afspille så man får instruktionerne undervejs.
De fleste får dog i længden meget mere ud af at følge et kursus eller få personlig vejledning, da det giver mulighed for at få feedback på erfaringerne.
Tilbage
Tekst: Mette Tandrup Hansen og Niels Viggo Hansen, ph.d.
Sidst ændret: 22-03-2011
Nøgleord på siden: