Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Musikterapi

Musikterapi er alle de måder, man gennem musik kan søge at skabe velvære, mindske ubehag og symptomer samt om muligt forebygge eller behandle sygdom.

 

Baggrunden for at anvende musikterapi

Dokumentation for virkninger og bivirkninger af musikterapi

Links og litteratur om musikterapi


Sammen med kunstterapi, aromaterapi og visse former for massage er musikterapi en behandling, som virker gennem sanserne. Men også følelserne er en vigtig del af den måde, man kan blive påvirket af lyd og musik, hvilket kan udnyttes positivt i musikterapi.

Behandling med musikterapi kan have forskellige former lige fra CD’er man lytter til på egen hånd til længere forløb med en musikterapeut.

Aalborg Universitet har en særlig uddannelse for musikterapeuter. Uddannede musikterapeuter bruger mange af de former for musikterapi, som er beskrevet på disse sider, men ikke nødvendigvis alle.

Receptiv (modtagende) musikterapi, aktiv (udøvende) musikterapi og musik kombineret med healing er forskellige former for ‘mind-body medicine’, som virker positivt på sindet og deraf kroppen. Ligesom man kender det fra f.eks. hypnose eller afspændingsteknikker.

Receptiv (modtagende) musikterapi
Ved receptiv musikterapi er man i en modtagende rolle og lytter blot til musikken, mens man slapper af.

Man sidder eller ligger – måske med lukkede øjne – og lytter så til musikken på et almindeligt musikanlæg eller med et par hovedtelefoner på. Der er også firmaer, som sælger særlige lydpuder og musikstole til formålet.
Musikken, som man lytter til, kan være specielt komponeret til musikterapi. Musikstilen er oftest rolig, med et flydende tempo og måske med behagelige lyde fra naturen. Det kan både være klassisk musik eller elektronisk musik, og der er gerne valgt instrumenter med en klang, som mange oplever særlig behagelig.

Musikken kan også være udvalgt sammen med en musikterapeut for at finde netop det, der giver lytteren en særlig rolig, afslappet og måske glad og lys tilstand.

Aktiv (udøvende) musikterapi
Aktiv musikterapi er de former, hvor man deltager aktivt - f.eks. ved selv at synge. Dette kan ske sammen med musikterapeuten eller i en gruppe sammen med andre patienter.

Musikinstrumenter kan også indgå, eller man kan udforske lyde fra klokker, syngeskåle eller lignende. I den aktive musikterapi drejer det sig mere om, at man finder energi eller oplever fællesskab og begejstring. Dette kan også medvirke til, at man slipper stress og bekymringer og slapper bedre af bagefter.

Musikterapi kombineret med andre former for terapi
Musikterapi bliver også ofte brugt om kombinationer, hvor musik indgår sammen med andre former for terapi.

Musik kombineret med visualisering eller samtale
‘Guided imagery and music’ (GIM) er et eksempel på en musikterapi, hvor man sammen med musikken får instruktioner om at forestille sig forskellige ting (visualisering). Nogle musikterapeuter bruger musikoplevelsen som indgang til at tale om oplevelser, reaktioner og følelser. På denne måde kan man få sat ord på indtryk, der ellers kan være svære at tale om. Her kan man med musikterapi opnå noget af det samme som ved samtaleterapi, men på en måde som for nogle kan føles lettere.

Musik kombineret med healing
Behandling med lyd og musik bliver i nogle tilfælde kombineret med healing. Her bruger behandleren bestemte lyde til at skabe en særlig stemning som grundlag for behandlingen. Det kan også være selve lyden eller vibrationen, der i sig selv opfattes som helsebringende.

Der er også healere, som underviser i at ‘synge sig rask’. En sådan ‘lyd-healing’ eller ‘sang-healing’ er en form for ‘energy medicine’. Der findes endnu ikke er tilstrækkelig dokumentation for effekten af denne behandlingsform 
 

Til top

Tilbage
 



Tekst: Mette Tandrup Hansen, sygeplejerske Inger Lise Egholm, farmaceut Christianna Marinakis

Sidst ændret: 22-03-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen